Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
Jeg ligger i min seng. Jeg overvejer at stå op, men jeg ved ikke rigtig. Ligepludselig bliver min før åbnet. Og ind kommer Mine forældre, Marcus og Martinus og deres familie. De synger fødselsdagssang for mig. Vent lige lidt jeg da jo fødselsdags i dag. Jeg bliver 15. Jeg har haft så travlt med alt det med Marcus, at jeg ikke har tænkt på det. Mine forældre kommer hen og krammer mig. Det samme gør familien Gunnarsen. Til sidst kommer Marcus hen og krammer mig. Han giver mig et hurtig kys på kinden, så vores forældre ikke ser det.
"Skynd dig at gøre dig klar, så du kan kommer ned at få nogle af dine gaver", smiler min mor.
Jeg nikker. De andre går ned, men Marcus bliver her.
"Jeg venter på dig", smiler Marcus.
"Tak, men jeg skal skifte, så kan du ikke vende dig om?", spørg jeg lidt grenet.
Han vender sig om, så jeg kan skifte. Jeg får skiftet hurtig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas outfit)
Marcus vender sig om igen. Han går hen og tager fat om min talje. Han smiler hemmeligheds fuld til mig.
"Hvad er det du holder hemmelig for mig?", griner jeg.
"Det får du af se. Kom du skal ned og åbne dine gaver", hvisker Marcus i mit ører.
Han trækker mig med ned. De andre sidder ved bordet, og venter på os. Vi sætter os ned. Min mor rækker mig en pakke. Jeg åbner den. Jeg spare mine øjne op. Gaven var en MacBook. Jeg kigger sindsyg glad på mine forældre. Krammer dem. Jeg fik også en Ipone 7. Jeg fik en fin tegning af Emma. Af Martinus fik jeg en læbestift fra Mac. Jeg krammer ham og siger tak.
"Luna, vores gave skal lige ordnes, så du får den først i aften", siger Kjell-Erik.
Jeg nikker.
"Men Mig og Martinus har en lille gave til dig", siger Martinus.
Jeg kigger spændt på dem. De går ud i gangen. Jeg kan hører, at de åbner hoveddøren. De kommer ind igen. De kommer hen til mig. Marcus rækker mig et billede. Det er et billede af min veninde Lærke, og mig, fra vores sidste fest sammen. Jeg kan mærke en tåre trille ned af min kind. Marcus tørre den væk. Jeg kan mærke en der prikker mig på skylderen. Jeg vender mig om, for at se hvem det er. Det er Lærke! Jeg springer op af stolen, og krammer hende.
"Hvad laver du her?, spørg jeg lykkelig.
"Jeg kom for at overraske dig, og give dig din gave", svarer Lærke.
"Hvad er min gave så? ", spørger jeg.
"Det er at jeg flytter her til Trofos", skriger Lærke.
Vi skriger begge to. Lærke skal begynde i klassen med det samme, men hendes mor flytter først her op efter sommerferien. Lærke skal derfor bo os hos hele ferien. Jeg kunne ikke være mere lykkelig. Vi skal til og i skole, så vi gik mod skolen nu. Vi er kommet til skolen nu. Jeg skal til at gå ind i klassen, da Marcus holder mig tilbage. Jeg kan mærke han er nervøs. Jeg kan bare ikke se hvorfor, for vi er gode venner igen. Vi har jo valgt at kalde os for hinandenes flirts. Jeg kigger underne på ham.
"Luna, det er fordi, at din fødselsdags gave ikke er helt færdig endnu. Men jeg har den her til dig", siger Marcus.
Han giver mig en æske. Der ligger en smuk ring. Jeg bliver sindsyg lykkelig. Jeg krammer Marcus, og hvisker tak. Resten af dagen forløber normalt.
Vi er på vej hjem igen. Vi griner og har det sindsyg sjovt. Det er dejligt at have Lærke her. Vi har det sjovt som vi plejer. Vi kommer hjem til mig. Vi går ind i stuen.
"OVERRASKELSE", bliver der råbt. Jeg bliver overhældt med konfetti. Jeg kigger mig overrasket mig omkring. Hele min familie er der, min gamle klasse og min nye klasse er der. Jeg krammer dem alle sammen.
(Jeg viser hvad Luna fik i det næste kapitel)
Jeg får penge af næsten alle fra begge mine klasser. Jeg fik to bøger af min søster og hendes kæreste. Af min anden søster fik jeg en palette (staves?) fra Mac. Jeg fik smykker af min ene bror og hans kone. Af min anden bror fik jeg sorte Calvin Klein natbukser. Af mine veninder gav de mig deres forbogstager til min Jane Kønig halskæde. Af min onkel fik jeg et par hvide stiletter. Nu mangler jeg kun gaven fra familien Gunnarsen. Gerd-Anne rakte mig en æske. Jeg åbner den spændt. Jeg bliver helt chokeret. I æsken ligger den kjole jeg kiggede på i sidste uge.
"Det skulle I altså ikke havde gjord", tuder jeg næsten.
"Jo, du skal se fantastik ud til din første afslutningsbal", smiler Gerd-Anne.
Jeg går over og krammer dem. Resten af aften var fantastik.
