Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
Vi ankommer til lufthaven. Der står mange fans. Marcus tager min hånd, og vi stiger ud af bilen. De mange fans skriger. Der bliver selvfølgelig taget billeder og givet autografter. Lærke er lige gået hen og snakke med nogen piger. Lige pludselig lander der noget vådt på min ryg. Jeg vender mig om, og bliver ramt af en vandballon lige i hovedet. Der er nogen der råber, og pludselig står der en pige foran mig.
"Hold dig væk fra Marcus. Din klamme sæk", Råber hun af mig.
Jeg er fuldstændig molløs. Og før jeg ved af det, slår hun mig hårdt i maven. Jeg falder sammen. Hun rammer mig lige der hvor min navlepiercing sidder. Jeg falder skrigene sammen. Hun når og sparke mig i ryggen, inden sikkerhedsvagten får fat i pigen. Lærke er hurtig henne ved mig. Marcus og Martinus kommer to sekunder efter. Marcus løfter mig op i brudestilling.
"Ikke flere billeder nu", siger Kjell-Erik, som er kommet hen til os.
Marcus nikker, og går ind med mig. De andre er lige i hælene. Vi slipper hurtig i gennem tjekind, så jeg kan blive tilsæt.
Vi kommer ind i et rum, hvor lægen tager imod mig. Marcus lægger mig op på briksen. Lægen trækker op på i min trøje. Han fjerner det plaster om er blevet lagt over min piercing. Jeg ser til min lettelse, at der ikke er sket noget alvorligt. Der er kun en smule bold, der er ellers det. Lægen tjekker også min ryg. Da han er færdig. Kigger han på mig.
"Din piercing er der ikke sket noget med. Men din ryg er det lidt mere alvorlig. Du kommer til at have ondt, så jeg foreslå at du magser din ryg i den næste stykke tid. Så er du klar igen", smiler lægen.
"Tak", siger jeg.
Jeg giver ham hånden, og går ud sammen med Marcus. De andre sidder og venter på os. Lærke kommer hen krammer mig.
"Er du okay? Hvad skete der?" spørg hun bekymret.
"Jeg er okay. Jeg ved ikke helt hvad der skete, men pludselig får jeg kastet to vandballoner på mig. Også stod hende pigen der",svarer jeg.
"Wow. Men Luna skal vi ikke lige gå ud og skifte dit tøj, så du ikke bliver syg? ", spørg Lærke.
Jeg nikker, og vi går ud på toilette. Jeg får hurtig skiftet til det ekstra tøj, jeg har i min håndbagage.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas outfit)
"Luna, hvad vil du gøre nu? Der er jo nok flere der er der er sådan der ude", spørg Lærke bekymret.
"Jeg ved, at jeg ikke vil holde mig væk fra Marcus. Hverken privat eller offentlig. De hatere der er skal ikke få mig ned med nakken. Jeg skal jo huske at der flere der godt kan lide mig, od det er dem jeg skal være opmærksom på. Det er det du altid har sagt. Tænk kun på der kan lide dig, dem der er ikke kan er bare nogle bitches", griner jeg.
Lærke griner sammen med mig. Vi går ud til de andre. Vi skal flyve nu. Vi går ind i flyveren. Jeg sidder sammen med Marcus. Jeg kan mærke at han gerne vil sige noget, men han kan ikke få sig selv til det.
"Marcus, jeg kan mærke at der noget du vil sige noget. Hvad er det? ", spørg jeg.
"Jeg er bare så ked af at du blev udsat for det der. Det er min skyld", sukker Marcus.
"Marcus, det er på ingen måde din skyld. De er nød til at forstå, at selvom at I er kendte, må I også have kærester", siger jeg bestemt.
Marcus kigger tvivlene på mig. Jeg læner mig frem og kysser ham. Marcus kysser hurtig med. Vi sidder helt baggerset, så ingen ligger mærke til noget. Vi sidder bare og kysser hele vejen til Norge.
Vi lander i Norge. Vi kommer ud gennem en anden udgang, for at undgå fans. Drengene vil ikke have, at mig og Lærke kommer til skade. Det er meget sødt, men det er ikke fair får set deres fans. Men drengene er ikke til at hugge eller stikke i. Nu skal vi hjem til hverdagen, men denne gang har jeg en kæreste. Som elsker mig og jeg elsker ham.
Sådan så det var det Marathon. Det har været det sjovt at skrive. Jeg håber at I har kunne lide den. Jeg vil også gerne sige tak for 1000 reads. Mange fucking 1000 tak. Jeg elsker jer.
Jeg ved ikke hvornår jeg vil lave et Marathon igen. Nu må vi se.
Håber I har en god dag.
Der kommer nok flere kapitler op i denne her uge, da jeg har vinterferie. Har I også vinterferie?
