Emilia har været væk rimelig længe. Hun betyder en del for mig, faktisk en hel del! Jeg tror jeg har fået følelser for hende, men hun har ingen følelser for mig, hvilket er lidt træls nu når jeg kan lide hende.
Jeg går stille ind på Emilias stue, som jeg har gjordt de sidste mange dage, faktisk uger. Jeg sætter mig stille i stolen ved siden af sengen. Jeg tager forsigtigt hendes hånd. Den er helt kold. Jeg savner hende så meget! "Emilia vil du ikke nok komme tilbage!" hvisker jeg. "Alle savner dig!" Hun svarer selvfølgelig ikke. En tåre ruller ned af min kind. Tåren bliver til flere og til sidst græder jeg, sjovt nok.
Emilias POV
"Emilia vil du ikke nok komme tilbage! Alle savner dig!" hvisker stemmen der har været her hele tiden. Jeg vil så gerne komme tilbage, men jeg kan ikke. Ikke lige nu. Jeg vil så gerne fortælle ham hvad jeg føler. Hver gang han sidder og holder min hånd får jeg den her brandene følelse. Han får mig til at føle mig speciel. Jeg.... jeg elsker ham. Jep det gør jeg. Jeg elsker ham! Jeg vil så gerne tilbage, men min krop kæmper imod. Skal det her virkelig være enden? Hva' krop? Jeg bliver nødt til at fortælle ham hvad jeg føler før jeg dør!
(^)(^)(^)(^)(^)(^)(^)(^)(^)(^)
Helo venner
Er kort kapitel her, men det godt skrevet hvis jeg skal sige det selv.
Vil Emilia vågne op igen eller vil hun ligge i koma FOREVEEEEER!? Jeg ved det. Det gør i ikke. Ha. Ej undskyld nu er jeg mærkelig, men det er jeg tit *blink* *blink*
C u
- Thea❤
YOU ARE READING
Hvorfor lige mig?!
FanfictionEmilia er en ganske almindelig pige fra Danmark, på 14 år. Hun har venner og klarer sig fint i skolen, men en dag for hun den her sms som ændre hele hendes liv, på under 1 time. Vil hun klare sig ud af den knibe hun er i og vil der komme noget godt...
