Hvorfor lige mig?!

15. // Nye venner

Nogle dage er gået og Maria har været her for at sige at jeg kan komme 'hjem' i morgen, hvilket er dejligt. Hospitalet har vist fundet et børnehjem jeg kan bo på.

Freja og Luna har været her maaaange gange, men aldrig for at besøge mig. Jeg snakker stadig ikke med Martinus, da han er et dumt svin når han stjæler mine venner! Marcus har også været her et par gange. Jeg har fået hans snap, men jeg skal godt nok IKKE have Martinus'!

Jeg ligger i min egen verden, da Marcus kommer ind af døren. Han kommer over mod mig og giver mig et kæmpe kram. Bagefter går han over til Martinus og krammer ham, dog ikke lige så meget. Jeg tror Marcus også er lidt sur på ham. Men som jeg har sagt så er Martinus også vildt dum! Marcus sætter sig på min seng. "Så er det i morgen du skal afsted," siger han trist. "Jaaa. Jeg kommer til at savne dig!" siger jeg også trist. Det er trist jeg skal væk fra Marcus, men fedt jeg skal væk fra Martinus! "Jeg vil også savne dig!" siger han stille. Vi krammer længe. Rigtig længe. "Hrm hrm," lyder det fra Martinus. "Vil du ikke savne mig?" spørger han. "Næ. Det vil jeg helt og aldeles ikke!" siger jeg bestemt. Hvorfor skulle jeg savne ham når han stjæler mine ex-bedsteveninder. "Hvorfor ikke?" spørger han såret. Jeg løfter det ene øjenbryn og kigger på ham som om han er åndsvag (hvilket han også er😉)." Ja hvorfor tror du selv?" spørger jeg flabet. Seriøst, han er dummere end jeg troede! "Det ved jeg for hulen jo ikke! Du har ikke snakket til mig, i hvad? 4 dage! Oh my..." halv råber han og tager sig til hovedet. Waow! Han fatter da heller ikke en skid! "Jeg har ikke snakket til dig i 4 dage, fordi du stjal mine venner!" snerrer jeg. Han kigger på mig med et løftet øjenbryn. "Er det det, det hele går ud på?" spørger han med grin i stemmen. Han vover bare på at grine ad mig nu! "Ja det er det, det hele går ud på," vrisser jeg. Han gør mig virkelig sur! Selvfølgelig skal han så også lige begynde at grine! Det gør jo bare det hele 1000 gange bedre! NOT! "Nu holder du din kæft!" råber jeg og løber ud af værelset og ud på gangen. Ned af den lange hvide gang og ind på badeværelset. Jeg låser mig inde i en af båsene. Jeg begynder at græde. Hvorfor skal det lige gå ud over mig?

Jeg har siddet her i 5 min. da Marcus kommer her ud. "Emilia?" spørger han stille. Jeg svare ham ikke. Jeg kommer med et lille snøft. "Luk døren op Emilia," siger han. Jeg låser døren op og Marcus kommer ind. Han ligger armene om mig. "Jeg har snakket med Martinus. Han sagde bare, han ikke kunne se det slemme i at være sammen med dine venner når de ikke gad dig," siger han. Jeg kigger op på ham med våde øjne. Er virkelig sådan han tænker? At det er mine ex-venners skyld? Flot Martinus, rigtig flot. Det er jo ligesom også din skyld. Du kunne bare lade hver med at være kendt! "Hey. Hvad nu hvis jeg finder nogen af mine venner som du kan blive venner med? Hvad siger du til det?" spørger Marcus efter noget tid i stilhed. Vi krammer stadig. Jeg kigger på ham igen og nikker. Jeg vil gerne have nogen nye venner der ikke stikker mig i ryggen. Men hvad hvis det ikke er muligt? "Jeg spørger lige om de kommer," siger Marcus og finder sin telefon frem. Efter lidt stilhed, kigger Marcus op. "De er på vej," siger han glad. "Hvad hedder de?" spørger jeg. "Theresia og Lærke," svare han. De lyder da søde, eller. Deres navne gør, så de må sikkert ogs' være søde.

{=}{=}{=}{=}{=}{=}{=}{=}{=}{=}{=}
Haluuu
Så er jeg tilbage efter Å-festival
Velkommen i historien Theresia1495  og LrkeWeber
See u
- Thea❤️