Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
Jeg ligger i min seng, og ser The Notebook. Jeg har ikke snakket med nogen siden i går. Ikke engang mine veninder. Marcus har prøvet at ringe og sende SMS, men jeg har ikke svaret ham. Han har blandt andet skrevet.
"Luna det er ikke som du tro".
"Er du ikke sød og svare"
"Jeg kan ikke lide hende"
Hvis Marcus virkelig forklare sig, må han komme her hen. Jeg vil ikke snakke med ham, før han letter sin lille røv og kommer her over. Mine forældre kommer hjem i morgen Det bliver dejlig at se dem igen. Jeg ser videre på filmen. Det banker på døren nedenunder. Jeg rejser mig, og går ned for at åbne. Jeg gider ikke at se mig i spejlet. For jeg ved at jeg ligner lort. Jeg går træt ned. Jeg har bare ligget og grædt hele natten.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas Outfit)
Jeg åbner døren. Det er Martinus der står på den anden side af døren.
"Hey", siger Martinus. "He....Hej", siger jeg. Jeg er på randen til at græde. Martinus minder mig så meget om Marcus. "Er du okay? ", spørg Tinus.
Jeg siger ikke noget, men jeg hopper ind i hans arme. Jeg begynder at græde. Martinus siger ikke noget. Han holder bare om mig. Det minder mig i sidste uge, hvor ar Marcus trøstede mig. Det får mig til at græde endnu mere. Efter lidt tid er jeg fladet til ro igen. Vi går op på mit værelse. Vi siger ikke noget, i noget tid.
"Luna, Marcus er rigtig ked af det", bryder Martinus stilheden.
"Hvis er han er det, hvorfor har han så ikke prøvet at kontakte mig? ", spørg jeg spydig, og lægger mine arme over kors.
"Det har han også, men du har ikke svaret ham", forsvar Martinus ham.
"Jeg ved godt han har skrevet, men hvis han virkelig er ked af det, så var ham gået her hen og undskylde", svarer jeg surt.
"Han troede du ville kommer over til os for at snakke", mumler Tinus.
"Martinus du forstår ikke. Hvis han kan lide mig virkelig meget, var han kommet her hen med det samme. Det er ikke hun pigen der skal kæmpe. Det skal drengen også! ", siger jeg.
"Jeg forstår godt hvad du mener, men jeg forstår ikke hvorfor du ikke vil lytte til hvad, han har at sige", Sukker Tinus
"Det vil jeg også, men i mit gamle forhold var det altid mig der skulle undskylde og komme til ham. Han ville ikke kæmpe for vores forhold. Derfor skal Marcus komme til mig", sukker jeg.
Martinus nikker. Efter lidt tid går han igen, og jeg er alene. Jeg trækker gardinet for, og forventer at se Marcus i vinduet, men han er der ikke. Jeg trækker for igen. Jeg beskytter mig for at ringe til mine veninder i Danmark. Jeg svaner dem sindsyg meget. Vi snakker sammen resten af dagen. Klokken er ved at være mange, så jeg gør mig klar til at gå i seng. Jeg har lagt mig, da min telefon ringer. Jeg tager den.
"Hallo?", siger jeg.
"Luna, jeg vil have dig tilbage", siger en stemme grædende.
Jeg kan kende den stemme over alt. Den tilhører den person som jeg elskede, men som jeg hader nu.
"Per, vi to har ikke noget at snakke om", siger jeg hårdt.
"Men jeg fortyder alt hvad der er sket", siger han.
"DU HAR EN FUCKING KÆRESTE PER. JEG TRO IKKE EN SKID PÅ DIG. DU VIL IKKE HAVE MIG TILBAGE. DU VIL BARE HAVE SEX. DIN ULÆKKER STODDER!!!! ", råber jeg rasende.
Jeg ligger på, inden han når at sige mere. Jeg lægger mig vredt tilbage i min seng. Jeg er endelig kommet over ham og er blevet forelsker igen, så skal han ikke komme og ødelægge det for mig. Den aften tog det mig lang tid før jeg faldet i søvn.
Hvad tro I der sker næsten gang. Det må I gerne skrive nede i kommentaren.
Jeg vil også gerne sige tak for 287 reads, men tro I, vi kan få den op på 400 inden onsdag, for så kan det værre at der kommer er maraton, men det er kun hvis vi får den op på 400 inden onsdag. Held og lykke.
