Hvorfor lige mig?!

32. // Random facts

Vi kører til hospitalet hvor Marianne spørger om vi kan få dna prøver fra hende og mig. Det kan vi godt. Vi skal bare lige vente i en halv time. Yaaaay.....

Efter den halve time kommer vi endelig ind til ham lægen der skal gøre et eller andet jeg faktisk ikke ved. Han gør det han skal på mig og Marianne. Nu skal vi så vente igen. Jubiiii........ not.

Lægen der tog dna prøver på os kommer gående ud af et rum med et papir i hænderne. "Nu skal i høre," siger han. "Det er sådan at Emilia er dit barn, Marianne, og din tvilling, Theresia." Jeg kigger glad på Theresia og Marianne. Jeg har fået en familie igen!

I bilen på vej hjem er der en lidt akavet stilhed. Jeg læner mig langsomt, med siden til, hen mod Martinus. "Skal vi ikke være sammen hjemme hos mig?" spørger jeg stille. Han drejer hovedet og nikker. Jeg ligger hovedet på hans skulder og lukker øjnene.

Endelig hjemme! *Kaster mentalt armene i vejret* Jeg trækker Martinus med op på mit værelse. Mine ting ligger stadig i en cirkel. "Du skal ikke tage dig af cirklen. Det var Thresse," siger jeg. Han nikker. "Jeg ved det er lidt mærkeligt, men jeg kender dig ikke sådan vildt godt, så skal vi ikke komme med randome facts om os selv?" spørger han. Jeg nikker. "Jeg starter!"

(De facts der kommer nu om Martinus, ved jeg på ingen måde om er rigtige)

"Jeg ved det lyder mærkeligt men jeg har det med at kigge på folks mund når de snakker," starter jeg ud. "Jeg kan ikke lide kakao," siger jeg. Martinus kigger chokeret på mig. "Alle normale mennesker kan da lide kakao," siger han. "Ja det er så det næste, jeg er ikke normal!" "Nej det kan fornemmes!" udbryder Martinus. "Så jeg har sådan en underlig ting jeg gør hvis jeg f.eks. lige har tegnet med kridt. Så har man sådan støvede fingre, så plejer jeg, når jeg skal vaske dem, at prøve at lave mønstre, det er lidt svært at forklare! Jeg er kristen, jaa den havde du nok ikke lige set komme, hva'!" Han ryster på hovedet. "Min tur, jeg har hørt nok om hvor mærkelig du er!" siger han. "Jeg tager det at jeg er mærkelig som et kompliment!" bryder jeg ind. "Jaja, jeg er totalt mega meget højdeskræk, jeg HADER lamaer, fordi en, engang spyttede bræk i mit fjæs, jeg elsker overraskelser, hvis jeg laver dem, jeg er Gunnarsen-mester i FIFA." "Vent! Hvad er Gunnarsen-mester?" spørger jeg. "Nååer. Det er fordi jeg er den bedste til FIFA i min familie!" Jeg nikker. "Videre, totalt random, jeg har en iPhone 7" siger han. "Så kender vi da hinanden lidt bedre." Jeg nikker igen. "Skal vi ikke have noget kakao?" spørger han. Han giver sig selv en pandeklasker og kigger op i loftet og mumler noget med: 'nå nej, du kan ikke lide kakao'. Jeg trækker ham op af sengen og ned af trappen, ind i køkkenet hvor jeg finder to krus frem. Jeg finder også the og kakao, noget honning og mælk. Jeg sætter elkedlen til og fylder den med vand. Da den er i gang sætter jeg mig ved siden af Martinus der har sat sig op på køkkenbordet. Han lægger sin arm om mig. Vi sidder sådan indtil vandet er færdig med at koge. Jeg holder vandet i krusene og rækker Martinus et glas og kakao bøtten, selv tager jeg theen(?) dypper den lidt, finder en ske og tager en smule honning på den og gør ellers hvad man gør med the. Vi sætter os ned på stolene. Der er helt stille. Vi sidder bare og stirrer på hinanden. "Øøhm, vil i med ud og spise ærter?" lyder det fra døren. Jeg vender mig mod den og selvfølgelig er det Thresse. Jeg sender hende lillefingeren. Hun holder hænderne opgivende op i vejret. "Sorry, i så cute ud, meen det blev lidt kedeligt til sidst. Men vil i med?" Jeg nikker. "Hvis jeg må få alle de små ærter!" siger jeg. "Hun kan ikke lide de store ærter. Jeg ved det hun er mærkelig," siger Thresse. Martinus nikker. "Det har jeg fundet ud af!" siger han.

Vi får spist en masse ærter, selvfølgelig kun små til mig. Da Martinus skal hjem igen giver han mig først et laaaaaaangt kram og derefter et kys. Uuuh hvor jeg dog elsker den dreng! Jeg går op på mit værelse for jeg er rimelig træt. Jeg tager mit nattøj på og ligger mig under dynen. Tænk hvor mange ting jeg har været igennem for at komme hertil. Måske var det, det værd?

/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/-/
Hali halo
De som kender mig godt kan måske godt fornemme at Emilia er inspireret af mig selv. Hvis du ikke vidste det så ved du det nu.
Bliv ved med at skrive om i er i live! Det er meget vigtig, vi skulle helst ikke have nogen døde!
- Thea❤️