16. // Best Friends Forever❤

149 4 3
                                        

Jeg glæder sygt meget til at Theresia og Lærke kommer! Det er helt vildt. Jeg glæder mig mere end jeg nogensinde har glædet mig til at være sammen med Freja og Luna, og det siger en del!

Om et kvarter kommer de. Oh my.. jeg glæder mig! De kom vist lidt før tid, hvilket ikke gør en skid! Marcus henter dem ude foran hospitalet. Døren går stille op og Marcus kommer ind med 2 piger efter sig. Den ene har skulder langt rødt hår og er lidt højere end mig, mens den anden har lidt mørk blond hår til omkring brystet. Hun er ca. på højde med mig vil jeg tro. De ser begge mega søde ud! "Det her er Lærke," siger Marcus og peger på hende med det røde hår. "Og som du nok kan gætte er det her Theresia," siger Marcus og peger på hende der sjovt nok er Theresia. Jeg smiler til dem. De smiler tilbage. "Nu vil jeg giver jer lidt "pige tid"," siger Marcus grinene og laver gåseøjne ved 'pige tid', mens han bakker langsomt ud af rummet. Vi stirrer alle på ham indtil han er gået. "Nå," siger Lærke. "Vi hører du havde brug for nogle nye venner?" "Ja. Det er rigtig nok. De gamle stak mig i ryggen efter de fandt ud af at jeg lå på stue med Martinus," siger jeg og kigger ned i jorden. "Hey. Ik' bli' trist. Det hele skal nok ordne sig," siger Theresia. Vi sidder lidt i stilhed indtil Lærke bryder den. "Ikke for noget vel, men hvad var det du hed?" Jeg griner lidt. "Sorry jeg ikke lige introducerede mig selv. Jeg hedder Emilia," siger jeg. De kigger lidt frem og tilbage fra hinanden og til mig. "Cool. Du var hende der blev kidnappet, ik' også?" spørger Theresia, mig. "Jooo. Det var mig. Marcus fandt mig i skoven efter en havde prøvet at skyde mig," siger jeg. De kigger lidt på hinanden og flækker ud i grin. Jeg begynder også at grine, for det så vildt sjov ud på den måde de gjorde det! Vi stopper efter lidt tid. "Hvad var det vi grinte af?" spørger jeg. Lærke klukker og siger så: "Det er bare fordi Marcus fortalte om hvor klamt det var og alt muligt vildt mærkeligt." Vi griner igen.

Lærke og Theresia har været her hele eftermiddagen. Det har været super hyggeligt. Jeg har også fået deres snap. "Jeg vil savne jer," siger jeg og giver dem et kram hver. Godt nok har jeg kun kendt dem i nogle timer, men de er helt klart mine bedste veninder. De ved alt om mig, og jeg ved alt om dem. De ved også at jeg skal på børnehjem i morgen og derfor nok ikke kommer til at se hinanden så meget. Lærke og Theresia smiler til og siger i kor: "Vi vil også savne dig!" Vi kigger lidt på hinanden og flækker så. What jeg elsker dem!

Efter Lærke og Theresia er smuttet, prøver jeg at finde Marcus. Jeg finder ham inde i caféen. Jeg løber over til ham og krammer ham bagfra. Han vender sig om og smiler. "Gik det godt?" spørger han. Jeg nikker kraftigt. "De var fantastiske!" mumler jeg ned i hans skulder. Han trækker sig og kigger på mig. Jeg smiler og han smiler igen. Han er helt klart min bedste ven!

[^][^][^][^][^][^][^][^][^][^][^][^][^]
Halløjsovs!
Jeg føler mig mærkelig når jeg altid siger hej på en anden måde en før. Det kommer til at knibe med forskellige halløjer på et tidspunkt. Ignorer mit smukke ord, jeg lige opfandt😉!
Jeg giver lige shoutout!
Shoutoutet går tiiiiiiil...............
Da da daaaaam...........
bole0627
Læs lige hendes nye bog. Den er 👌🏻👌🏻👌🏻
See ya
- Thea❤️

Hvorfor lige mig?!Bağımlısı olacağınız hikayeler. Şimdi keşfedin