Kærester eller fjender?

Kapitel 2

(Min synsvinkel)

"Jeg elsker dig Hazza" smilede jeg og gav ham et kys. Han sendte mig et smil. "Min mor fortalte mig at min far først skulle løslades om nogle år men hun tog fejl" sagde jeg og hørte min stemme knække over. "Hvad har han siddet inde for?" Spurgte han. Jeg så flovt ned i jorden. "D/N det okay hvis du ikke lyst til at snakke om det men jeg her for dig hvis har du har brug mig" sagde han. "Han sad inde for vold på mig og min mor" indrømmede jeg stille. "Hvor længe stod det på?" Spurgte han og tog min hånd. " 9 år" græd jeg. "Jeg lover dig at han aldrig får lov at røre dig igen så længe jeg er i live".

Stille stryg han sin hånd blidt ned ad min kind. Jeg så op og ind i hans øjne.

"Det lover jeg" gentog han.

Jeg kyssede ham blidt og puttede mig så ind til ham. Ham aede mig stille i håret for at trøste mig. Efter lidt tid vi havde siddet der kom en mand ud til os. Det var ikke hvem som helst det var min sindssyg far.

"Hold dig væk..... Gå med dig" skreg jeg.

Min far greb hårdt fat om min arm. Han trak mig ud af Harry's stærke arme og alt mig tryghed forsvandt.

"Lad mig være" skreg jeg.

Han satte hurtigt en hånden for munden af mig så jeg ikke kunne skrige igen.

"Denne gang slipper du ikke" hviskede han til mig.

(Harry's synsvinkel)

Det hele gik så stærkt men han skulle i hvert fald ikke have lov til at røre D/N så længe jeg var i live.

"Du rører hende ikke" råbte jeg af vrede. Han lo højt. "Slip hende så ellers må jeg tvinge dig". "Så tving mig" lo han. "Fint" råbte jeg og skulle lige til at gå på ham da vores mødre, min søster og en masse sygeplejesker kom løbende. "Lad hende gå" skreg hendes mor. "Ingen skal bestemme over mig" råbte han.

Han Lagde en arm omkring D/N's hals og hun begyndte at kæmpe efter vejret.

"Slip hende" råbte jeg og gik med hurtigt skridt over mod ham.

Han slap D/N og skubbede hende ned på jorden.

"Så du vil slås? Så kom an" sagde han.

Han gjorde klar til at kæmpe og jeg gjorde mig klar til at forsvare. Lige da han skulle til at slå mig kom to politibiler til syne. Fire betjente Steg ud af bilerne med en pistol i hånden vær.

"Hænderne op" råbte en dem mens de alle sigtede på ham.

Jeg gik over til D/N og hjalp hende op. Jeg omfavnede hende og aede hende stille i håret.

"Det er okay nu" hviskede jeg til hende.