It's where my demons hide

TWO

Jeg rodet rundt i maden med min gaffel. Ajax rørte slet ikke sin mad han kiggede bare skeptisk på Seth og hans venner.

"Såååh englebasse hvad havde du lavet? Siden du blev så slemt såret?"

"Du kender udmærket mit navn, hvorfor fuck bliver du ved med at kalde mig for en englebasse?!"

Seth smilede blot "Du er i mit hjem og i min by. Jeg fik fat i en læge til dig, det mindste du kan gøre er at fortælle mig hvad der skete" Han lagde hovedet på skrå og hans øjne begyndte at stråle.

"Jeg skylder dig ikke en skid, jeg skylder ingen noget so-"

Ud af øjenkrog så jeg noget, noget jeg ikke ville tillade. Så jeg lod mine reflekter overtage.

Jeg tog fat i min kniv og borede den ind i Seth's hånd.

Vores øjne mødtes og han skar ikke en eneste mine.

Jeg kunne mærke alles øjne på os imens vi holdt denne stirre konkurrence.

Jeg lader ham ikke skade Ajax, bare fordi han ikke får sin vilje.

Seth smilede skævt og trak sin hånd til sig for at tag kniven ud.

Hans sår helet hurtigt foran os.

"Jeg håber, du ville nyde dit ophold her hos mig. Jeg elsker gæster" Seth smilede.

Ajax fnyste og gik sin vej. Seth's smil blev strammer og han klemte hårdt den appelsin han havde i hånden.

"En nydelig ven du har fået dig, Ask"

Jeg smilede skævt over at Ajax havde pisset ham så meget af.

Yeah, en nydelig ven.

Jeg rejste mig op, og gav ham brevet som jeg endelig var kommet for at giv ham.

"Kærlighedsbrev? Det skulle du ikke havde gjort"

Jeg rullede med øjnene af hans smørret smil.

Han åbnede brevet og begyndte at læse, han nikkede langsomt.

"Ser man det" Han lod en hånd kører igennem hans hår.

"Jeg skal nok skrive et brev men jeg synes du burde gå op og få dig et hvil" Hans hånd ramte min kind meget blidt.

Jeg så skeptisk på ham imens han kærtegnet min kind.

"Sov godt min elskede" Han trak mig ned og kyssede min pande.

Idiot, han rykkede så hårdt i mig at min nakke sagde knæk.

Jeg rev mig ud af hans greb og stormet op af trapperne.

Jeg smækkede døren i efter mig, og smed mig i sengen.

Tankerne fløj afsted, imens jeg lagde i det mørke rum.

Jeg krammede puden indtil mig, kulden sneg sig ind på min hud.

Det var som om mørket blev tykkere og luften var svære at indånde.

Ikke igen.. Plz.. Nej.. Ikke igen..

Jeg knurrede lavt og slog mig selv i ansigtet.

"Tag dig sammen Ask" Mumlede jeg hæst.

Efter et stykke tid faldt jeg endelig i søvn.

~~~~~~~~~

"Ask.. Ask.. Ask.."

"ASK!"

Jeg sprang op og så rundt, men jeg fortrød hurtigt jeg var sprunget op.

For jeg fik straks stød og jeg sank sammen på grunden igen.