Nineteen

39 2 0
                                    

Ask's synsvinkel;

Jeg vågnede op i et rum, et fremmed rum. Med et varmt tæppe om mig, jeg satte mig op og kiggede rundt.

Værelset var ret så.. Tomt. Et beskidt spejl, en kommode og den her seng jeg sidder på.

Jeg kiggede på min venstre arm hvis håndled var ømt, den havde lænker om sig. Lænkerne er inde i muren, jeg fik store øjne og begyndte at trække i lænken men intet skete.

"Fuck, fuck" Jeg prøvede desperate at hive mig væk men intet skete.

"Godmorgen prinsesse"

Jeg kiggede til siden for at se Kenzo, han smiler skævt og står med en bakke mad.

Jeg brummede lavt og kiggede væk fra ham. Han stillede bakken på kommoden kunne jeg hører, hans fodtrin kom tættere på.

Han tog fat i min hage og tvang mig til at se på ham.

"Favorit eleven, top eleven, du er ret så sølle lige nu Ask" Grinede han lavt. Jeg spyttede på ham.

Han brumemde irriteret og skulle til at slå mig men ramte mig aldrig.

"Du ved mester har endelig anerkendt mine kræfter" Jeg kiggede blankt på ham.

Intet har ændret sig, han er stadig den knægt der søger efter hans masters anerkendelse.

"Du ville virkelig ikke havde den, Kenzo" Sagde jeg med et suk og slog mit hoved ind i væggen.

"Du ved ikke hvad jeg ville havde og ikke ville havde" Fnyste han.

"Oh Ask er vågen? Godt arbejde Kenzo" Hele min krop frøs, mine tanker skreg og løb rundt men udenpå var jeg helt stille.

"Du ser lidt skræmt og bleg ud, Ask" Sagde han. Jeg lod som om jeg ikke kunne hører ham

"Så du forrådte dæmon kongen" Han satte sig ved siden af mig. "Det overrasker mig ikke" Jeg brummede dybt og kiggede direkte ind i væggen.

"Mester..?" "Ja Kenzo?"

"Jeg tror jeg ved hvordan vi kan tvinge Galen ud af dødriget"

Jeg rynkede mine øjenbryn, og så forvirret hen imod dem.

"Aha. Du er så dygtig Kenzo, gør hvad du kan gøre" Han rodet Kenzo i håret. "Nej." Sagde jeg og trak i lænkerne.

Deres øjne landet på mig, "I må ikke vække ham til live, lad ham være" Jeg hev hårdere i lænkerne.

Galen dræbte sig selv, han tog sin udvej. De kan ikke bare hive ham tilbage til dette helvede.

"Aweh, bare rolig du skal stadig få den samme mængde opmærksomhed" Sagde min lærermester, jeg fnyste af ham.

"Kom Kenzo, Ask skal hvile sig" "Selvfølgelig, mester" Han lagde en hånd på Kenzo's ryg og førte ham ud af værelset.

Jeg blev mere og mere desperate og da døren lukkede i kunne jeg ikke holde det inde mere.

"KENZO!" Skreg jeg, "LYT IKKE TIL HAM!" Jeg blev mere og mere irriteret og så på min hånd der var lænket til væggen.

Jeg så rundt imens jeg tænkte på hvordan jeg skulle komme ud herfra.

"Fuck!" Snerrede jeg og slog min anden hånd i væggen.

Okay, hold hovedet koldt Ask. Brug dit hoved for fanden da.

Jeg har været ude for værre, jeg har prøvet værre, jeg er blevet trænet til det her.

Så hvorfor fuck er min hjerne så blank?

Jeg tog en dyb indånding, og lukkede mine øjne, mit hoved ramte væggen.

Det hele ser bare så sort ud..

Seth's synsvinkel;

"Jeg kan godt give dig nogle mænd, du må endda tag Edward. Men jeg selv kan ikke tag med" Sagde Shadow.

Jeg løftede et øjenbryn af ham, normalt ville han tage med. Især fordi jeg beder ham personligt om det.

