Emilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...
(So true☝🏻😂😂) Emilias POV Jeg synes Martinus har virket lidt fjern de sidste par dage. Det er måske bare mig, men jeg må stole på ham, han er trods alt min kæreste, og kærester stoler vel på hinanden? Jeg ved det ikke, jeg er rimelig ny i det her med kærester.
Jeg går frustreret rundt på mit værelse. Hvad hvis han ikke kan lide mig mere? Vi er jo nærmest lige blevet kærester. Måske havde han ikke lige så store følelser som han sagde han havde. Måske skulle vi bare slå op igen? Nej, vi er lige kommet sammen for sådan like 3 dage siden. Men måske vil han gerne? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den dreng. Jeg sukker og sætter mig tungt på min seng. Jeg ved ikke engang hvor han er lige nu. Han er sikkert sammen med hans venner. Jeg får lidt tårer i øjnene. Han kan bedre lide sine venner end mig. Det kan jeg også godt forstå. Jeg er ingenting værd! Jeg skulle måske også bare forsvinde ud af hans liv!? Det ville gøre det hele meget nemmere! Tårerne der før var i øjnene, sidder nu på mine kinder. Jeg rejser mig fra sengen igen. Jeg må finde en blyant og noget papir! Der! Fandt det! Lige da jeg sætter blyanten på papiret får jeg en besked. Der står: 'Mød mig i gymnastiksalen på skolen, lige nu!' Beskeden er fra Martinus. Han lød lidt desparat så jeg må vel se at komme afsted, det kunne være virkelig vigtigt!
På skolen smider jeg cyklen fra mig, ja jeg tog en cykel (no shit Sherlock). Jeg stormer ind af døren og løber mod gymnastiksalen. Da jeg når derhen stopper jeg op. Der er helt stille der inde. Måske var det ikke så vigtigt alligevel. Jeg rækker hånden frem, og tager om håndtaget. Jeg trykker det langsomt ned og åbner døren lidt på klem. Jeg kigger ind igennem sprækken. Der er ikke noget som helst herinde! Jo okay, en stol og sådan en scene ting. Jeg åbner døren helt og går langsomt ind. Der er mørkt herinde, dog ikke så mørkt at man ikke kan se noget overhovedet. Jeg går over mod stolen som står helt alene. Jeg sætter mig på den, hvad skal jeg ellers lave, Martinus er her jo ikke! Jeg får lidt et chok da der bliver sat noget musik på. Jeg tror ikke jeg har hørt det før. Martinus kommer ud på scene tingen, som jeg gætter på bare er en scene. Han åbner munden og begynder at synge. Det lyder fantastisk!
(Hvis nogen skulle være i tvivl er det den her sang👇🏻)
Da han er færdig klapper jeg helt vildt. Han er jo fantastisk! Og det bedste er at det er min kæreste! Haha bitches! Så kan i lære det! Ej okay, undskyld. Jeg rejser mig fra stolen igen. Martinus kommer løbene med blomster og giver mig en kæmpe krammer. "Jeg troede ikke du gad mig mere," siger jeg ned i hans skulder. "Det ville aldrig komme til at ske!" siger han. Jeg klemmer lige lidt hårde og trækker mig så. Jeg stiller mig lidt på tæer og kysser ham på munden. Er han ikke bare fantastisk? Jo det tror jeg nok lige!
Vi går sammen ud af skolen og hjem til Martinus. Theresia kan jo ikke lide mig. Jeg får sat Tinus' blomster i en vase. De er mega pæne! De er lige mig! Jeg har virkelig en fantastisk kæreste!
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Papiret jeg ville have skrevet noget på, ligger stadig på bordet. "Hvad er det?" spørger Martinus og går hen mod papiret. "Ikke noget," siger jeg og prøver at lyde ligeglad. "Det er helt vådt!" siger han og kigger op på mig. "Du ville vel ikke 'forsvinde' ud af mit liv, vel?" "Øøøøhm.......... joo. Jeg troede ikke du kunne lide mig mere. Du havde bare virket så fjern, så jeg tænkte du ikke havde så stærke følelser som du sagde du havde!" siger jeg og kigger ned i gulvet. Han putter 2 fingre under min hage og løfter den op så jeg kigger ham i øjnene. "Jeg er mega forelsket i dig, og det har jeg været siden du var på hospitalet 2. gang! Mine følelser for dig er større end de nogensinde har været! Jeg elsker dig rigtig, rigtig, rigtig højt! Okay?" siger han meget seriøst. Jeg nikker mens jeg kigger ham i øjnene. Jeg er ligesom i en trance. Stirrer bare i hans smukke brune øjne. Han smiler et skævt smil. Hvor jeg dog elsker ham! <.><.><.><.><.><.><.><.><.><.><.><.><.> Bok Det er hej på kroatisk Så er der 2 dage tilbage på KK👎🏻😔 Det er trist men sådan er det jo I går aftes var jeg til en fantastisk lovsangsaften. Der var noget der hedder vidnesbyrd. Folk havde nogen virkelig gode ting at sige. Jeg var selv oppe og sige noget. Det var virkelig godt! - Thea❤️
