Hvorfor lige mig?!

22. // Voldige fans!?

Jeg har været en del sammen med Marcus og Martinus på det sidste. Det er vildt fedt. De er rigtig sjove. Marcus er stadig min bedsteven. Martinus er også min bedsteven, bare ikke lige så meget som Marcus.

"Eeeeeeeem!" råber en i mit hovede. "Flyt dig!" siger jeg og slår lidt med hånden der hvor lyden kom fra. Jeg rammer et hovede ved siden af mit øre. "Em. Du skal op!" siger Thresse. "Mmmmmmm. Hvorfooooor?" siger jeg. "Fordi vi skal i skole," siger hun. "Hvad er klokken?" spørger jeg. "Ca. kvarter i 8," siger hun roligt. Hvordan kan hun være rolig nu?? "Moveee!" siger jeg og står op af sengen. Hun bakker lidt væk. "Jeg vil lade dig stresse alene," siger hun og går ud af døren. Shiiit. Jeg får stress! Arrgh! Jeg løber rundt og finder tøj, pakker taske og spiser på samme tid. Ikke nemt! Jeg løber ud af døren. Vi bor heldigvis tæt på skolen. Jeg når derover lige da det ringer. Jeg finder min plads ved siden af Marcus. Vi starter med at have norsk. Nu er det jo ikke fordi jeg er mega fantastisk til norsk, selvom jeg har været i Norge i halvandet år.

Skoledagen går som altid rigtig langsomt. Okay 5 minutter tilbage. Jeg skal nok klare den! Håber jeg! 3. Okay det går da lidt hurtigt. 2. Nej okay, glem det jeg lige sagde! 1. Oh my.... Riiiiing. Yes. Frihed! Jeg skynder mig at pakke mine ting sammen. Theresia og jeg, skal være sammen med Marcus og Martinus. Vi tager til Oslo og shopper. Yaay shopping! Ej shopping er ikke lige mig, men jeg mangler alligevel noget tøj så hvorfor ikke!

Drengenes far, Kjell-Erik kører os. Det tager sygo lang tid! Endelig vi er her! Yes!

Vi går rundt i gågaden. Der har været en masse henne ved drengene og få billeder og autografer. Det må vel være lidt irriterende nogle gange. Men hvad ved jeg, jeg er ikke kendt. "Hey piger? Marcus og jeg går lige der ind," siger Martinus og peger på en butik. Jeg nikker. "Thresse, hvad skal vi så lave?" spørger jeg. "Ingen anelse!" siger hun. Vi står lidt og snakker om hvad vi skal, da der kommer en flok piger hen til os. "Hey i er de der 'Theresia og Emilia' nogen Marcus og Martinus hænger ud med, ik' også?" siger en af dem. "Jo det er os. Hvorfor da?" siger Thresse. "Bare fordi!" siger en anden af pigerne. Hele flokken går tættere på os. De laver lidt en ring rundt om os. Okaay hvad sker der lige for dem! Lige pludselig kan jeg mærke en knytnæve i ansigtet. Jeg ømmer mig lavt. Hvad skulle det til for? Jeg får en mavepumper. Jeg krøller lidt sammen. Hvad sker der for dem? De begynder at slå og sparke mig. Jeg kan ikke gøre noget, de er for mange! Mit hovede snurre, og mine øjne bliver tungere. Jeg mærker den hårde asfalt på mit hovede, skulderen og hoften. Mit hovede gør pænt nas! Pludselig stopper det. Jeg ligger her. En rusker i mig. "Emilia! Bliv hos mig!" Jeg tror det er Martinus. "Emilia!" Han råber nu. "Emilia!" Det lyder som et ekko i mit hovede. Jeg er så træt. Lad mig sove! Jeg kan ikke mere. Jeg lukker øjnene helt og giver op. Jeg kan og vil ikke kæmpe imod!

Martinus' POV
"MARCUS! RING EFTER EN AMBULANCE!" råber jeg. Jeg løber over og tjekker til Theresia. Hun har ikke fået nogen voldsomme skader. Bare en lille hjernerystelse tror jeg. Jeg håber virkelig ikke der er sket noget med Emilia. Selvom vi ikke har været så meget sammen siden hospitalet, så betyder hun meget for mig. Hun er min bedsteveninde også selvom jeg ved hendes bedsteven er Marcus. Det jeg gjorde på hospitalet var også vildt dumt! Hvor er jeg dum! *Mental pandeklasker*

Mens jeg har stået i mine egne tanker er ambulancen kommet. De får Emilia op på en båre. De bære hende ind i ambulancen. Mig og Marcus må ikke komme med fordi vi ikke er familie. Theresia stiger ind og så står vi her tilbage. Jeg nåede ikke at se hvem der gjorde det der til Emilia, men de var vært fald ikke søde!

Vi har ringet til far, og han er nu på vej her til. "Hvad så drenge? Hvor er pigerne?" spørger han og vrikker med øjenbrynene. Vi går ind i bilen. "Øøhm, jaer. Vi tror ligesom lidt at Theresia og Emilia blev overfaldet af nogen, mens vi var inde i en butik," siger Marcus i en lang køre. "Wow! Hvor er de nu?" spørger far. "De er på hospitalet. Det var vidst værst for Emilia, for hun besvimede da vi kom ud! Theresia fik vidst en lille hjernerystelse, måske ikke en gang," siger jeg. "Vi kan besøge dem i morgen," siger han og vender sig så han kan se ud af ruden, i stedet for os. "Men først skal vi hjem og spise tacos!" "Yes!" udbryder mig og Marcus i kor. Jeg griner lidt over det. Vi siger ting i kor for tit! Just kidding! Det kan aldrig ske for tit!

!^!^!^!^!^!^!^!^!^!^!^!^!
Guten heute leute
Har Martinus måske lidt følelser for Emilia. Det ved man ikke. Han er vært fald bekymret for hende.

I må have en god weekend og sådan noget, og en god dag i skolen i morgen (hvis det kan blive en god dag når det er mandag)
- Thea❤