"Hvad holder dig her?" Spurgte jeg nysgerrigt, det er lang tid siden jeg har snakket med Shadow, han har ikke rigtig været vidt omkring på det seneste.

"Alicia, hun har brug for mig" Sagde han neutralt men så alligevel bekymret ud.

"Nårh ja hun er gravid right? Det fortalte du godt hvor langt er hun henne mate?" Spurgte jeg og smilede til ham.

Selvom Ask er i en presset situation, selvom jeg er en presset situation. Så er jeg glad på hans vegne.

"Der er ikke noget barn, Seth" Jeg rynkede mine bryn "Hvad mener du jeg kan tydeligt huske du-" "Hun tabte det, det er tredje gang hun taber et barn"

Mit smil falmede "Oh."

Shadow sukkede "Hun er meget nedtrykt, især fordi det tredje barn var kommet så langt i processen at den var begyndte at bevæge sig" "Det er jeg ked af at hører" Sagde jeg.

Shadow nikkede blot "Mange tak for mændene" "Altid Seth" "Hils Alicia fra mig af" "Skal jeg nok" Jeg rejste mig op og begyndte at gå.

Jeg mødte Alicia på vej ud af døren, hun gik ind i mig.

"Undskyld det var ikke meningen" Hun kiggede op, hun ser mere bleg ud end hun plejer, hun ser træt ud og det ligner hun har grædt.

"Njah tænk ikke på det Alicia, jeg fylder også bare hele tiden" Sukkede jeg dramatisk, hun smilede skævt. "Hej Seth, på vej ud af døren?" "Yup, bliver nødt til at komme videre, ak at være leder" Jeg smilte til hende.

"Kan jeg forestille mig" Grinede hun, "Hvordan har Rex det?" "Han siger han trænger til en fridag meeeeen. Jeg kan slet ikke undvære ham" Svarede jeg. Hun rystede på hovedet.

"Han fortjener en fridag Seth" "Sikkert"

Der blev stille.

"Nå men du skal nok afsted igen" "Yeah men! Jeg har noget til dig!" "Noget til mig?" Hun så forvirret ud.

Jeg smilede skævt "Yup noget til dig" Jeg tog halskæden af jeg altid har på. Jeg gemmer den altid under min bluse.

Det er en halskæde jeg fik af min 'farmor' hun er ikke min rigtig farmor men jeg kendte ikke andre end hende som farmor.

Hun fortalte mig godnat historier, hun lærte mig at lave blomsterkranse, selvom hun ikke nød at jeg lavede alt det ballade elskede hun mig stadigvæk. Hun nussede altid mit hår og sagde til mig jeg betød noget. Hun gav mig denne halskæde en dag fordi min far havde slået mig efter som jeg havde ikke gået i hans fodspor.

"Tag denne halskæde den ville beskytte dig, og sørger for jeg altid ville være her. Den ville hjælpe dig når alt ser sort ud, og ville velsigne dig med kærlighed i dit liv. Ingen af din afkom ville komme noget til med denne på"

Jeg tænkte hun var skør men hvis den virkelig kan hjælpe.. Det er mere et symbol, mere et minde om hende.

"Jeg fik denne halskæde af min farmor, den skønneste kvinde der nogensinde har været på denne jord. Den ville passe på dig, du er min ven Alicia. Bare sige til og jeg ville komme og hjælpe" Jeg gav hende halskæden på.

"Dig og Shadow skal passe på hinanden okay?"

Hun nikkede og gav mig et kram. Jeg smilede skævt og klappede hende på hovedet.

"Jeg bliver nødt til at gå Alicia. Jeg savner Ask alt for meget"

Og så gik jeg.

//Jeg har skrevet hele dagen så tiden fløj afsted derfor blev det så sent. Men her var et kapitel, håber virkelig I kan lide bogen, ps. Der er faktiske ikke så mange kapitler tilbage Ö//

It's where my demons hideWhere stories live. Discover now