The distance says a lot

"Mormooooooor"

Dagene begyndte at gå, og jeg begyndte at savne Martinus mere og mere. Det var blevet lørdag. Jeg vågnede op ved at der var nogle som larmede. Jeg stod op og tog tøj på. Jeg gik ud i køkkenet og så mormor og morfar sidde ved spisebordet. "Hej mormor. Hej morfar" sagde jeg og gik hen og krammede dem. "Godmorgen DKN" sagde mormor. Morfar smilede bare til mig. Jeg satte mig ved siden af mormor. "Vi har taget morgenbrød med" sagde mormor og gav mig et stykke fransk brød. Jeg smilede til hende. "Hvordan var det i Norge? Var det godt at se den norske side af familien igen?" Spurgte morfar. "Ja, det var meget rart. Det gik godt, vi fik nye venner" sagde jeg. Morfar smilede. "Var der nogle drenge?" Spurgte mormor. "Mormooooor" sagde jeg langtrukkent. Min far kom, ud i køkkenet. "Der var da Marcus og Martinus. Du havde, eller har, vidst også et godt øje til Martinus" sagde far med en drillende stemme. "Far, helt ærligt" sagde jeg. Mormor og morfar smilede. "Det var da godt" sagde mormor. "Hvem er de?" Spurgte morfar så. "Hvad ville du vide?" Spurgte jeg. "Ja, hvem de er, hvor de bor, hvad de laver i deres fritid" sagde han. Jeg tænkte mig lidt om. Wow, nu kunne jeg virkelig godt mærke hvor meget jeg savnede ham. "De hedder Marcus og Martinus, og er 14 år gamle. De bor overfor farmor og farfar i Trofors. De bor sammen med deres lillesøster og mor og far. De rejser rundt i Norden, og ligenu er de vidst i Sverige" fortalte jeg. "Hvorfor rejser de rundt i Norden? Går de ikke i skole?" Spurgte morfar. "Jo, de går i skole, men de er sangere i duoen Marcus og Martinus, så når de er ude og spille koncerter rundt omkring i Skandinavien har de deres far med som er skolelærer, som så hjælper dem med deres lektier" sagde jeg. De nikkede. Vi sad og snakkede i 1 time. "Nåh, tak for mad" sagde jeg og tog min tallerken, og satte den over i opvaskemaskinen. Jeg gik ind på mit værelse og tændte min computer. Jeg kunne se at Martinus var aktiv på skype, så jeg ringede ham op. Der gik ikke mere end 2 sekunder, så havde han taget den. "Hej DKN" sagde han. Jeg smilede. "Hej" sagde jeg. "Hvor er I henne?" Spurgte jeg. "Vi er i Sverige til nogle interviews" forklarede han. Pludselig kom Marcus ind på skærmen. "Hej DN" sagde Marcus. "Halløj" svarede jeg. Jeg snakkede med dem i lidt over 10 minutter. "Gutter, vi skal videre nu" sagde Kjell-ERik. "Okay" svarede Marcus. "Farvel DN" sagde han og gik. "Farvel DKN" sagde Martinus. "Vi ses" sagde jeg og lagde på. Nu hvor jeg havde snakket med dem, vidste jeg ikke hvad jeg ville lave. Jeg satte mig hen til mit lille keyboard, og søgte på 'Love yourself piano' på youtube. Der kom en hel masse videoer frem. Jeg trykkede mig ind på en af dem, og begyndte at spille på keyboardet. Jeg elskede at spille på keyboard.

Endelig, jeg kunne endelig spille love yourself. Det havde så også bare taget 2 timer at lærer. "Mooooor" kaldte jeg. Hun kom Idk på mit værelse. "Hvad så salat?" Spurgte hun. "Jeg ane endelig spille love yourself" sagde jeg og smilede til hende. Ej, kom da lige med ud i stuen så" sagde hun. Vi havde et klubber stående i stuen, som jeg gik over og satte mig ved. Mor kaldte på far, morfar, mormor, Martine og Christopher. "DN har lært at spille en sang på keyboard, som hun nu ville spille på klaver" sagde mor. De satte sig i sofaen og i en lænestol. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at spille. Da jeg var færdig begyndte de at klappe. Jeg vendte mig rundt med et smil på munden. "Det var flot skat" sagde far. "Tak" sagde jeg.

Tiden gik, og nu var klokken blevet 18:12. "Skal vi ikke gå ned på Jensens bøfhus?" Spurgte far. De andre nikkede. Vi gik ud og tog overtøj og sko på. Vi gik ud af døren, og jeg gik og snakkede med Martine og Christopher. Vi havde et tæt søskende forhold. Det havde vi altid haft fik vi tit af vide.