Hvorfor lige mig?!

27. // "Ik' tag tilbage!"

Emilias POV
Jeg vågner op ved at solen står direkte ned i mit hovede. Men hvad havde jeg regnet med når jeg er i en skov. Minderne fra i går vælter ind. Theresia kan ikke lide mig længere, ingen kan lide mig længere. Tåre samler sig i øjenkrogene. Jeg rejser mig stille op. Jeg mærker lidt på mine lommer. Yes! Jeg fik min telefon med. Ooooog, jo der er også nogle penge.

Jeg går rundt i skoven. Det har jeg efter hånden gjort et par timer. Jeg stinker til geografi! Jeg kigger lidt rundt. Har jeg ikke været her før? Måske, måske ikke. Jeg sætter mig med med et dybt suk. Jeg krøller mig helt sammen, og tåre begynder langsomt at rulle med af mine kinder.

Martinus' POV
Emilia er ikke i skole, hvilket er mærkeligt, for hun er aldrig syg. Jeg har spurgt Theresia, men hun siger hun ikke ved noget. Det er lidt mærkeligt for de bor sammen. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg føler virkelig hun er i skoven. Jeg ved ikke hvor den idé kom fra!

Jeg bevæger mig ud mod skoven. Jeg må følge mine tanker. De sagde hun var i skoven. Men hvorfor er hun i skoven? Se det, er et godt spørgsmål!

Jeg vandre lidt rastløst rundt. Jeg kan virkelig ikke finde Emilia. Måske er hun ikke her alligevel. Hvor fik jeg også den dumme tanke henne?! *Mental lussing* Jeg skal finde hende! Jeg skal faktisk fortælle hende noget meget vigtigt! Jeg stopper brat op. Hvad var det? Det lyder virkelig som en der græder. Jeg går lidt mod lyden. Der ligger en midt på jorden, helt krøllet sammen. Jeg får flashback til det Marcus fortalte om en gang for lang tid siden.

Flashback
Jeg ser en klump ligge på jorden. Jeg er inde i den mørke del af skoven. Det er egentligt rimelig uhyggeligt herinde. Nu kan jeg godt forstå jeg ikke er her så tit.

Jeg bevæger mig langsomt over mod klumpen. SHIT OG GISP! Her er helt fyldt med blod. Eww. OH MY GOSH! DER LIGGER BARE EN PIGE MIDT I EN SKOV BADET I BLOD. AD AD AD!
Flashback slut

Jeg gyser lidt ved tanken. Tænk hvis jeg også så det. AD! Eww! Klammojøst!

