Hvorfor lige mig?!

8. // Hospitalet

Emilias POV

Jeg høre nogle fjerne stemmer. Shhhhh. Jeg prøver at teleportere det til dem. Det går ikke så godt for de bliver bare ved. Årh, hold kæft! Sagde jeg det højt. De snakker ikke længere. Neej, det kan ikke have været mig. Jeg kan ikke en gang bevæge mig. Vent, jeg lever stadig ikke? Jo det gør jeg. Ellers ville jeg være sammen med min familie. Jeg kan jo ligesom godt fornemme at KL tog til Danmark for at dræbe dem, fordi han troede jeg døde. Det gjorde jeg bare ikke! Ha! Loser! Jeg savner Noah. Han var en af mine bedstevenner og min bror. Kan det blive bedre? Waow den tanke kom pludseligt. Hehe.

-----------------------
Jeg tror jeg faldt lidt i søvn før. Før jeg faldt i søvn kunne jeg ikke åbne øjnene. Lige et øjeblik jeg prøver lige at åbne øjnene. Ha. Fik i den. Øjeblik. Nej? Okay... Nå men jeg prøver og det virker. Yes. *Mentalt dansende* Det er jo slet ikke fordi jeg tit gør noget mentalt. Pfff. Hvaaaad.

Efter jeg har lagt i noget tid og kigget i rummet jeg var i, går det op for mig at jeg er på hospitalet.

10 minutter efter kommer en dame ind. "Hej. Jeg hedder Maria. Jeg er din kontaktperson mens du er her," siger hende som sjovt nok er Maria. "Hej Maria. Jeg hedder Emilia. Eller det viste du nok godt." Jeg er lidt forvirret nu. Hun griner let af min kommentar. "Nå jeg kom bare for at sige at hvis der er noget, kan du hive i snoren der. Og så kommer der til at ligge en anden patient her inde. Vi ved ikke hvem det er endnu, men det skal nok blive godt" siger hun og går. Nå, så ligger jeg her uden en skid at lave. Great. Mærk ironien. Jeg tror bare jeg ligger mig til at sove, så har jeg da noget at lave.

|<~>||<~>||<~>||<~>||<~>||<~>||<~>||<~>|
Godaw
Jeg har ikke noget at lave i dag. Såååå. Jeg lægger kapitler op. Hehe
Håber ikke det gør noget
Vi ses nok på et eller andet tidspunkt. Og det tidspunkt bliver nok i dag, da jeg ikke har noget at lave. RIP mit liv☹️
- Thea❤️