Emilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...
Her står jeg så en mandag morgen og kigger ned i min virkelig rodede kuffert jeg har slæbt med her over. Okay seriøst jeg har stået her i 10 min. nu tager jeg bare noget! Det blev så det her:
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Jeg lister stille nedenunder og finder noget morgenmad. Lidt havregryn, corn flakes og banan. Jeg sætter mig ved bordet og spiser. Nøj, hvor er jeg træt! Jeg sidder og stirrer. Ligger slet ikke mærke til at nogen kommer ned, det er først da jeg mærker et par hænder på mine skuldre. Jeg får et kæmpe chok. Så stort jeg næsten hopper i stolen. Jeg vender mig om, og selvfølgelig står min søde kæreste der.
Da vi kommer ind i klassen sidder alle som sædvanlig og hyggesnakker. Jeg stiller min taske ved min plads og finder Lærke. Det er vildt lang tid siden jeg har snakket med hende. Vi snakker om alt og ingenting lige til det ringer ind. Yaaay, vi skal have biologi (sarkasme kan forekomme).
Kender du det når man virkelig ikke ved hvad man skal lave? Yeah, sådan har jeg det nu. Marcus og Martinus er til fodbold, Emma er vist ved en ven og Kjell-Erik og Gerd-Anne er..........et eller andet sted. Pludselig slår det mig som et lyn. Jeg skal da helt klart tegne! Jeg hader at tegne mennesker og sådan noget, så jeg doodler. Jeg har været i gang med et kort over Danmark, hvor jeg har doodlet rundt om, og så har jeg tegnet en stjerne der hvor jeg cirka boede. Det ser sådan ud:
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
Jeg sidder og tegner længe. Riiigtiiig længe. Faktisk så længe at Marcus OG Martinus er kommet hjem og har været i bad. Jeg startede sådan cirka lige efter de var taget afsted. Når jeg tegner hører jeg altid musik. Lige nu hører jeg en fantastisk sang der hedder Just saying. Det er 5SOS der synger den. Jeg synger stille med og før jeg ved af det er jeg færdig.
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
"Woooow!" lyder det bag mig. Jeg vender mig om og der står tvillingerne og stirrer på min tegning. Jeg klukker og finder min telefon frem og tager et billede. Det er virkelig billedeværdigt. Deres ansigter😂😂😂. De vågner fra deres trance og stirrer så på mig i stedet. "Hvorfor har du ikke sagt du kunne tegne sådan noget?" spørger Marcus. Jeg trækker på skuldrene. "Der var ingen der spurgte."
Jeg sidder igen og overvejer hvad jeg skal lave. Jeg burde nok få snakket med Theresia, jeg kan jo ikke blive hos Mac og Tinus forevigt. Jeg rejser mig fra sengen som jeg sad på og begiver mig over mod Mariannes hus, med sko og jakke på of course. Da jeg kommer ind er der helt stille. Marianne arbejder måske stadig? Jeg tager jakken af og hænger den på knagen, skoene stiller jeg ind i det skab der er til sko. Jeg åbner døren til trappen og går op ad trappen. Da jeg kommer nærmere mit værelse høre jeg hulk? Hvorfor skulle Theresia græde hun syntes jo jeg stjal al' opmærksomheden. Nogen gange fatter jeg ikke piger. I know, jeg er selv en pige, men du må lige give mig ret, piger er mærkelige, især der humør skala. 'Jeg har det fint' er åbenbart det værste. Jeg fatter ikke man siger det. Man siger man har det fint fordi man ikke vil tale om det, men sådan går det jo aldrig! Piger er bare for mærkelige. Nogle gange fatter jeg hat af os!
{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?}{?} Hiluu Jeg vil bare lige høre om folk stadig lever. Jeg føler lidt at jeg bare skriver til mig selv. Jeg vil ikke være en af de der, der beder om stemmer og kommentarer, men jeg vil gerne vide om i lever. - Thea❤️
