Emilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...
Hej jeg hedder Emilia og er 14 år. Jeg bor i Danmark. Jylland for at være præcis. Her sker ikke det helt store. Jeg har en bror og en mor og en far. Jeg har et rigtig godt forhold til dem. Især min bror. Vi er hinandens bedste venner (næsten). Jeg har langt lyst hår og blå øjne.
----------------------
"EM!" råber min mor for 4. gang denne morgen. Hvorfor findes skolen også lige? Jeg får slæbt min krop ud af sengen og finder noget tøj. (Det i højre side.)
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Efter jeg har fået tøj på sender jeg et billede til dem jeg har streaks med på snap. Jeg kigger hurtig på klokken. "SHIT" råber jeg nærmest. Der er kun 5 minutter til skolen starter. Jeg spurter neden under, griber min taske og er ellers afsted.
Jeg når hen til skolen lige som det ringer. Jeg sukker dybt, og finder min plads. Vores lærer kommer ind." Godmorgen 8. klasse" siger hun. "Godmorgen Henriette" siger vi alle. Ikke fordi vi har lyst, men det skal vi åbenbart. "Find jeres bøger frem, og slå op på side 54." Vi har matematik. HVORFOR!😭
I frikvarteret kommer mine skønne bff'er over til mig. De er BTW mega MM'er. Forstår dem ikke rigtig. Vi snakker lidt om Marcus og Martinus, og med 'vi' mener jeg Freja og Luna (mine bff'er). Jeg følger ikke rigtig med i samtalen. Det ringer ind igen, og Freja og Luna går over til deres plads.
(Skipper resten af skoledagen)
Jeg har aftalt med pigerne at vi tager hjem til mig i dag, så det bliver mega fedt.
Da vi kommer hjem til mig, smider jeg mig i min seng. Freja og Luna smider sig oven på mig, så jeg kommer med en "hødr" lyd.
Vi ligger og snakker om nogle minder vi har og skraldgriner K O N S T A N T. Vi griner så meget at min bror til sidst kommer og brokker sig over at vi larmer. Jeg prøver virkelig at holde mit grin inde. Det går egentligt fint indtil jeg kommer til at kigge på Freja. "Pffffffff." Og så griner vi igen.
Klokken er ved at være aftensmadstid så Freja og Lunaskal til at hjem. "Vi seees" siger jeg og krammer først Luna og derefter Freja."Sees" svarer de inden de går og jeg lukker døren. Jeg har nogen fantastiske veninder.
~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~~_~
Heej. Det her er min første Fan Fiction EVEEER!!
Jeg har bare villet lave en længe og nu starter jeg. YAAY.
