Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
Jeg er på vej til min sidste genoptræning, inden jeg må begynder til håndbold. Jeg har ikke måtte spille håndbold eller andet sport i over et halvt år. Det har været sindsygt hårdt. Jeg har altid været lidt buttet, så ikke at kunne bevæge mig, gjorde at jeg var bange for at tage mere på. Jeg valgte bare ikke at spise for meget usundt. Det gjorde at jeg tabte mig, og jeg blev glad for mig selv. Jeg sidder i min egen verden. Jeg tænker tilbage til den kamp, hvor jeg blev skadet.
(Flasback)
Jeg sidder ude på bænken, og venter på at jeg skal ind på banen. Vi er foran med 2 mål. Vores målmand parre modstanderens skud. Min træner siger, at jeg skal ind nu. Jeg bytter med min veninder, og løber ind på backen. Vi presser forsvaret. Jeg kan mærke der er ved at være en mulighed for, at jeg kan skyde. Da vi har kastet bolden rundt et par gange, ser jeg muligheden. Jeg dribler ind op forsvaret. Jeg begynder at lave min finte, da der kommer to modstander. En fra vær side. De rammer begge to mit knæ. Jeg vrider slemt om på mit knæ. Jeg kan mærke, at nogle af mine knogler rykker rundt i mit knæ. Jeg flader skrigene sammen. Dommer stopper tiden. Mine holdkammerater kommer hurtig hen til mig. Det samme gør mine træner. De prøver at få mig op, men mit knæ er hævet om på størrelse som en håndbold, den er også gul, blå og lilla. Det gør så ondt. De ringer efter en ambulance. Jeg register ikke rigtig hvad der sker. Jeg er ligesom gået i chok. Ambulancen ankommer. Lægerne tjekker mig, og føre mig ind i ambulancen. På hospitalet bliver jeg tjekket igen. Jeg kommer til røgen. Lægerne fortæller, at jeg brækket to knogler i mit knæ, og et ledbånd der er blevet revet over. Jeg skal opereres. Jeg bliver ført ind til operationen. Det går godt, men jeg må ikke lave noget hårdt fysisk, og jeg skal gå til genoptræning i 5 måneder, når jeg har fået min skine af.
(Flasback slut)
Jeg mærker en der tager min hånd. Jeg kigger op i Marcus' dejlige varme øjne. Jeg ville gerne have ham med, da jeg føler han giver mig held. Det er nemelig i dag at jeg får af vide om jeg må begynde til håndbold igen. Vi ankommer til der, hvor jeg går til genoptræning. Jeg går ind i omklædningsrummet og skifter.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas outfit)
Jeg går ind i et andet rum. Marcus står og snakker med min træner og en læge. Jeg går hen til dem.
"Hej Luna. Er du klar til din sidste træning, inden du begynder til håndbold?", spørg min træner Per.
Jeg nikker. Vi begynder træningen. Det går ringtig godt.Det gør ikke så ondt i mit knæ. Jeg skal lave en øvelse, hvor vi skal være to. Per kigger på Marcus.
"Marcus, vil du ikke hjælpe Luna med denne øvelse? Det er bedst hvis man er nogenlunde samme højde", smiler Per.
Marcus nikker, og går hen til mig. Jeg griner lidt af Pers bemærkning. For jeg er ikke den højeste person i verden. Jeg er vokset i løbet af sommeren, så jeg er kommet op på 1.65. Per forklar øvelsen, og det går godt. Da vi er færdig med træningen, går Per og lægen ud for at snakke. Jeg er en smule nervøs, for tænkt hvis jeg ikke må spille håndbold endnu, det ville jeg ikke kunne klare. Marcus holder om mig, og min mor prøver at snakke beroligende til mig. Per og lægen kommer ind. Vi sætter os alle ned.
"Nå Luna. Du har jo ikke været så heldig. Først den store skade i foråret, og så din lille løbetur i ferien", starter Per ud.
"Du har trænet koncentreret, og det har boret frygt. Vi kan derfor sige at du gerne må begynde til håndbold igen", smiler Per.
Jeg springer opad stolen. Jeg krammer dem alle sammen. Per beder mig om, at sætte mig ned. Han kigger en smule seriøs på mig. Det gør mig nervøs.
"Dog skal du have en knæbeskytter på når du lave noget form for sport. OG du skal stadig komme til træning her, for at gør dit knæ stærkere", siger Per.
"Det kan jeg godt forstå, og jeg skal nok passe på", siger jeg forstående.
Jeg er lettet. jeg troede, at han ville sige, at jeg kun måtte spille på halv tid, men det er jo ikke tilfældet. Heldigvis. Lægen giver mig, den beskytter jeg skal bruge. vi giver hinanden hånden. Jeg går ud og skifter til mit normale tøj.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas outfit)
Det er blevet efterår, så det er også blevet køligere. Marcus tager min hånd. Jeg giver ham et kys på kinden. Vi sætter os ud i bilen, og kører mod Trofos. Jeg er så klar på at spille håndbold igen.
