Hvorfor lige mig?!

9. // Drengen

Jeg vågner fra min denne gang faktisk, søde søvn.
Flashback
Jeg vågner lige så stille fra min søde søvn. Jeg kigger lidt rundt, men kan ikke se en skid. Det er bare sort!
Flashback slut
Det var bare så meget ikke en sød søvn jeg vågnede fra dengang!

Jeg overvejer lidt om jeg skal rive i snoren. Okay, jeg gør det. What jeg får det til at lyde som om man skal være modig for at hive i den. Men altså jeg hiver i den, og Maria kommer ind. "Hej Emilia." "Hej Maria. Jeg tænkte på om du ved hvor min telefon er, hvad klokken er og om jeg kunne få noget at spise. Jeg er vildt sulten." "Wow wow. Tag det roligt. Din telefon er i Danmark. Klokken er ca. 8 og jeg kan hente dig lidt mad om lidt, når køknet har fået lavet noget." "Vent lidt. Sagde du min telefon var i Danmark?" "Ja altså vi ved ikke hvordan du kom til Norge, men her er du. En person tog din telefon i Danmark og der er den så. Lige nu er den ved politiet, så de kan finde ud af hvad der fik dig til Norge." Wow okay den skulle lige sluges. Jeg er i Norge. Hvorfor går det først op for mig nu? Næsten alle kunderne der kom da jeg solgte stoffer for KL snakkede lidt mærkeligt. Ja nu går jeg så ud fra at de snakkede norsk. Waow min hjerne er godt nok langsomt opfattende.
Mens jeg har lagt og tænkt over det her, var Maria åbenbart gået. Hun gik sikkert for at finde noget mad. Jeg er hundesulten. Min mave rumler sygo højt. Ikke lige det bedste tidspunkt for døren går op og en dreng kommer kørende ind. Han sover. Da han kommer hen på sin plads, vender manden der havde kørt drengen ind, sig om til mig. "Hiv i snoren når han vågner." Jeg nikker.

Efter noget tid kommer Maria med noget mad til mig. Det ser ikke specielt lækkert ud, men nu snakker vi jo også om hospitalsmad. Ikke at jeg har været på hospitalet før, men det har Luna. SHIIIIIT!!!!! Jeg havde helt glemt Luna og Freja. De må være døde af bekymring. Ej sådan noget skal man ikke spøge med. Min familie er faktisk død. Okay Emilia stop med at snakke med dig selv. Men Freja og Luna må virkelig tænke på om jeg har det godt, ellers er de nok ikke rigtige venner. Men igen jeg elsker dem, og jeg tænker da også de elsker mig.

Drengen ved siden af begynder at røre på sig, og slår til sidst øjnene op. Jeg trækker i snoren, og Maria kommer ind. "En mand sagde jeg skulle hive i snoren når han vågnede" siger jeg og peger på drengen. Maria nikker og går. 2 minutter efter kommer hun ind med en læge. Han går hen til drengen og snakker lavt med ham. Jeg ligger lidt og kigger på dem. Lægen går sammen med Maria efter nogle minutter. Stilheden ligger sig om os som et tykt tæppe. Sig dog noget Emilia! "Øøhm, hej" siger jeg. *Mental pandeklasker* Kunne det lyde værre?! "Hej" siger han. Før samtalen videre Emilia. "Jeg hedder Emilia." Han kigger mærkeligt på mig. "Hvad kigger du på?" Shit. Sagde jeg det højt. Han griner lidt, men bliver hurtig seriøs. "Altså den Emilia?" Nu var det min tur til at kigge mærkeligt på han. "Øøhm. Det kommer an på hvilken Emilia du tænker på" siger jeg med det ene øjenbryn hævet. "Altså hende der blev kidnappet fra Danmark til Norge, og solgte stoffer for en bande." Jeg kigger målløs på ham. Hvordan ved han det! "Det står i alle nyheder i Danmark og Norge." "Sagde jeg det højt?" "Jep. Det gjorde du. Og forresten hedder jeg Martinus." Jeg nikker, stadig målløs. Havde politiet allerede fundet ud af at det var KL der sendte den besked. Wow. Jeg må have set vildt dum ud for Martinus begynder at grine meget højlydt af mig. Jeg glor målløst på ham. Hvor længe har jeg tænkt mig at blive ved. Vågn dog op Emilia! Jeg ryster på hovedet og kommer tilbage til den virkelige verden. Martinus minder mig om en jeg har set før, men jeg kan ikke huske hvor. Lige meget.

Det bliver hurtig aften. Martinus og mig har det vildt hyggeligt. Han siger noget med at hans familie kommer i morgen og at han er indlagt for noget med hjertet. Jeg nikker bare et par gange mens han fortæller. Jeg er mega bombet. Martinus må have set at jeg halv sov for han stopper med at snakke og hvisker et lavt godnat. Jeg svarer ikke men falder i en dyb søvn.

(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)(-)

Jeg føler mig virkelig gavmild i dag. Jeg har allerede lagt 3 kapitler op i dag + det her er det længste kapitel længe. Det er vel på de omkring 700 ord. Skulderklap til mig.
Jeg håber i hygger jer rigtig i ferien
Jeg vil også gerne lige sige der er hundrede mennesker der har læst min bog!!!!!
OMG!
Det er mega sygt. Tusind tusind tak. Jeg troede kun der var måske sådan 10 mennesker der gad at læse den
Ej. Nu vil jeg stoppe det her, da det er en vildt lang forfatter besked.
- Thea❤️