Kærester eller fjender?

Kapitel 28

(Min synsvinkel)

Jeg stod op og gik ud i køkkenet med mit nattøj på.

"Godmorgen smukke" smilede Harry. "Godmorgen". "Godmorgen D/N" sagde Niall. "Godmorgen Også til jer" smilede jeg og satte mig ved siden af Harry. "Godmorgen" lyd det fra Liam og Zayn. "Nå ja godmorgen dovendyrs elsker" grinede Louis. Vi begyndte at grine alle sammen. "D/N vi har et mysterium vi skal have løst, så vi har et enkelt spørgsmål til dig da der ikke er nogen der vil indrømme det" sagde Liam. "Okay jeg skal se hvad jeg kan gøre, hvad er spørgsmålet?". "Hvem spiste du middag med efter vi var gået i seng?".

Jeg blev virkelig overrasket. Hvordan kunne de vide det? Havde Niall sagt noget?

"Jeg har ikke spist middag med nogen. Jeg er ikke typen der spiser romantisk middag med andre end min kæreste" løj jeg. "Ha du er taget på fastgerning". "Du har ingenting på mig" sagde jeg nervøst. Alle stirrede på mig. "Hvordan kunne du så vide at det var en romantisk middag?" Spurgte Liam.

Jeg tænkte og tænkte. Hvad kunne jeg finde på? Ville Harry ikke blive sur hvis han fandt ud af det? Jeg fik en idé.

"Okay jeg spiste med mig selv. I synes det er sindssygt ik'?" Spurgte jeg og så flovt ned i bordet. "Nej D/N du skulle bare have vækket mig jeg ville gerne have spist middag med dig" sagde Harry og trak mig i til sig.

(Harry's synsvinkel)

"Jeg ville ikke vække dig det ville da være synd". "Nej du vækker mig næste gang". "Okay". Jeg plantede et kys på hendes læber. "Hvornår kommer du og besøger os igen?" Spurgte Niall. "Næste fredag". "Bliver du så ikke og sover igen?" Spurgte Jeg. "Jo da hvis I ikke skal noget". "Fedt". "Jeg går lige ind pakker" sagde hun og forsvandt ind på mit/vores værelse. "Jeg går ind og hjælper hende". "Okay".

Hun var først lige startet. "D/N?". "Ja" sagde hun og lagde endnu et par busker ned i sin kuffert. "Kan vi lige snakke sammen?" Spurgte jeg og satte mig på sengen. "Ja" svarede hun og satte sig hen til mig. "Er du ked af noget?" Spurgte jeg og tog hendes hænder. "Nej hvad skulle jeg være ked af?" Sagde hun men lød ikke for selvsikker. "Vi har jo ikke været så meget sammen og du måtte sidde alene og spise middag fordi jeg lå og snork sov" sagde jeg. Hun grinte lidt, men det lød som et lidt såret grin. "Nej nej jeg er okay" sagde hun. "Er du sikker?". "Ja". Hun lænede sig frem og kyssede mig. Hun trak sig tilbage igen. "Din mor og din søster kommer om lidt så jeg må hellere pakke færdig". "Okay jeg hjælper dig".vi fik pakket men det gik langsomt da vi pjattede lidt. "Så er det pakket" sagde D/N. "Jep vil du ikke med ud og gå en tur?". "Jo da". "Jeg siger lige til drengene at vi går".