The distance says a lot

Hygge

"Marcus" sagde Martinus. Marcus drejede hovedet, og kiggede også hen på os. Martinus løb ud til os, og krammede os. "Hvad laver I her?" Spurgte han. Jeg smilede til ham. "Det er din mor og far som har arrangeret det" sagde William. Marcus kom også ud til os. "Seriøst? Hvorfor har I ikke sagt noget?" Spurgte Marcus. "Så ville det jo ikke være en overraskelse" sagde Kjell-Erik og smilede. "Gå nu ud og hold en fest med jeres fans! Vi bliver her" sagde jeg. Martinus smilede til mig, og jeg blev helt blød i knæene. Den dreng gør seriøst et eller andet ved mig. Marcus og Martinus vendte rundt, og gik ud på scenen igen. "Det må I undskylde" sagde Martinus og forklarede hvorfor de gik ud. Fansene var faktisk meget forstående. (Jeg ved godt at deres fans fra Finland ikke snakker dansk eller norsk, men det er 10 gange lettere bare at skrive hvad de siger)
"Det jeg prøvede at sige var, at nu ville vi synge hey you, som mange af jer nok kender fra vores album 'together'" sagde Martinus. De begyndte at synge, og deres fans sang selvfølgelig med. Efter 1 time or something, var koncerten slut. Jeg aner ikke hvor lang tid der gik, for jeg koncentrerede mig bare om at se dem optræde. De bukkede og kom ud til os igen. "I var da vildt gode" sagde Martine. Drengene kiggede på hende og smilede. "Tak" sagde de. Vi gik om i backstage lokalet og satte os i en sofa der stod der. "Det er så i sådanne nogle rum I bruger meget af jeres tid?" Spurgte jeg. Marcus nikkede. "Ja, det er det. Men vi for slik,  nødder og diverse ting, så det er faktisk ret lækkert" sagde Martinus. Jeg kiggede på ham. Han kiggede ikke længere på mig, for han sad og snakkede med William som sad overfor ham. Wow! Han er jo virkelig flot. Selv fra siden af. Han kiggede på mig. Okay akavet. Jeg var lige blevet busted i at sidde og kigge på ham. Han smilede bare til mig.

Vi var lige kommet tilbage til hotellet. Klokken var ca 22. Vi besluttede os for at gå i seng, da vi skulle op klokken 08.00 imorgen. Vores fly ville flyve klokken 10.30, så vi skulle op og pakke sammen. "Godnat" sagde de alle sammen og gik ind på deres værelser. Martinus var den sidste der gik ind på drengenes værelse, og lige inden han lukkede døren, smilede han til mig. Jeg sad bare i min 'seng' og tænkte på ham, da Martine spurgte mig om noget. "DN, skal vi ikke ligge os til at sove?" Jeg nikkede, og lagde mig ned, og slukkede lyset.

Jeg slog mine øjne op da jeg kunne hører nogle gå rundt og snakke. Jeg kiggede til siden og så Kjell-Erik og Gerd-Anne. "Godmorgen" sagde de, da de så jeg var vågen. "Godmorgen" svarede jeg og gav dem et lille smil. Jeg gik ud på toilettet og skiftede tøj. Jeg havde sovet i mine shorts og fodbold T-shirt som jeg havde vundet. Da jeg kom ind i stuen igen, havde Martine også fået tøj på. "Kan I ikke gå ind og vække drengene, så pakker vi jeres seng sammen imens?" spurgte Gerd-Anne. "Jo" svarede Martine og jeg, og bankede på døren til drengenes værelse. Vi åbnede døren, og lige da jeg åbnede, fik jeg en pude i hovedet. Jeg nåede lige at se, at det var William. "William!" Halvråbte jeg. Han grinede. Jeg samlede puden op, og kastede den tilbage i hovedet på ham. Jeg kiggede rundt og så, at Marcus og Martinus var vågen. Jeg kiggede så på Christopher og så at han stadig sov. Jeg åbnede hans taske og fandt noget tøj til ham, lagde det i fodenden af hans seng, og satte mig ellers op ved ham. "Chris?" Sagde jeg og ruskede lidt i ham. "Årh, hvor er du egentlig en god søster" sagde Marcus. "En god søster? Hun er pisse irriterende næsten hele tiden" sagde Martine. Martinus grinede af hende, og det samme gjorde jeg. Chris vågnede.

Vi kom ud i lufthavnen og fandt ud af hvor vi skulle sidde. Jeg skulle side ved siden af Martine og Martinus.

4 timer senere.
Vi var lige landet i lufthavnen, i Norge. Vi fandt vores bagage, og gik ud der hvor man kom ud, hvor folk står og venter på dem der kommer med fly. Jeg nåede ikke engang at gå 5 meter da jeg så Michelle og Clara. Jeg skyndte mig at give Christopher min taske, og spurtede så hen til dem. Jeg gav dem en kæmpe krammer, og krammede dem i 1-2 minutter. Jeg havde sådan savnet dem. De andre kom over, og først da de kom over gav jeg slip på dem. "Hvad laver I her?" Spurgte jeg glad. "Vi er kommet for at være sammen med dig" sagde Clara. Jeg gav dem endnu en krammer. Michelle kiggede på mig da hun så hvem der stod bag mig. Clara kiggede på mig, og så kiggede hun på dem, og så på mig igen. Vi begyndte at grine. "Er det ikke Marcus og Martinus I hedder?" Spurgte Michelle. De nikkede. Pludselig kom der nogle norske fans løbende over til os. Vi gik væk så det kun var Marcus, Martinus og Kjell-Erik der stod der. "Jeg er virkelig glad for at se jer" sagde jeg til dem. "I lige måde" svarede de. "Din mor holder lige herude. Der var ikke nogle parkeringspladser, så hun måtte blive siddende i bilen" sagde Michelle.

Efter 10 minutter ca, kom Marcus, Martinus og Kjell-Erik gående. Vi gik samlet ud til parkeringspladsen, og jeg så mor holde og vente på os. "Farvel, og tak for en god koncert" sagde jeg og krammede Marcus og Martinus farvel. "Vi er glade for at I kom" sagde de. Vi skiltes og satte os over i hver vores bil. Vi skulle jo alle samme til Trofors, men vi kørte i hver vores bil. William, Chris, Martine, mig, Michelle og Clara kørte sammen med mor. Vi havde sådan en bil hvor der kunne side 7 personer i.

Da vi kom tilbage til Trofors, stod der et telt i haven, tæt på terrassen. "Ja, vi tænkte at I godt ville sove sammen uden alle mulige andre, så far og onkel har slået et telt op, hvor I kan sove" sagde mor. Jeg krammede hende. "Taaaak" sagde jeg. Vi gik ind i teltet, så pigerne kunne stille deres ting. Klokken var blevet 18.39, så vi skulle ind og spise. Pigerne havde mødt min norske familie før, så det var ikke sådan akavet, som det nok ellers ville have været, hvis de ikke havde mødt hinanden før.