Igår aftes tog Marcus og Martinus afsted. Jeg var da blevet lidt ked af det, men ikke sådan at jeg sad og græd. Idag vidste vi slet ikke hvad vi skulle lave. "Mor, hvornår skal vi egentlig hjem?" Spurgte William. "Imellem 3-5 dage. Hvorfor? Ville du da gerne hjem?" Spurgte faster. Han rystede på hovedet, og sagde så: "Det var bare om vi kunne nå at være sammen med Marcus og Martinus inden vi skal hjem" svarede han. Hun nikkede: "Det kan du godt nå" siger hun og smiler. "I er da blevet rigtig gode venner med de to" sagde farfar. William og jeg kiggede på hinanden. "Ja, det er vi" sagde jeg og smilede til ham. Jeg gik ind på værelset, og så Martine sidde i sengen og snakke. "Hvem snakker du med?" Spurgte jeg, og 'kastede' mig ned bag hende. "Selma og Josefine" svarede hun. Jeg nikkede. "Hej piger" sagde jeg og vinkede til dem. "Hej DN" sagde de. Jeg vidste hvem de fleste af Martine's venner og veninder var, da de fleste jo gik på samme skole som os. Jeg skal godt nok i 8. efter ferien, og hun skal i 6. Ja, hun er 11 år og skal i 6. Men det er fordi, at hende og Christopher har fødselsdag i slutningen af ferien.
"Jeg keder mig" sagde jeg til Christopher og William da jeg kom ind på deres værelse. De nikkede. "Det gør vi også" svarede Christopher. Lige da han havde talt færdig, bankede det på døren ind til drengenes værelse. Ind kom farmor. "Børn, kom lige med ud" sagde hun. Vi kiggede underligt på hinanden, men gik da med hende. Martine kom ud i stuen samtidig med os. Farmor gik ud i gangen, og vi fulgte efter. I døren stod Gerd-Anne og Emma. "Hej" sagde Gerd-Anne. "Hej" svarede vi og smilede til hende. "Det er fordi at jeg ville spørger om I ville med over til den koncert Marcus og Martinus holder i Helsinki, i Finland?" Spurgte hun (Det skal lige siges, at jeg ikke aner om de har spillet der) "Vi har nemlig nogle billetter som vi har i overskud, og der er 4 billetter, så Kjell-Erik og jeg tænkte på jer? Marcus og Martinus ved ikke noget om det, og eftersom I er blevet så gode venner, på så kort tid, tænkte vi at det kunne være fedt, både for jer, men også for dem" tilføjede hun. Jeg kiggede på William, som også kiggede på mig. Vi nikkede med det samme. At skulle se Marcus og Martinus optræde kunne faktisk være ret sjovt. "Hvornår skal vi så afsted?" Spurgte William. Faktisk her om 30 min. Det tager vel 4 timer at flyve derned, og de skal spille klokken 19" sagde hun. Jeg nikkede igen. "Jeg har snakket med jeres forældre" sagde farmor. Jeg krammede hende. Klokken er 11 nu, så vi når det jo nok.
6 timer efter.
Vi er lige ankommet til Helsinki, og op på vores hotel. Vi skal først hjem til Norge imorgen. Det er lidt ligesom en 'lejlighed' der hvor vi skal sove. Der er 2 værelser. Det ene værelse skal Kjell-Erik, Gerd-Anne og Emma sove, på det andet skal Marcus, Martinus, William og Christopher sove, mens Martine og jeg skal sove ude i 'stuen' sammen. Da vi havde fået sat vores ting og lige havde fået set 'lejligheden' og redt senge, var klokken blevet 18.21. Der hvor de skulle spille, lå kun 10-20 minutter væk på gå ben. Vi besluttede os for at gå der over nu. Det største problem var bare, at de ikke måtte se os, for så var det jo ikke en overraskelse.
"Jeg ringer til Kjell-Erik nu, og så snakker jeg med drengene og ønsker dem held og lykke med koncerten og sådan" siger Gerd-Anne da vi står ved bagdøren.
Hun ringede op og satte den på højtaler.
*BIIIP...... BIIIIP*
Samtale:
Kjell-Erik: Hej skat
Gerd-Anne: Halløj, hvordan går det?
Kjell-Erik: Godt godt, drengene er lige igang med at varme op.
Gerd-Anne: Fornuftigt, koncerten starter jo også om 15 min.
Kjell-Erik: Lige nøjagtigt.
Vi kunne hører at drengene kom over til Kjell-Erik. "Er det mor?" Kunne man hører Marcus sige. "Ja" svarede Kjell-Erik.
Marcus: Hej mor
Gerd-Anne: Hej Marcus, og hej Martinus
Martinus: hej
Gerd-Anne: hvordan går det?
Martinus: Okay, vi skal snart på scenen.
Gerd-Anne: Det sagde far godt, så må I fyrer den af som I plejer
Marcus: selvfølgelig, der er jo næsten udsolgt, så vi skal bare holde en fest
Gerd-Anne: Selvfølgelig gør I da det.
Martinus: Mor, vi skal på scenen nu. Vi ses, jeg elsker dig
Marcus: hej hej mor
Gerd-Anne: farvel drenge, vi ses imorgen, elsker jer
Samtale slut.
Okay, nu var der fri bane. Vi gik ind af bagindgangen, og nåede lige at se ryggen af Martinus da de gik ind på scenen.
Vi gik op lige da de begyndte at synge, og stillede os i åbningen ved siden. Ikke så publikum kunne se os, men så Marcus og Martinus kunne hvis de drejede sig.
Vi stod sammen med Kjell-Erik.
Da de havde sunget de to første sange, drejede Martinus sig til den side vi stod i, og stoppede med at snakke. Først efter 5 sekunder, sagde han noget. "Marcus"...
YOU ARE READING
The distance says a lot
FanfictionDN er på ferie i Norge med sin familie. En dag møder hun så en pige. Denne pige er ikke bare en pige, men en helt særlig pige, som gør at DN's liv ændre sig en del. Læs historien for at finde ud af mere:))
