Theresias POV
Hvornår kommer han? *Bank bank* Det fik jeg sagt for hurtigt. Jeg skynder mig ud til døren hvor det går op for mig Emilia allerede har åbnet. Pis ogs'! Jeg står lidt og lytter til deres totalt ligegyldige samtale før jeg rømmer mig. Marcus kigger op på mig, jep jeg er højere end ham, det er jeg ikke normalt, men jeg står også på trappen. Han smiler sit mega fantastiske smil som kan få en hver pige til at smelte. Emilia følger hans blik og får øje på mig. Hun blinker kort med øjet og forlader gangen. Marcus rækker sin hånd ud mod mig. Jeg går ned af trappen og tager imod den. "Er du klar?" spørger han. Jeg nikker. Vi går ud i indkørslen hvor der står intet mindre end en limo. "Ej Omg, Marcus. Det du skulle du ikke have gjort!" siger jeg glad. Han nikker bare og trækker mig med ind i den. "Hvor skal vi hen?" spørger jeg. "Det ved man jo aldrig," siger han og ryster det af sig.
Efter hvad jeg tror der er 10 min. kommer vi til en lille hyggelig café. Derinde står der en pige på omkring 16 i tjener tøj eller hvad man kalder det. Hun stirrer rigtig meget på Marcus mens hun giver os vores menú kort. Marcus ligger selvfølgelig ikke mærke til noget, men jeg har virkelig lyst til at sparke hende! Ej, det er bare mærkeligt. Jeg er ikke en gang kærester med ham.
Jeg klapper mit menú kort sammen da jeg ved hvad jeg skal have. Vi blev enige om at dele en nachos. Hende den irriterende pige kommer over til os igen. Jeg kan se hun har fået et navneskilt på. Der står Sophia. Det er altså en Sophia vi har med at gøre. Jeg har stadig lyst til at sparke hende. Ja jeg er jaloux, men jeg har også været forelsket i Marcus i maaaange år, så hun vover på at stjæle ham fra mig! "Hvad skal i have?" spørger hun, mens hun kigger på Marcus. Marcus siger hvad vi skal have og Sophia nikker og blinker på ingen måde diskret til ham, men det ser ikke ud til at han ser det. Jeg kan virkelig ikke lide hende!
Da Sophia kommer med vores nachos og vores drikkevarer, læner hun sig ind over bordet så jeg ikke kan se Marcus. Jeg læner mig lidt fra side til side men kan ikke se ham. Han snakker bare med hende den skide Sophia! "Øøøhm, kunne du måske rykke dig lidt så jeg kan få noget mad?" spørger jeg hende roligt. Hun skal ikke vide hvor pissed of jeg er lige nu. Hun svarer ikke, sætter sig bare op på bordet med krydsede ben. Marcus siger stadig ikke noget. Sophia begynder at sno sit halv lange brune hår, rundt om sin finger. Aargh, jeg kunne smadre hende. Hun ødelægger vores date!
20 min. senere sidder hun her stadig. Jeg har mistet tålmodigheden. Mit mod er helt nede. Marcus kan helt klart ikke lide mig på den måde. Han har Sophia. Han behøver ikke mig. Jeg betyder intet for ham. Jeg burde nok bare tage hjem. Jeg rejser mig op, tager mine ting og går væk. Udenfor kan jeg mærke tårerne presse sig på. Jeg troede virkelig vi havde noget! Men åbenbart ikke.
Der hjemme kan jeg ikke holde tårerne tilbage. De ruller langsomt med af mine kinder. Et hulk forlader min mund. Jeg slår hånden for munden, smider mine sko og trasker grædene op ad trappen. Jeg åbner døren til mit værelse og smider mig på sengen med hovedet ned i puden. Jeg græder, tuder og hulker. Jeg mærker en hånd på min ryg. Den nusser mig lige så stille. "Hvad skete der sis?" spørger håndejerens stemme. Jeg kigger grædende op på Emilia. "Han kan ikke lide mig. Ha-an.. han..." Jeg vil ikke se det i øjnene. Jeg kan ikke se det øjnene. Han har aldrig kunnet lide mig. Det var bare for sjovt! Jeg hader mit liv! "Han, hvad?" spørger Emilia og afbryder mine tanker. "Jeg troede han kunne lide mig. Det kan han ikke. Han sad og flirtede med en anden pige. Jeg fik ikke en gang mad!" siger jeg mens jeg bliver mere sur end ked at det. "Kom! Nu finder vi is som vi kan spise mens du fortæller mig en masse ting du hader ved Marcus!" siger hun og trækker mig med til fryseren hvor hun finder 2 liter is og 2 skeer. Vi går op mit værelse igen, spiser is og snakker om alle de dårlige ting om Marcus. Emilia lover hun vil snakke med Martinus om det i morgen for hun vil gerne være sammen med sin 'heartbroken sister' som hun siger. Jeg elsker hende virkelig!
+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-+-
Helu peeps
Jeg har haft skriveblokering men det hjalp at gå rundt i en labyrint hvor man skal tænke på et problem og på vejen ind finder man et svar. Min kusine Signe hjalp mig med mit problem så jeg er tilbage på banen! Juhuu!
- Thea❤
YOU ARE READING
Hvorfor lige mig?!
FanfictionEmilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...