The distance says a lot

Bliver vi glemt på så kort tid?

Idag var det torsdag, og vi kom i mandags. Jeg åbnede mine øjne ved lyden af nogle snakke udenfor. Jeg tog min mobil og kiggede på klokken. Holy, den var 11.13! Jeg plejede aldrig at vågne så sent. Jeg satte mig op i sengen, og lyttede bare lidt. Det lød som om at nogle spillede bold. Vent, var det? Nej, det kan da ikke være ham? De kan da ikke allerede være kommet.

Jeg stod op og skiftede fra nattøj, til almindeligt tøj, og gik ud på badeværelset for at børste tænder. Det tog, som det plejer, 2-3 minutter. Jeg kan godt lide at børste tænder. Det lyder underligt, men jeg kan virkelig godt lide det.

Efter det, gik jeg ud i køkkenet, hvor mor og far, farmor og farfar, og faster sad. "Godmorgen DKN" sagde de. Jeg smilede til dem. "Godmorgen. Hvor er onkel Zack?" Spurgte jeg. "Han er lige gået over i butikken for at hente smør, der er ikke så meget tilbage" svarede faster. Jeg nikkede, og gik over til sofaen. "Skal du ikke have noget at spise?" Spurgte min far. Jeg rystede på hovedet. "Jeg er ikke rigtig sulten" sagde jeg og smilede. Han nikkede. Min far var meget forstående med sådan noget, for der var også nogle gange som mindreårig, at han heller ikke kunne spise om morgen. "Hvorfor går du så ikke ud til de andre?" Spurgte farmor. "Marcus, Martinus og Emma er derude" tilføjede hun. så var det ham jeg kunne hører!!

Jeg gik ud til dem. De stod og spillede fodbold. Typisk. "Godmorgen, eller godformiddag" sagde William til mig, da han så mig. Jeg lavede det der ironiske smil til ham, hvis du forstår. "Ville du være med?" Spurgte Emma. "Hmm, jaaa" sagde jeg. Vi gik igang med at spille fodbold. Det var mig, Martinus, Emma og William, imod Marcus, Patrick, Christopher, Melia og Martine. Det synes de åbenbart var fair, fordi at William og Martinus gik til fodbold, og jeg havde gjort.

Vi spillede i ca 1 time, indtil Christopher gik ud. "Det er virkelig varmt" klagede han. Han havde faktisk ret, for det var faktisk ret varmt. "Vi satte os over på terrassen. "Hvad med at gå over i butikken og købe is?" Spurgte William. Vi nikkede alle sammen, og rejste os op.

Da vi gik over imod butikken, gik Martinus lidt foran mig. Jeg gik alene, men så alligevel ikke. Jeg gik sammen med Melia og Emma, men de snakkede om en eller anden film de begge to havde set idag. Jeg grinede lidt. Det virkede til at de to var blevet ret gode venner, på ok kort tid. Faktisk kun 1 dag, men altså. Jeg luntede fremad, og hoppede op på ryggen af William. Det var noget jeg tit gjorde når vi var sammen. Nogle mente at vi var fætter-kusine goals. "Chok DN" sagde William, men tog alligevel mine ben. Marcus grinede. "Jamen hej DN" sagde han. Jeg smilede. "Halløj" svarede jeg. Martinus smilede op til mig. Ja, op til mig. William var vel ca 175 cm høj, og lidt højere end Marcus og Martinus. Jeg smilede tilbage til ham. Det var egentlig rart at have mødt dem, og have nogle at være sammen med når vi var her.

Da vi kom over til butikken hoppede jeg ned af William's ryg, og lige da vi var på vej ind, kom der 4 piger ud. "OMG OMG OMG!! DET ER MARCUS OG MARTINUS!!!" Skreg de. De var vel imellem 11-13 år. "Hej piger" sagde drengene. To af pigerne var begyndt at græde. Det var egentlig meget sødt, at de begynder at græde over at møde dem. Jeg var ikke ligefrem en som begyndte at græde når jeg mødte kendte mennesker. Men de piger, de var søde. "Må.. må.. vi ik-ke få e-et billede med jer?" Græd den ene pige. "Jo selvfølgelig" svarede Martinus. De fik taget et par selfies. "Mange tak!" Sagde de. "Det var da så lidt" sagde Marcus og smilede til dem. Marcus og Martinus krammede dem og sagde farvel. Vi gik ind i butikken, imens pigerne stod og kiggede efter os. William, Emma, Melia, Martine, Christopher og jeg havde stået lidt væk fra dem.
"De var da søde" sagde jeg til Marcus og Martinus. "Ja" svarede de. "Vi har virkelig mange fans, som er sygt søde ved os" tilføjede Martinus. Jeg smilede til dem.

Da vi havde købt is, gik vi ud af butikken igen, og gik ned til søen og satte os, og spiste vores is. "Hvornår skal I egentlig spille næste gang?" Spurgte William. Jeg kiggede på Martinus. "Vi skal afsted i aften, for vi skal spille koncert imorgen" sagde Martinus lidt trist. "Men vi kommer hjem igen i overmorgen" tilføjede Marcus, da han kunne se at Martinus blev lidt ked af det. Jeg smilede til Martinus. Han kiggede op og smilede tilbage til mig.

Da vi havde spist is, gik vi tilbage til huset. Martinus og jeg, havde en lille flirt kørende, men jeg tror ikke han mente det seriøst.. Da vi kom op til huset, gik vi ud og satte os. Vores familie var gået en tur, så vi havde hele huset for os selv lige nu. Melia, Emma og Patrick var gået med, så det var kun William, Martine, Marcus, Christopher, Martinus og mig tilbage. "Ville I have noget at drikke?" Spurgte jeg. De nikkede. Jeg gik ind i køkkenet og hentede noget at drikke, og tog det med ud til dem igen.

Vi sad og snakkede i lidt over 1 time, til klokken blev 15.23. "Vi skal hjem nu" sagde Marcus, og lavede et sad ansigt. Martinus kiggede ned i jorden. Jeg rejste mig for at gå ind med glassene inden de tog hjem. Da jeg kom ud igen, havde de allerede rejst sig op. Det var lidt underligt at de skulle væk fra Trofors, faktisk bare Norge. Vi var jo lige blevet så gode venner med dem. Vi gik med dem ud på vejen, og sagde farvel der. "Farvel" sagde jeg og krammede Marcus. Så gik jeg over til Martinus, og krammede ham. "Vi ses når I kommer hjem igen" sagde jeg og gav slip på ham. Han smilede til mig, men man kunne godt se, at han også var lid ked af, at de skulle afsted nu. De andre sagde farvel til den, og vi vinkede da de gik ind i deres hus. Det var vildt underligt, at først skulle se dem igen om 2-3 dage, når vi havde set dem så tit de sidste 2 dage.