Hvorfor lige mig?!

10. // Han redde mit liv!

Næste dag vågner jeg helt normalt. Jeg kigger lidt på Martinus. Hvor har jeg set ham før. Der er et eller andet bekendt over ham. Martinus åbner øjnene. Jeg kigger hurtig væk.

Efter nogle minutters stilhed kommer Maria ind med noget mad til os. Igen, det ser ikke så lækkert ud. "Emilia, vi har fået politiet til at sende din mobil hertil så du kan skrive til din familie og venner at du er okay." Det med familien gør mig ret trist. "Maria?" spørger jeg. "Jaer?" "Hvor meget ved politiet om det der skete?" "De ved at du blev kidnappet og skulle sælge stoffer for dem. Hvorfor da?" Jeg begynder at snøfte lidt. Det bliver til hulk, og til sidst bryder jeg helt sammen. "Ha-a-n sa-agde at hvis, hvis je-eg sag-de jeg ik-ikke vi-lle mere vil-le ha-an dræ-beee mi-in fa-mil-lie" snøfter jeg mens tårerne strømmer ned af mine kinder. Maria kigger forbavset på mig, det samme gør Martinus. Jeg fatter det ikke helt selv. Min familie er væk for altid. Det får mig til at græde endnu mere. Maria stryger mig forsigtigt over håret til jeg falder helt til ro. Jeg bliver lidt døsig og til sidst sover jeg. Jeg kan mærke Maria rejser sig og går om på den anden side af sengen. Nok for at sige noget til Martinus. Der er altså et eller andet bekendt over ham. Men hvad? Hmmm. Det er jo det helt store spørgsmål.
-------------------
Da jeg vågner kan jeg høre en masse stemmer, eller en masse og en masse, det er måske 4 forskellige. Jeg åbner langsomt øjnene. Martinus kigger på mig og udbryder "du er vågen!" "Øøøh. Ja Martinus, det ved jeg godt. Jeg er ikke dum." "Er du ikke? Det troede jeg ellers. Nej du har bare sovet i 4 timer, og det er ret lang tid når man keder sig." Jeg griner lidt af ham, da det gik op for mig at 4 mennesker bare står og stirrer på mig. Jeg stopper med at grine og kigger tilbage på dem. En af dem ligner virkelig meget Martinus. Han kigger lidt sjovt på mig. Han vender sig mod Martinus og hvisker et eller andet til ham. Bagefter kigger Martinus måbende på mig. "Hvad er der. Har jeg noget rundt om munden?" Drengen der ligner Martinus (lad os lige tage et øjebliks stilhed for det navn) griner lidt, og går lidt hen mod mig, så han står ca. en meter fra sengen. "Hej jeg hedder Marcus" siger han. "Emilia," siger jeg."Du ligner virkelig meget en jeg så i skoven for et par dage siden. Du ligner hende faktisk pænt meget" siger han. Veeent. For et par dage siden skød KL mig jo! Marcus redde mit liv😱! "Marcus kom lige" siger jeg og vinker ham hen mod mig. Da han kommer helt hen til mig, trækker jeg ham ind i et kram. "Tak" hvisker jeg. "Det var så lidt. Tror jeg. Hvad er det jeg har gjordt?" spørger han. "Du reddede mit liv." "Så det var faktisk dig der lå badet i blod i en mørk skov!" "Jep det var mig" siger jeg og griner lidt. Hans forældre kigger mærkeligt på ham og mig. Man kan godt fornemme at de vil have en forklaring. Marcus fortæller alt hvad han havde oplevet. Wow det er egentligt ulækkert. Tænk hvis det var mig der var kommet gående helt stille og roligt, for i næste øjeblik at opdage at jeg går i blod. Eww, ulækkert😳!

Da besøgstiden er ovre tager Martinus' familie sjovt nok hjem. "Martinus?" "Hmmm?" "Hvor har jeg set dig og Marcus før?" Han stivner og kigger over på mig. "Lover du ikke at skrige?" "Ja. Hvorfor skulle jeg skrige?" "Fordi mig og Marcus er 'Marcus & Martinus'." Først kigger jeg bare mærkeligt på ham, men da det går op for mig hvor jeg har set dem før, smiler jeg bare. "Sejt nok. Jeg ligger på hospitalsstue med selveste Martinus...... øøøøh. Hvad hedder du til efternavn? Jeg skal lige gøre mit falske fangirl moment færdig." Han griner lidt. "Gunnarsen. Martinus Gunnarsen." "Årh jaer. James Bond faker. Nå men. Jeg ligger på hospitalsstue med selveste Martinus Gunnarsen!" Vi kigger på hinanden og bryder ud i grin. Imellem mine grin får jeg lige sagt "Martinus du skal vide at jeg er ligeglad med om du er kendt, for du er min ven, og venner bruger ikke hinanden." Vi er stoppet med at grine og Martinus smiler taknemligt til mig. "Godnat Martinus Gunnarsen." "Godnat Emilia..... jaer nu har jeg samme problem" griner Martinus. "Andersen" svarer jeg. "Godnat Emilia Andersen." Jeg lukker øjnene og falder i en dyb søvn der nok kun holdt til i morgen! Ha! Jeg er sjov selvom jeg næsten sover!

[#][#][#][#][#][#][#][#][#][#][#][#][#][#][#]
4 kapitler på en dag mine damer og måske herrer.
Stående klapsalve👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻👏🏻
Jeg har ingen anelser om hvad Emilia skal lave på hospitalet så hvis i har nogen ideer så lad mig vide dem
See ya
- Thea❤️