Hvorfor lige mig?!

11. // Min mobil!

Endelig kommer den dag hvor min mobil kommer. Jeg er helt hyper. Jeg snakker hurtigt, og er konstant glad. Martinus ligger bare i sin seng og griner af mig. Hvor er han bare sød. Kan du fornemme ironien, for det kan jeg hel klart.

Marcus har været her og besøge Martinus mange gange. Det er vildt hyggeligt når han er her. Han er ikke sådan en der kun snakker til den han kender. Jeg føler virkelig at de er mine venner.

"Emiliaaa" siger en og vifter med hånden foran mit hoved. "Hmmm." "Din telefon er her." Jeg liver straks mere op, og kigger glad på Marcus der havde sagt min telefon var kommet. Det er seriøst hårdt at leve uden telefon! Marcus giver mig min telefon og en oplader, da den højst sandsynligt er død. Jeg putter opladeren i væggen og i telefonen. Allerede da den har fået 1% tænder jeg for den. Wow, jeg sidder vist og måber lidt. "Hvad er der?" spørger Martinus. "Det bare, jeg. Wow" er alt jeg kan sige. Folk vil vildt gerne i kontakt med mig. Jeg har fået mindst 1000 beskeder, og over halvdelen er fra journalister. Den anden halvdel er fra min familie og fra Freja og Luna. Hvordan kan jeg nogensinde overleve uden dem! Jeg sletter alle beskederne fra journalisterne. Derefter åbner jeg beskederne fra mor, far og Noah. De var virkelig bekymrede, og så havde jeg bare forladt dem! En tåre presser sig på. Marcus ser det vidst. "Ik' græd Emilia" siger han. "Jeg, jeg forlod dem bare!" Jeg er virkelig ond. Jeg forlod dem mega bekymrede og så får jeg dem dræbt. Det er jo sådan en datter alle ønsker sig! NOT! Marcus og Martinus kigger trist på mig. Jeg sukker og læner mig tilbage i sengen. Hvorfor er jeg også sådan?!

Da Marcus er gået snakker mig og Martinus om at det ikke er min skyld, hvilket jeg er stærkt imod, da jeg jo fik dem dræbt.

Lige før aftensmad kommer Maria ind. "Hej med jer" siger hun. "Hej Maria" siger Martinus og jeg i kor. "Emilia. I morgen skal du tjekkes for at se om der er sket noget med din mave og dit ben mens du har været her." Jeg nikker. "Mariaaaa?" "Jaaaer?" "Må jeg ikke nok få mine veninder på besøg? Pleaseeee"spørger jeg og laver mine (som altid) grimme hundeøjne. Maria griner lidt. "Nu får vi at se." Og så går hun. Endnu en gang sukker jeg. Jeg sukker meget i dag. Jeg sukker aldrig. Og jeg mener aldrig!

"Godnat Martinus. Jeg vil sove nu. Jeg er mega træt!" "Godnat Emilia." Og så falder jeg ellers i søvn.

:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:-:
Hevo aka hello
Vorn' skær den?
Min lillebror har fødselsdag i dag.
Tillyk' til ham.
Jeg ved ikke hvad jeg mere skal sige.
See you later
- Thea❤️