The distance says a lot

Hvem var hun?

Da vi havde spist, gik vi en tur i Trofors sammen med William. Martine, Patrick og Melia blev hjemme da det var ok sent, og de måtte ikke gå ude når det var mørkt. Jeg tog min mobil frem og så på klokken. den var 21.59. Vi havde fået af vide, at vi senest skulle være hjemme kl 23.00. "Hvor længe bliver I?" Spurgte jeg pigerne. De kiggede på hinanden. "8 dage" svarede Clara. "Det er jo også der vi skal hjem" sagde jeg. De nikkede. "Vi skal kører sammen din nød" sagde Michelle og grinede. Jeg grinede bare lidt, og rystede på hovedet. Vi havde det med at kalde hinanden ting. Pludselig åbnede døren ind til Marcus og Martinus's hus, og ud kom der ind en pige. Vi kiggede alle sammen derop, da vi jo havde fået et lille chok, og det var ok sent, og mørkt. Pigen der kom ud var ret flot. Jeg fik en stor klump i maven. Hun havde langt brunt hår, og blå øjne. Hun var ok høj, og var tynd. Det måtte da være en hver drengs drømmepige. Jeg skyndte mig at gå videre. Jeg ville ikke se mere på hende. De andre kom halv løbende bag mig, da jeg gik ret stærkt. "Hvad skete der dér?" Spurgte Michelle. Jeg kiggede på hende. "Hvad mener du?" Spurgte jeg hende. "Ja, at du gik så hurtigt væk" svarede hun. "Ikke noget" svarede jeg hende. Clara kiggede på Michelle med et udtryk i øjnene, som ligesom sagde, at der var noget galt. William gik bare uden at sige noget.

Da vi havde gået i 4-5 minutter blev det ret koldt. "Skal vi ikke gå tilbage? Klokken er alligevel også snart halv elleve (22.30)" spurgte jeg. De andre nikkede. Vi vendte rundt og gik tilbage. Efter 5 minutter var vi hjemme.

Vi lå i teltet og snakkede indtil klokken blev 23. "Skal vi ikke gå i seng?" Spurgte jeg pigerne. De nikkede. Vi havde jo alle tre været ude og flyve idag, og det blev man altså lidt træt af. Vi gik ind og børstede tænder, og skiftede til nattøj, og gik så i seng. Vi havde fået en nøgle af farmor, til hvis vi nu skulle på toilettet i nat. Da vi var på vej ud til teltet, fik jeg kigget hen på Marcus og Martinus's hus. Lige da jeg kiggede derhen fik jeg en sms. Jeg åbnede den, og så det var fra Martinus. Det var et billede af hende der pigen som kyssede Martinus på kinden, og han smilede. Jeg lagde min telefon væk, og gik ind i teltet med en klump i maven. "Hva' så? Du virker trist" sagde Clara. Jeg kiggede op og prøvede at smile. "Det er ikke noget" sagde jeg. "DN, nu har jeg kendt dig i lang tid, og hvis der ikke var noget galt, ville du være glad og og smile" sagde Michelle. Jeg smilte lidt af det hun sagde. "Er det noget med hende pigen som kom gående ud fra Marcus og Martinus's hus?" Spurgte Clara. Jeg nikkede. "Det betyder sikkert ikke noget, det var nok bare en veninde" sagde Michelle. "DN, du er jo vildt forelsket i Martinus" sagde Clara. "Hvordan ved du det?" Spurgte jeg og så op. "Det er indlysende, man kan mærke det på dig, og du var jo også vildt glad den dag i havde en flirt nede ved søen" svarede hun. Jeg smilte da jeg tænkte tilbage på det. "Lad os få noget søvn" sagde Michelle. Jeg nikkede og lagde mig ned. Jeg faldt ret hurtigt i søvn.

Jeg vågnede fordi det var ret varmt. Clara og Michelle var også vågnet. "Godmorgen girls" sagde jeg. "Godmorgen" sagde de begge to. Jeg satte mig op, og kløede mig lidt i øjenene. "Hvad er klokken?" Spurgte jeg Michelle, for jeg så at hun sad med hendes mobil. "Den er 10.12" sagde hun. Jeg nikkede. "Skal vi tage tøj på og gå ind og få noget morgenmad?" Spurgte jeg pigerne. De nikkede. Vi tog tøj på, og gik ellers indenfor. Da vi kom ind satte vi os over til spisebordet. "Godmorgen piger" sagde farmor, mor og faster. "Godmorgen" svarede vi. Vi tog nogle havregryn med mælk og sukker. Det var seriøst godt!

Da vi havde spist var klokken 11.21. Ja, det havde taget os lidt over 1 time. Vi sad nemlig og snakkede imens. Vi snakkede hele tiden når vi var sammen. Vi satte os over i sofaen, og lige pludselig bankede det på døren. Farmor gik ud og åbnede. "Hej drenge" sagde hun. Drenge? Det kunne jo næsten kun være Marcus og Martinus. Dem der havde banket på, kom indenfor, og ind i stuen. Jeg kiggede, og så at det var Marcus og Martinus. "Hej" sagde de. "Hej" svarede vi. Martinus smilede til mig, men jeg skyndte mig at kigge væk, uden at smile tilbage som jeg plejer. De gik ind på drengenes værelse. "Hvorfor smilede du ikke tilbage?" spurgte Clara og Michelle i munden på hinanden. "Det kan jeg ikke" svarede jeg. "Hvorfor ikke?" Spurgte Clara. Jeg viste dem den besked jeg havde fået af Martinus. "Der er noget helt galt" sagde Michelle. "Han er godt nok det største svin, hvis han kan finde på at flirte med en, samtidig med at have en kæreste" tilføjede hun. Jeg trak på skuldrene. "Sådan virker han godt nok bare ikke til at være?" Sagde Clara.