Hvorfor lige mig?!

31. // En tvilling?

Jeg åbner døren til mit værelse. Okaayyy, det her er sleeet ikke mærkeligt! *Nikker kraftigt med hovedet*  Theresia sidder på mit værelse med de ting der er tilbage, i en cirkel om sig. Lige nu sidder hun og sniffer til min enhjørningebamse (Ja sådan en har jeg, for så sej er jeg nemlig)! "Øøøøhm, Theresia hvad laver du helt præcist?" spørger jeg med et mærkeligt udtryk i ansigtet. Hun kigger op på mig med røde øjne. Hun giver mig elevatorblikket. Er det godt eller dårligt? Et skævt smil dukker frem på hendes læber. Det var godt. (Til det spørgsmål lige før) Hun rejser sig op, og går med tunge skridt over til mig og giver mig....... et kram? Kvinder er og bliver mærkelige! Jeg troede hun hadede mig? Jeg fatter nada👌🏻! "Hvor er jeg glad for at du er kommet hjem igen!" hvisker hun i mit øre. Jeg trækker mig fra krammet der er blevet liiiidt akavet. "Vi har en masse at snakke om, Thresse!" siger jeg med løftede øjenbryn. Hun nikker og sætter sig ned i en sækkestol jeg har på mit værelse. Jeg sætter mig på gulvet overfor hende.

"Jeg var bare så misundelig! Du har alt!" slutter hun sin lange tale med. Jeg sidder med åben mund og polypper. Jeg har alt? Nope! Jeg har ikke alt! Jeg har ingen familie f.eks. "Jeg har altså ikke alt!" siger jeg dybt seriøst. Hun nikker. Jeg ryster på hovedet. "Jeg har ingen familie," siger jeg. Hun nikker igen. "Du har mig og min mor."

Vi sidder og kigger på baby billeder af Theresia, da et billede fanger mit øje. Wait, wait, wait! Sådan et billede har jeg også! "STOOOOOP!" råber jeg. Theresia kigger forskrækket på mig. "Bladre en gang tilbage!" Hun bladre en gang tilbage. Jeg læner mig nærmest helt ned i bogen. Joooo, det er mig. "Thresse, sådan et billede har jeg også, bare lidt mere ødelagt!" siger jeg og peger på billedet. Hun spærre øjnene op og kigger på mig. "Jeg har faktisk hørt noget om at jeg skulle have haft en tvilling som blev væk fra os en dag i zoo. Vi fik hende aldrig tilbage!" siger Thresse. "Hvornår kommer din mor hjem?" spørger jeg. "Øøøøøh, ingen ide!"

Endelig klokken 18:59 kommer Marianne hjem med hænderne fulde af poser med mad. "Moaaaar? Må jeg ikke godt vide noget mere om min tvilling?" spørger Theresia med hundeøjne. Det er snyd hun kan lave sådan nogle søde nogen. Når jeg laver hundeøjne griner folk bare. "Jooo," siger Marianne mens hun putter mad i køleskabet. "Hun hed Emilia. Hun var rigtig sød. Hun lignede dig på en prik. I var fuldstændig uadskillige. Da det gik op for dig et Emilia var væk, ville du ikke lege med noget af jeres legetøj. Du sagde det vækkede for mange minder. Til sidst begyndte du alligevel at lege med det, for du kedede dig for meget." Jeg sender Thresse et blik der siger: lad-os-komme-hjem-til-mig-lige-Mette-Vuns! Hun nikker og siger til sin mor at vi går hjem til mig.

Det står ned i lår fede stråler da vi kommer ud. Vi løber det korte stykke der er over til mig. Eller egentlig Marcus og Martinus, men det snakker vi ikke om. "Halløj!" råber jeg. Der kommer nogle dæmpede halløjer forskellige steder fra. "Mac? Tinus? Kommer i lige?" råber jeg igen. "Ommer kommer!" råber Marcus og Martinus. De kommer styrtende ned af trappen. "Hva' så, mus? Er i gode igen?" spørger Martinus. "Jep!" siger Thresse. Også går jeg i gang. "Vi har noget meget vigtigt at fortælle! Ser i, Theresia havde en gang en tvilling......."

Drengene er helt med på planen efter jeg har fortalt dem om Theresias tvilling. Theresia går hjem og henter det billede vi kiggede på, og jeg finder mit billede. Det ligger altid under coveret på min telefon, for min mor sagde det var en meget vigtig detalje. Jeg havde aldrig fattet hvorfor det var en vigtig detalje. Det gør jeg så nu. Billedet er krøllet og gammelt. Min mor fandt det i en lille taske jeg havde med den gang de fandt mig. Hun fortalte mig alt hvad hun vidste. Jeg er så glad for at hun ikke holdt det hemmeligt for mig!

Vi går alle fire hjem til Thresse. "Moaar! Sæt dig lige ind i stuen," råber Thresse. Vi går samlet ind i stuen hvor Marianne sidder. "Mor, jeg har jo en tvilling, og hun hedder-" jeg afbryder hende. "Emilia, ligesom mig!" "Jaer præcis. Emilias mor har fortalt hende om hvordan de fandt Emilia i en zoo, hun havde det her billede i hendes Hello Kitty taske," siger hun og peger på billedet jeg har. "Det er det samme som det billede vi har!" siger hun og peger på sit eget billede. "Det hun prøver at sige er, at vi tror alle fire at Emilia er Theresias tvilling!" bryder Marcus ind. "Nemlig!" siger Martinus. Marianne kigger chokeret på os. "Har i selv fundet ud af alt det?" spørger hun forundret. Vi nikker. "Hvis i er så sikre, skal vi så ikke få taget en dna prøve?" spørger hun. Vi nikker igen. "Let's go!" siger hun og vifter os ud i gangen.

+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.+.
Howdi
Sry for ikke at have opdateret i en uge. Jeg var i Holland og måtte ikke bruge mobil, derfor et lidt langt kapitel.
Nu til noget vigtigere. I sidste kapitel spurgte jeg om i stadig levede. Den gode nyhed er at der er to der lever. Hurra for det. Den dårlige er at alle andre er døde. RIP dem. I må stadig gerne skrive i kommentaren om i lever. Det var vidst det
Ses
- Thea❤️