Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
Yes! I dag er det sidste skoledag. Jeg er vildt spændt. Jeg har glædet mig så længe. Min sidste karakter var et 12 tal, så jeg er så klar op en fest. Jeg har stadig ikke fået snakket Marcus om at jeg flytter. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal få sagt det. Jeg ved at han bliver ked af det. Jeg sidder i min egen verden, da Lærke river mig ud af mine tanker.
"Kiner kom nu. Vi skal gøre os klar", siger Lærke.
"Ja, jeg kommer nu", siger jeg.
Vi sidder inde på Lærkes værelse. Mira og Kassandra er her også. Vi finder vores kostumer frem. Vi skal være superhelte, for vi reder altid festen. Jeg skal være Robin, Mira skal være Batmand, Kassandra skal være Wonder Woman og Lærke skal være Super Woman.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Pigernes Kostumer)
Da vi er færdig, tager vi vores tasker hvor vi har alkohol i. Vi har to indkøbsvogne med karameller stående nedeunder. Alkoholen er til festen i aften. Der skal bare drikkes igennem. Jeg ved at Marcus og Martinus ikke drikker så meget, men det er jeg lidt ligeglad med. Jeg skal drikke. Basta.
Vi går hen mod skolen. Vi snakker og griner som vi altid gør. Mira og Kassandra ved godt at jeg rejser. Det fortalte jeg i aftes. De blev selvfølgelig ked af det, men de var glade for mine vegne. Vi kommer hen til skolen. Vi går ind der hvor vi skal mødes. Marcus og Martinus står sammen med Jonas og Kasper fra klassen. Fuck! Han må bare ikke fortælle Marcus, at jeg rejser. Vi går hen til dem. Jeg hopper op på Marcus' ryg. Han griber mig, inde jeg falder ned igen. Jeg hopper ned igen. Marcus giver mig et kys på kinden. Det virker ikke som om at Marcus ved noget endnu. Mrs. Tinte kommer ind og beder os om at sætte os ned. Hun begynder på en lang tale, om hvor gode vi har været. Efter hendes tale, skal vi ud og kaste karameller til de små. Vi kaster dem ud til dem, og de er alle sammen mega hypper. Vi griner alle sammen, og har det mega sjovt. Da klokken er 12, smutter vi hjem til Marcus og Martinus. Vi skal spise frokost der, og om aften er der fest. Da det bliver aften, finder vi alkoholen frem. Så skal der drikkes. Det er den fedeste fest jeg har været med til. Lige nu står jeg og danser sammen med Lærke. Vi er ikke gode, men vi har det sjovt. Da sangen stopper, løber Lærke og jeg op til musikanlægget. Vi ved lige præcis hvad vi skal hører. Vi sætter To dråper vann på. Vi kigger hen på Marcus og Martinus,der bliver helt røde i hovedet. Vi griner alle sammen og begynder at synge. Jeg ser ud af øjenkrogen Marcus og Martinus, der løber op til mig og Lærke. Jeg kigger på Lærke.
"Løb!", råber jeg.
Vi løber vær sin vej. Jeg løber ud i haven. Marcus er lige i hælene på mig. Jeg skriger. Jeg plejer at løbe hurtigere end ham, men pga. mine hæle fanger han mig. Han vælter mig ned i græsset, og begynder at kilde mig. Jeg vrider mig rundt og skriger af grin. Marcus stopper, og giver mig et kys. Det minder mig om første gang vi var sammen hjemme hos Marcus for første gang. Vi rejser os op. Jeg griner og giver ham en krammer. Jeg er en smule svimle, men det er pga. alt det alkohol. Jeg trækker mig fra Marcus, for at kigge ham i øjne. Det er nu eller aldrig.
"Jeg kommer til at savne det her", siger jeg trist.
"Hvad mener du", spørg Marcus forvirret.
"Jeg er kommet ind på Le Meilleur", siger jeg, og kigger ned i jorden.
"Det er da mega godt skat. Det er din drøm. Og du skal gå der sammen med Kasper", smiler Marcus.
"Marcus du fortår ikke. Skolen ligger i Frankrig", hulker jeg.
"HVAD! REJSER DU TIL FRANKRIG PGA. EN FUCKING SKOLE!", råber Marcus frustede.
"HVORFOR BLIVER DU SÅ SUR? JEG TROEDE DU VILLE STØTTE MIG!", Råber jeg igen
"DET VAR FUCKING FØR DU SAGDE AT SKOLEN LIGGER I FRANKRIG!", råber Marcus højere.
"HVAD FANDEN ER DU FOR EN KÆRESTE!", skriger jeg.
"I DET MINDSTE ER JEG IKKE FUCKING SELVISK OG FORLADER MIN KÆRESTE BARE PÅ GRUND AF EN SKOLE", skriger Marcus.
"DET HER ER EN STOR CHANCE FOR MIG, OG HVIS DU IKKE VIL STØTTE, SKAL DU IKKE KONTAKTE MIG IGEN", skriger jeg, så man kan hører mig helt til Frankrig.
"FINT", råber Marcus.
Jeg kan mærke at jeg får tårer i øjne. Jeg vender mig om, og løber hjem til mig selv. Jeg kaster mig ned i min seng og begynder at græde. Pludselig er der en der lægger hen hånd på min ryg. Jeg vender mit hoved, og ser Lærke. Jeg rejser mig og krammer hende hårdt. Jeg stor tuder ind i hendes skulder.
Marcus'synsvinkel
Jeg kigger efter Luna. Jeg er så sur. Hun vælger bare at rejse til Frankrig. Jeg trorede hun elskede mig højere. Lærke kommer hen til mig. Hun giver mig et hårdt slag på min skylder.
"Din fucking Idiot! Ved du ikke hvor svært det var for hende at sige det til dig", snerre hun, og går over til Lunas hus.
Jeg sukker, og vender mig om. De stirre alle sammen på mig. Jeg skynder mig op på mit værelse. Jeg begynder at græde. Jeg har mistet den eneste pige jeg elsker. Det banker på min dør. Jeg rejser mig hurtig og tørre mine øjne. Martinus kommer ind. Han sætter sig på sengen.
"Det der var ikke så smart gjord bror", siger han ligeud.
"Det ved jeg, men jeg bliv så sur", siger jeg grædefærdig.
"Det siger du ikke, men Luna er også ked af det", siger Tinus.
"Hvad skal jeg gøre? Jeg har mistet den eneste pige jeg elsker", hulker jeg.
"Det har du ikke. Luna elsker dig, men du såret hende. Hun havde jo håbet at du ville forså hende. Det er en kæmpe chance for hende, og som hendes kæreste brudte du være glad for hendes vegne" Siger Martinus.
"Du har ret, men hvad skal jeg gøre?", spørg jeg oprevet.
"Giv hende noget tid. Overrask hende i lufthaven, vis at du elsker hende, men lad hende være for nu", siger Martinus.
