The distance says a lot

Hyggedagen // del 2

Vi ankom til det lille mini tivoli. Vi steg ud af bilerne, og gik samlet hen til indgangen. "I må gerne gå rundt alene" sagde Kjell-Erik og hentydede til Marcus, Martinus, Clara, Michelle, William og jeg. Vi smilede. Far gik hen og købte sådan nogle tur armbånd til os. Vi fik dem på, og begyndte at gå ind i tivoliet. "Hvad skal vi starte med?" Spurgte William. Vi trak på skuldrene. "Hvad med den der?" Spurgte han så, og pegede over på sådan en slags rutsjebane. "Spøgelseshuset" sagde han for sig selv. "Ja da" sagde Marcus og Martinus i munden på hinanden. Det lød godt nok som om at de godt kunne lide den. Jeg rystede på hovedet. "Jeg hader den" sagde jeg. "Ej. Kom nu DKN" sagde William og ændrede sin stemme til den der  plage stemme. Han vidste at jeg hadede at sige nej til den stemme. "Ved du godt hvor meget jeg hader dig?" Sagde jeg til ham, men gik med dem alligvel. "Kan I lide den?" Spurgte Marcus pigerne. "Ærligt, så nej. Den er så skræmmende" sagde Michelle. Jeg grinede lidt. Vi stilte os i kø, og efter max 2 minutter, blev det vores tur. Vi satte os ind i den. Man kunne sidde 3 foran, og 3 bagved. Bagved sad Martinus, mig og Clara. Forrest sad Marcus, William og Michelle. Michelle sad ved siden af Marcus, som sad i midten. Omme bagved var det mig der sad i midten. Lige da vognen begyndte at kører, tog Martinus min hånd. Jeg kiggede på vores hænder, og fik sommerfugle i maven. De sommerfugle varede ikke særlig længe, for lige da vi var kørt ind i mørket, var der en mand som hoppede ind foran vognen, og skræmte os. Jeg gav et spjæt fra mig. Ærligt, jeg hadede denne her. Jeg kunne mærke at der var en som pustede mig i nakken. Jeg blev så forskrækket, at jeg gav et lille skrig fra mig. Clara gav også et lille skrig, og foran sad Marcus og William og grinede. Martinus lagde sin arm om mig. Det gjorde mig alligevel lidt mere tryg, men jeg var stadig bange. I min anden hånd holdte jeg Clara i hånden. Det gjorde vi altid når nogle af os blev bange.

Endelig blev turen færdig. Jeg følte at den tur havde varet mindst 1 time. Vi steg ud af vognen. Martinus tog min hånd igen. Sådan gik vi rundt hver gang vi havde prøvet en forlystelse. Pludselig kom der nogle fans hen. Martinus slap min hånd hurtigt. Nårh ja, de havde jo ikke fortalt om vores forhold endnu. "Må vi ikke få et billede?" Spurgte 3 piger. "Selvfølgelig" sagde Martinus. "Ville du ikke tage billedet?" Spurgte en af pigerne mig. Jeg nikkede, og smilede til hende. Jeg fik hendes mobil, og pigerne stillede sig imellem Marcus og Martinus. "Er I klar?" Spurgte jeg. Jeg tog 3 billeder. "Her" sagde jeg til pigen, og gav hende hendes mobil tilbage. Vi gik videre. "Jeres fans er da søde" sagde Michelle. Drengene nikkede. "Det er de" svarede de.

Vi gik videre, og prøvede flere forlystelser. Til sidst støtte vi ind i de andre. "Hej" sagde de. "Hej svarede vi. "Ville I med hjem?" Spurgte farmor. "Klokken er ved at være halv seks (17.30)" tilføjede Gerd-Anne. Vi nikkede, og begyndte at gå hen mod udgangen.

Vi satte os ind i bilerne, og begyndte at kører hjemad. "Inden vi kommer hjem, skal vi lige herind" sagde mor og drejede ind på en parkeringsplads. Jeg fik øje på et stort skilt, hvor på der stod: "Restaurant". "Skal vi på restaurant?" Spurgte jeg. "Ja" svarede faster.

Vi gik derind, og fik et bord, og fik bestilt mad. Det var en vildt lækker restaurant. Vi sad bare og snakkede og grinede indtil maden kom. Det samme gjorde vi under maden.

Da vi havde spist gik vi ud til bilerne igen, og kørte hjem. Da vi kom hjem var klokken 20.12. Vi sagde farvel til Marcus og Martinus, Emma, Kjell-Erik og Gerd-Anne.

"Skal vi gå ud og pakke?" Spurgte jeg pigerne. De nikkede. Vi gik ud i teltet, og lagde det tøj frem, som vi skulle have på imorgen. Efter vi havde pakket, besluttede vi os for at ligge os til at sove. Vi skulle jo kører imorgen. Heldigvis tog vi Oslo-færgen hjem. Vi skulle kører fra Trofors klokken 08.00, og så ville vi være hjemme klokken lidt over 20 imorgen.