Life is a bitch. Ft Marcus og Martinus

Vi skal flytte

Lunas synsvinkel:

"Luna, kom lige her ud! ", råbte min mor. Jeg rejser mig modvilligt fra sengen. Jeg går ud i køkkenet, hvor mine forældre kiggede på mig, med et lidt trist blik, da jeg kom ind. 

"Er der nogen der er døde? ", spurgte jeg.

"Skat sæt dig lige ned", sagde min far.

Jeg sætter mig ned på en stol. Jeg kigger spændt på mine forældre, som virker triste, men samtidig nervøse.

"Luna som du nok kan huske, var jeg til jobsamtale. Jeg fik jobbet, men det ligger i Norge. Vi skal derfor flytte til Norge", sagde min far. Han kiggede meget nervøs på mig. Hvilket jeg godt kan forstå, for min verden braset lige i det sekund han sagde at vi skulle flytte til fucking Norge. Jeg vil ikke flytte til Norge, og op til der hvor min moster bor, valgte at droppe os fordi, at hun var sur. Hun fra valgte mig, hendes Gudbarn. 

"Hvornår skal vi flytte? ", spørg jeg grædefærdig.

"Om to dage, altså på fredag. Du er i skole indtil frokost, så kommer vi og henter dig også kører vi", svarede min mor. Hun måtte selv være lidt ked. Hun skal flytte for hendes tre ældste børn og alt hvad hun kender. Hun er nok også nervøs for om vi kommer til at møde moster igen, hun har ikke talt særlig pænt til min mormor og morfar, så mor var blevet pænt sur. Jeg ved dog, at hun savner hende, ligesom mig.

"Du skal kun pakke dit tøj og de ting vigtigste ting, for dit værelse er allerede indrettet", sagde min far med et opmuntrende smil. Jeg nikkede og gik ind for at pakke det vigtigste.

................................................................................................................................................................Sådan det var det første kapitel. Jeg håber at I vil læse med.

Jeg undskylder for stavefejl. Jeg har lidt svært ved at stave, men håber det går 

I næste afsnit kommer Luna til at møde drengene.