Lunas synsvinkel
Jeg kan ikke fatte det. I morgen tager Lærke og jeg på tourne med Marcus og Martinus. Lige nu er jeg igang med at pakke. Vi skal rundt i hele Skandinavien. Jeg glæder mig specialet til når vi skal til Danmark. Vi skal være der nogen dage ekstra, så Lærke og k'jeg kan mødes med vores familie. Jeg står i min egene tanker, da Lærke braser ind.
"Kiner, er du klar. Vi skal over til drengene nu", siger hun.
"Ja, jeg kommer nu", smiler jeg.
Jeg lukker min kuffert. Jeg tager den med nedenunder. Lærke står der alderrede der nede. Jeg krammer mine forældre. De siger at jeg skal passe på mig selv. Jeg svarer at det skal jeg nok. Vi går ud af døren og over til drengene. Nu starter vores største rejse. Vi banker på døren, hvor Emma åbner døren.
"Hej", siger Emma.
"Hej Emma", siger Lærke og jeg i kor.
Gerd-Anne kommer ud i gangen. Hun giver os en krammer vær.¨
"I kan bare stille jeres kufferter her", siger hun.
Vi gør som hun siger, og går op til drengene. Vi går bare ind på Marcus' værelse. De sidder og glor ned i deres mobiler. Vi hopper op på dem. De klager højlyt. Lærke og jeg griner bare.
"Kan i..ikke får vejret", gisper Marcus.
"Siger du jeg er fed", siger jeg formærmet.
"Nej, men jeg var ikke forberet på, at I ville hoppe op på os", stønner Marcus.
Jeg fjerner mig fra Marcus. Han ligger sine arme rundt om mig. Lærke og Martinus går ind til ham. Marcus nusser mig. Han hiver lidt op i min trøje. Jeg finser af ham. Han kigger ned på mig.
"Du ser smuk ud i dag. Ved du godt det? ", spørger Marcus.
"Tak. Du ser også godt ud i dag", smiler jeg
(Lunas Outfit)
Vi vælger at se noget youtube. Vi ser en video, hvor det handler om, om drengen eller pige kan tage flest armbøjninger. Det ender med at drengen vinder.
"Vi kunne ligeså godt havde ladet vær med se den. Det var jo tydeligt at drengen ville vinde", griner Marcus.
Jeg løser mig fra hans greb, og kigger fornærmet på ham.
"Det er ikke altid sådan. Jeg vil væde på at jeg kan tage flere armbøjninger end dig", siger jeg seriøs.
"Aftale", siger Marcus.
Vi giver hinanden hånden. Marcus kalder på Martinus og Lærke. De kommer herind Jeg forklar hvad vi vædder på. Martinus er hurtig med på den.
"Men hvis I har et væddemål, skal der også være en konsekvens", siger han bestem.
"Okay, hvis jeg vinder må jeg ligge makeup på Marcus", griner jeg.
"Hvis jeg vinder, skal du kysse mig uanset hvor vi er", griner Marcus ondt.
"aftale", siger jeg.¨
Jeg regner ikke med at han vinder, så det med at kysse ham når han vil have sker nok ikke. Vi begynder at tage armbøjninger. Martinus tæller for Marcus, og Lærke tæller for mig. Jeg er kommet op på 40. Marcus er oppe på 35. Vi foresætter. Vi er begge kommet op 60 armbøjninger. Jeg kan se at Marcus er ved at være træt. Jeg har stadig masser at kræfter. Lige pludselig er der en der tager fat om min arm og trækker i den, så jeg vælter. Marcus griner, mens at han forsætter. Han tager 5 mere, hvor han så stopper. Han rejser sig, og kigger triumferingerne ned på mig.
"Hvad sagde jeg. Jeg kunne tager flere end dig", griner han, og rækker en hånd til mig.
"Du snød. Jeg kunne sagens havde taget flere", brokker jeg mig.
Jeg tager imod hans hånd. Han trækker mig op.
"Hvad siger du så til, at du godt må give mig makeup på, men så skal du ogsp kysse mig, når jeg vil have det?", spørg han.
"Okay, hvis det ikke kan blive anderledes", sukker jeg.
De andre griner. Det her skal nok blive sjovt, men også farligt.
................................................................................................................................................................
Sådan nyt kapitel.
Maratonet begynder i morgen. Håber I er klar. Det er jeg ikke. AHAHA
Håber I har haft en godt dag.
K.H. Kiner
YOU ARE READING
Life is a bitch. Ft Marcus og Martinus
FanfictionLuna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende. Lunas far skifter tit arbejde, og en da...