I dag er dagen hvor jeg skal på børnehjem. Jeg ved ikke helt hvor det er. Det var vist et eller andet med Trond. Nu er jeg jo heller ikke den bedste til geografi, og i vært fald ikke i Norge!
Alle dem jeg kender er kommet, det vil sige: Marcus, Martinus og deres familie, Theresia, Lærke, Freja, Luna og Maria. Helt seriøst hvorfor kommer Freja og Luna også lige?! Jeg giver dem alle et kram. Da jeg kommer til Martinus, holder han mig så jeg ikke kan komme videre. "Jeg er ked af det Emilia," hvisker han i mit øre. Jeg kigger op på ham. "Det er ligemeget. Jeg savner dig faktisk lidt," hvisker jeg tilbage. Han griner. "Lidt?" siger han så. "Meget." "Jeg kan ikke få dig til at ændre mening, vel?" spørger jeg. "Niks," siger han efterfulgt af et grin. Jeg begynder også at grine da det går op for mig at vi stadig krammer. Jeg slipper, og går over til Marcus og lægger mine arme om ham. Han kigger ned på mig. Hvorfor er ham og Martinus også så høje?! "Har du lige overvejet hvor meget du ligner Theresia?" spørger han, mig stille. Jeg kigger op på ham og ryster på hovedet. "Nææ. Det havde jeg ikke lige tænkt på," svare jeg. "Nå men det gør du!" griner han.
Efter at have sagt farvel, går jeg ud til den bil der venter på mig. Jeg vender mig om og vinker til dem. De vinker tilbage. Jeg vil savne dem alle vildt meget!
Efter en halv time eller noget i den stil, ankommer vi til børnehjemmet. En dame kommer ud af døren. Hvor længe har hun stået der? "Hej Emilia. Jeg hedder Trine. Jeg ejer børnehjemmet her i Trondheim. Velkommen. Vi har glædet os meget til at du skulle komme!" siger Trine. "Hej Trine. Jeg føler lidt jeg har set dig før, men det er nok bare mig," siger jeg og giver hende hånden.
Vi går sammen ind af døren. Jeg kigger lidt rundt. Her er rigtig stort og rigtig hvidt! Vi går hen af en lang gang med en masse døre, og videre hen til en trappe. Vi går oven på. "Her er dit værelse," siger Trine og peger på den første dør på højre hånd. Jeg åbner stille døren og kigger ind. Her er også helt hvidt. Altså hvad er det folk har med hvid. Alt nu til dags er hvidt! I det ene hjørne af værelset står en seng. I det andet hjørne står der er skrivebord og en stol. Der er selvfølgelig også et skab. Jeg har ikke så meget med, da jeg gerne vil starte på en frisk. Jeg går helt ind i rummet. Her er dejlig lyst! Nu må vi se hvordan det kommer til at gå med mig her!
《•》《•》《•》《•》《•》《•》《•》
Goddaaa
Eller godnat. Whatever tidspunktet er når du læser det her!
Jeg vil lige sige 1000 gange tak til alle dem der har læst min bog. Der er sådan over 300!😱😱😱😱😱. Tror jeg dør! Ej, just kidding. Selvfølgelig ville jeg ikke dø, så kan jeg jo ikke skrive!
Det her er en lang besked
Men godnat eller godaw
Ses der!
- Thea❤
YOU ARE READING
Hvorfor lige mig?!
FanfictionEmilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...