Life is a bitch. Ft Marcus og Martinus

Stop!

Lunas synsvinkel

"Drenge stop så", siger jeg surt.

Jeg kan ikke forstå at de kan stå og diskuter nu. Det er en stor dag for Cecilie og Simon.De brudte være glade, og gøre som de plejer. Lade vær med at snakke sammen. De kigger overrasket på mig. De havde nok ikke troet at jeg ville blande mig.

"Luna, lad vær med at blande dig", siger Rasmus bestemt.

 "Nej jeg vil ikke. I skal ikke diskutere nu. Det kan I ikke være bekendt over for Cecilie. Faktisk er der ikke noget at diskuter over. Line har gjord Nikolaj til det bedre, og det brudte du være glad for Rasmus. Du er nød til at acceptere at Nikolaj og Line er sammen. Nikolaj vil ikke skændes. Han vil have det forhold I havde før. Vi andre vil også ønske at I kunne lade vær med at skændes. I opfør jer som nogle små børn", siger jeg bestemt

De kigger mundlam på mig. Jeg lader dem synke, det jeg sagde. 

"Jeg vil heller ikke være uvenner, men det er svært når Line ikke kan accepteres. Jeg elsker hende", sukker Nikolaj. 

"Jeg er ked af det Nikolaj. Jeg har været en idiot, og jeg skulle havde indset at Line har hjulpet dig. Kan du tilgive mig Nikolaj", siger Rasmus.

"Selvfølgelig Rasmus", smiler Nikolaj.

De smiler til hinanden, og giver hindanden et  brorkram. De smiler til mig. De går hen til deres koner for at snakke. Marcus kommer hen til mig. Han giver mig et kys.

"Du er bare fantastik", smiler Marcus.

"Tak, Nu må vi håbe at de bliver gode venner", sukker jeg.

"Det tro jeg efter din lille tale, vil de ikke tør andet", griner Marcus.

"Kom vi skal køre", siger han.

Jeg griner. Vi går hen til bilen, hvor de andre venter. Vi kører mod forsamlingshuset. De fleste er kommet. Vi hilser på dem alle sammen. Jeg står og snakker med min grandkusine Julie, da Marcus kommer med noget at drikke til mig. Jeg smiler taknemlig til ham. Han lægger sin arm om min hofte. Vi snakker videre, da mine to nevøer kommer løbende hen til os.

"Marcus, du skal spille fodbold med os", siger mine nevøer i kor.

Vi griner af dem. Marcus kigger på mig, for at se om det er okay. Jeg nikker til han, som hentydning til at det er okay. Drengene er hurtige og trækker Marcus med ud. Jeg griner af dem. Jeg er så glad for at Marcus er blevet så hurtig en del af min familie. Han passer perfekt ind i den her familie. Han har samme humør, som os. Vi bliver bedt om at sætte os. Marcus kommer tilbage. Han sætter sig ved siden af mig. Simon banker på sit glas, og han rejser sig op.

"Jeg vil gerne sige tak for at I vil komme, og fejre Elviras store dag. Cecilie og jeg er taknemlig for at den hjælp vi har fået. Men vi vil gerne sige en special stor tak til Luna. Du har virkelig hjulpet os. Du var fantastik i kirken, og du hjalp Rasmus og Nikolaj med at blive gode venner igen. Du har altid været en fanatisk pige, men du er blevet stærkere, efter at du har mødt Marcus. Så Marcus, tak for at du har gjord Luna så glad. Vi ønsker jer alt godt i fremtiden" smiler Simon.

Jeg får tørre i øjne. Marcus tager min hånd og giver den en klem. Han rødmer vist en smule. Sødt. Vi begynder at spise. Snakken går lystig. Efter middagen står jeg og snakker med min morfar. Pludselig er der en der prikker mig på skyldren. Det er Marcus der hold min niece Alma. Hvor ser de søde ud sammen. Jeg tager et billede af dem. Pludselig hører jeg gips. Marcus øjne bliver store. Jeg vender mig forskrækket om. Min morfar har fået er hjerteanfald. Nej nej nej. Han må ikke være syg. Jeg løber hen til ham.

"En eller anden ting 112", råber jeg grædefærdig.

"Morfar bliv her", græder jeg.

Marcus kommer hen til mig. Han prøver at trække mig væk, men jeg skal ikke væk fra morfar. Ambulancen kommer, de tager ham ind i ambulancen. Jeg græder i Marcus's  arme. 

Hvorfor skal det ske nu.

...............................................................................................................................Nyt kapitel. Håber I kunne lide det.

En meget dramatisk kapitel, men synes at I har fortjent, for vi er nu oppe på 3k læsere. Mange tak. I er fantastiske,

Jeg ved ikke om der kommer et kapitel i morgen, det er jeg ked af.

Forsat godt søndag.

K.H. Kiner