Luna er en 14 år pige. Hun spiller håndbold og guitar. Hun bor i en lille By i Danmark. Luna har lige været til koncert med Marcus og Martinus, sammen med hendes veninde. Hun følte at Marcus kiggede på hende.
Lunas far skifter tit arbejde, og en da...
"Luna du skal op!", råber Marcus og Martinus ind i hovedet på mig.
"Nej, jeg vil ikke", klager jeg højlyt.
"Du skal op nu. Vi skal til Thailand!", råber Martinus.
Jeg fatter ikke hvordan han kan have så meget energi. Den er fucking 4 om morgen. Jeg bliver læggende, jeg er simpel hen for træt, til det her. Marcus har givet op. Martinus begynder at hoppe i sengen.
"Martinus", siger jeg, men det lyder som om jeg stønner.
Martinus stopper, og Marcus stirre på mig. De flækker sammen af grin. jeg vender øjne af dem. Jeg rejser mig og går ind til Lærke, og lægger mig ned til hende. Hun griner af mig. Jeg må være helt rød i hovedet.
"Hvad så, fik du lige sagt Martinus' navn forkert?", griner Lærke.
"Shot up", griner jeg.
Drengene kommer ind til os. De griner smørret til os.
"Hvis I ikke kommer op nu, kaster vi vand på jer", griner Marcus.
Lærke og mig hopper op af sengen. Vi finder det tøj, vi skal have på og løber ud på badeværelset. Vi skifter, og går ned til de andre.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lærkes outfit)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
(Lunas outfit)
Vi sætter os ned ved bordet, og begynder at spise noget morgenmad. De andre snakker, men mig og Lærke snakker aldrig om morgen. Vi er simpelhen for trætte. Efter morgenmaden, skal vi kører. Jeg tager min kuffert og går ud til bilen. Jeg sætter mig ind i bilen, og Marcus sætter sig ved siden af mig. Jeg falder hurtig i søvn. Vi ankommer til lufthaven. Der står en del fans. Jeg fatter ikke hvordan at de kan komme her så tidligt. Vi går ud, og de mange fans begynder at skrige. Marcus trækker mig med hen til nogle fans. De beder om et billede med os begge. De får også en autograf. Da Marcus skal skrive den sidste autograf, begynder jeg at grine. Marcus kigger forvirret på mig.
"Hvad griner du af?", spørg han forvirret.
"Jeg ved hvad vi skal, imens vi flyver", griner jeg, og hentyder til hans håndskrift.
Marcus kigger fornærmet på mig, og begynder at jage mig rundt. Alle kigger på os og griner. Marcus fanger mig og svinger mig rundt. Han giver mig et kys, og fansene skriger igen. Vi griner og går ind får at tjekker ind. Vi går hen til gaten. De andre går hen for at købe noget slik, men jeg er simpelhen for træt. Jeg sætter mig på gulvet, da der ikke er flere pladser. De andre kommer hen til mig. Marcus sætter sig på en stol, der var lige bag mig. Fuck det. Han trækker mig os, så jeg sidder op hans lår.
"Hvad er der i vejen med min håndskrift? ", spørg Marcus.
"Skat, jeg er ked af det, men din håndskrift er ikke særlig pæn, så det skal vi øve os på i flyet", griner jeg.
"Jamen fuck da dig", griner han.
"Ellers tak", griner jeg.
Jeg giver ham et kys på kinden, og går over til Lærke. Martinus går hen til Marcus. Pludselig hører jeg Martinus skrige af grin. Vi kigger hen på dem. Og jeg ser at Marcus har fået (Undskyld mit sprog) BONNER PÅ!!. Ahahahaha. Mig og Lærke flækker sammen af grin. Marcus prøver at gemme det. Efter lidt tid skal vi endelig ind i flyveren. Jeg skal sidde sammen med Marcus. Jeg finder noget papir og en blyant frem. Jeg kigger strengt på Marcus. Han sukker.
"Det bliver en lang flyvetur", sukker Marcus.
Jeg griner. Jeg peger på papir.
"Kom så", griner jeg.
Efter flere timer og skrivning, var jeg endelig tilfreds med hans håndskrift. Vi lander også lidt efter i Thiland. Der er ingen fans. Jeg kan også mærke jetlacken. Vi kommer til hotellet. Vi kommer op på værelset. Jeg skifter med det samme til nattøj. Jeg ligger mig i sengen. Det sidste jeg husker er at Marcus ligger sig ved siden af mig.