Jeg går helt over til personen. Jeg lyser helt op da jeg ser personen. Det er Emilia! Nøj hvor er jeg glad! Holy macromoly! It's a miracle! *Mentalt dansende med armene i vejret* Haha, jeg er mærkelig, i know it, and i like it, like it😉. Okay jeg stopper nu. Gosh, i'm so wierd! Jeg bukker mig ned og putter min hånd på Emilias ryg. Hun spjætter lidt og kigger forskrækket op på mig. Hun smiler stille. "Hvad laver du her?" spørger jeg. "Du burde være hjemme!" "Thresse kan ikke lide mig længere. Hun sagde jeg skulle skride ud af hendes liv, så det er det jeg gør, eller prøver på!" siger hun stille. Hvad!? Sådan noget kunne Thresse da ikke finde på, kunne hun? "Hvor havde du tænkt dig at tage hen?" spørger jeg forsigtigt. "Danmark," svare hun kort. "Nej!" Halvråber jeg. "Jeg mener.. nej øhm det må du ikke. Du skal blive her! Ik' tag tilbage! Jeg mener det. Du bliver lige her sammen med mig!" siger jeg meget seriøst. "Men det bliver jeg nødt til!" nærmest hvisker hun. "Nej! Du bor hos mig hvis hun ikke gider at have dig, for... jeg..." Shit, okay. Jeg siger det nu. Om hun kan lide det eller ej. Kom så Martinus! "Jeg... jeg kan g-godt lide lide dig!" mumler jeg. Jeg er ikke engang sikker på at hun kan høre det. Nej, okay det gjorde hun. Det er vel også godt. "Du kan hvad?" råber hun chokeret. "Emilia, jeg er forelsket i dig!" siger jeg og kigger hende dybt i øjnene. Hun stirrer mærkeligt på mig. "Martinus, jeg er også forelsket i dig!" siger hun lidt efter. Whut?! Sagde hun lige det jeg tror hun sagde. Nu stirrer jeg mærkeligt. Den her dag er for fed! Kan den blive bedre? Jeg læner mig langsomt fremad. Er det nu jeg skal have mit første kys? Jaer, det er det. Mens jeg tænker og læner mig fremad mærker jeg noget utroligt blødt ramme mine læber. Jeg bliver lidt forskrækket, men slapper straks af igen. Okay den her dag kunne godt blive bedre. Jeg trækker mig efter mikroskopisk lidt tid (synes jeg😉). Jeg kigger Emilia dybt, dybt, dybt ind i øjnene. Jeg smiler forsigtigt. Hun smiler igen. "Jeg har altid drømt om det her tidspunkt," siger hun pludselig og ser drømmende ud i luften. Jeg gør mig hurtig enig. "Emilia, må jeg spørge dig om noget?" spørger jeg. "Det har du lige gjort! Ej men det må du gerne," griner hun. Hun har sådan et cute grin! "Tak," siger hun. "A'hva' forn' en fisk?" spørger jeg. "Du sagde jeg havde et cute grin, så jeg siger bare tak," griner hun. Jeg rødmer. Waow! Det var pinligt! "Men hvad var det du ville spørge om?" spørger hun nysgerrigt. "Eeehm....." siger jeg og klør mig i nakken. Kom så! Det er nu eller aldrig. It's Now or neveeeeeeer! Den sang fra High School Musical. Er det kun mig der husker den? Ja okay. "Eeehm..... kunne du.. du ved.... tænke dig at..... ehm.... at være min kæreste?" spørger jeg nervøst. Hun kigger lidt på mig og nikker så kraftigt. Jeg smiler og trækker hende ind i et kram. Den her dag blev lige tusinde gange bedre end da jeg kyssede hende!

Vi sidder måske under det samme træ, i en halv time. Jeg vælger at bryde stilheden. "Skal vi ikke tage hjem til mig? Så kan du bo hos os til Theresia har kølet lidt ned?" spørger jeg hende, min smukke, skønne, perfekte kæreste. Hun nikker træt. Jeg kan egentlig godt forstå hende. Hun har gået rundt i en skov en hel dag uden noget mad eller noget. Jeg løfter hende stille op i brudestilling, og går tilbage mod vores hus. Det er først nu jeg mærker hvor kold hun er. "Shit!" mumler jeg og går lidt hurtigere. Hendes tænder klapre i munden på hende. Ooooog....... så løber vi, hvilket er det svært med en person i armene. Mine muskler er ved at være trætte, men det må hun ikke mærke. Jeg kender hende. Hvis hun fandt ud af det, ville hun insistere på at gå, men det kan hun ikke for hun er for kold. Derfor må hun ikke mærke det.

Jeg når hjem. Det første jeg gør er at råbe: "TÆPPE, NU!" Mor hader mig nok nu men, idc! Min kæreste skal for hunden ikke blive alvorligt syg eller sådan noget hejs. Hun skal være sund, glad og rask, sammen med mig!

\~/\~/\~/\~/\~/\~/\~/\~/\~/\~/\~/
Haluuuuu
Sorry for ikke at have opdateret i en uge næsten, men jeg har bare ikke lige haft lysten sååå derfor er det her det jeg har arbejdet på lidt forskellige dage, fordi jeg skal bruge al' lysten😉+ det her er det længste kapitel EVER! Det er på mere end 1100 ord. 😱. Det er lidt vildt. Wuuuuut!?
- Thea❤