Kærester eller fjender?

Kapitel 4

(Min synsvinkel)

Vi begyndte af snave da det pludselig ringede på døren. Harry slap mig og gik ud og lukkede op.

"Hvad laver du her?" Hørte jeg Harry sige. Han lød meget vred. "Vi bliver nød til at snakke" sagde en stemme jeg efterhånden kendte alt for godt. Anders. "Glem det og du kommer i hvert fald ikke ind i det her hus så længe D/N er her". "Harry vil du ikke nok høre på mig?". "Nej. Skrid og du skal aldrig mere komme tilbage". Jeg kunne høre Harry var rasende nu.

Jeg kiggede ud i gangen og så Anders blev stående.

"Harry det var mig..." Mere nåede han ikke at sige før Harry afbrød ham. "Vi bliver aldrig mere venner du brude få noget hjælp".

Anders fik øje på mig og sendte mig lidt-hjælp-her blikket. Jeg sendte ham til gengæld dræberbliklet.

"Det var mig der dræbte Sofie okay?" Råbte Anders.

Min mund stod på hvid gab og Harry så chokeret ud. Anders var både rasende og ked af det på samme tid det kunne man se. Hans øjne fyldtes med tåre og Harry og jeg sagde ingenting men stod bare og stirrede på ham.

"Ja det var mig må jeg komme ind så jeg kan forklare?" Spurgte Anders.

Harry nikkede stille på hovedet og lod ham komme ind.

(Harry's synsvinkel)

Anders gik med ind i stuen og satte sig. Jeg tog fat i D/N og satte hende på mit skød.

"Jeg ved godt I må tro jeg er sindssyg eller noget men jeg ville bare ikke have at hun skulle gøre mere skade på D/N".

D/N blev helt hvid i ansigtet.

"Giv mig en god grund til at jeg skulle tro på dig". "Jeg har ingen men mig det var mig der druknede hende" sagde han og så flovt ned i gulvet.

Jeg fik pludselig en idé. Jeg skubbere lidt til D/N og hun rejste sig op.

"D/N kom mig ud i køkkenet du skal ikke være alene med ham" sagde jeg og sendte ham dræberblikket. "Okay" sagde hun.

Jeg lod hende gå først og fulgte hende lige i hælene. Jeg tog min mobil og gik ind under kamera.

"Hvad laver du?". "Shhh" sagde jeg og satte en finger på hendes læber. "Vi optager det og sender det til politiet" hviskede jeg og kyssede hende. Vi gik ind i stuen satte os i sofaen igen.

"I tror ikke på mig vel?" Sukkede han. "Så forklar hvad der skete" sagde jeg og trykkede på optag knappen.

Jeg havde gemt min mobil bag D/N.

"Fint efter D/N var taget af sted og du var gået tog jeg ned til stranden. Sofie var helt alene ude i vandet så jeg gik ud til hende. Hun stod og græd. Hun spurgte hvorfor jeg var kommet. Jeg fortalte hende at jeg gerne ville have en forklaring men hun gav mig ikke en, i stedet sagde hun bare at jeg ingen ting betød for hende. Hun sagde jeg var et stykke legetøj og at det havde været sjovt for en stund men at det aldrig ville blive til mere mellem os da hendes følelser for dig var større end alt andet. Jeg var fuld og rasende så jeg tænkte mig ikke om før jeg tog fat i hende og holdte hende nede under vandet så hun ikke kunne få luft".