Kærester eller fjender?

Kapitel 12

(Min synsvinkel)

Tårnene løb ned at begge kinder på mig. Jason prøvede at trøste mig men det eneste jeg havde lyst til lige nu var at være samme med Harry.

Hvordan kunne han også vide at det var Jason jeg var i biffen med?

"Det var dig der skrev til Harry vi var sammen ik'?" Græde jeg. "Nej det var Kate". "Hvorfra viste hun at vi var her?". "Det ved jeg ikke D/N men Harry skal nok tilgive dig" sagde han trøstende og aede mig på armen. "Undskyld Jason jeg vil ikke ødelægge filmen for dig men jeg kan bare ikke det her". "Det okay jeg køre dig hjem" sagde han og hjalp mig op.

Mens vi listede ud af biografen fik jeg øje på Harry og Kate. Jeg løb grædende ud. Jason kom løbende efter mig.

"D/N det er okay jeg her for dig" sagde han og lagde armen om mig. "D/N?" Råbte Harry bag mig. "Harry jeg tror ikke det er det bedste tidspunkt lige nu". "Jason jeg elsker hende og jeg bliver nød til at tale med hende nu". "Glem det nu Harry hun har lige set dig sammen med sin bedste veninde tror du så selv hun har lyst til at snakke med dig lige nu". "Bland dig uden om Jason" råbte Harry. "Nej Harry, Jason har ret jeg har lige set dig sidde og flette fingre med min besteveninde" græd jeg. "D/N du var jo selv sammen med Jason" sagde Harry såret. "Ja Harry på venneplan" græd jeg og løb ud i bilen".

Jason satte sig ind i bilen ved siden af mig. Han startede bil og kørte. Harry kom løbende ud og råbte et eller andet.

(Harry's synsvinkel)

Hvorfor blev hun så sur på mig hun var jo selv sammen med Jason for så vidt jeg ved så sidder venner ikke som de gjorde?

Jeg sendte en sms til Kate om at jeg tog hjem nu. Måske var jeg ikke helt fair over for Kate for hun havde jo ingen bil og så skulle hun sidde ind i biografen helt alene men jeg kunne bare ikke klare at være sammen med nogen nu lige nu ud over D/N.

Lige så snart jeg var kommet hjem gik jeg ind på mit værelse. Jeg var glad for jeg var alene hjemme for tårnene trillede ned af kinderne på mig. Jeg råbte og skreg af vrede. Jeg fandt min mobil og skrev en besked til D/N.

Mig: D/N jeg har virkelig brug for at snakke med dig.

D/N: Harry jeg gider ikke høre din forklaring det er slut.

Jeg harmede en knytnæve ind i væggen. Det gjorde virkelig ondt men jeg kunne ikke tænke på andet end D/N.

Jeg gik ind på mit værelse smid mig i sengen og lå og kiggede op i loftet. Jeg troede Jason var min ven men i dag havde han bevist det modsatte.