It's where my demons hide

FOUR

"Fortæl mig, Ajax, hvad gjorde han?"

Ajax så længe på Seth uden at sige et ord før han brummede lavt. 

"Han nægtede min niece da hun blev gravid, nægtede hende da hun havde det svært. Min niece var en kærlig men en trist engel. Han hjalp hende i starten med at få det bedre men da han rejected hende, sagde at han ikke var klar til alle de familie ting, faldt hun i et hul. Hun faldt i et hul, blev mere trist, kunne ikke udfører sine opgaver. Selvom alle har lært at satan er en skidt gut så ved jeg at gud er ikke en gang en smule bedre. Han lod hende blive der, rakte hende ikke en hånd. Sagde hun var en skændsel for alle engle, så hun tog sit eget liv. Hun kunne ikke se, at vi, min familie støttede hende og elskede hende. Fordi hvis manden i hendes drømme rejected hende og endda gud der skulle elske alle.. Så kunne hun umuligt være noget værd" 

Jeg mærkede en tåre falde ned af min kind, men jeg skyndte mig at tørre den væk inden nogen opdagede noget. 

"Han nægtede hende?" Spurgte Seth, "Ja" Hvæsede Ajax. Seth nikkede og rejste sig op, han knipset med sine fingre. Dæmoner tog fat i den enorme dæmon. 

"Vi er en forbrydes by, men en forbrydelse ville altid være utilgivet her i dæmon verden. Nægtelser mod ens eget kød og blod, der førte til døden af dette barn. Er utilgivelig uanset hvad" "Seth-" "Jeg dømmer dig, Quince Walker, døden, for bryd af den eneste lov her i byen" "Hvad?!" "Men siden jeg har kendt dig så længe ville jeg være lidt sødere ved dig"

Seth knipsende med sine fingre, jeg gøs da jeg så brandjernet. Seth så koldt på den enorme dæmon foran hans fødder og sat  jernet mod hans hals. Højt oppe så han næsten ramte hans kæbeparti. 

Det kommer til at blive svært at gemme.. 

"Du skal bærer det mærke, resten af dine dage. Idømt til ensomhed og ydmygelse, du ville blive nægtet af alle dæmoner. Ligesom du nægtet dit barn" 

Selvom dæmoner kan godt klare at være alene for en længere periode, har alle stadig brug bare for lidt socialisering. Fordi ellers er vores stemmer i hovedet for høje og dæmonerne inde i os har frit omløb. 

Det er værre end døden, at blive rejected af sine med artsfæller. 

Derfor vælger mange at dræbe sig selv højst et år efter. 

Alle mændene slap ham og så koldt på ham. "Come on guys.." Ingen svarede ham. Han fnyste og rejste sig op "Whatever" Han begyndte at gå ud af byen. 

Jeg gik hen imod Ajax og rakte ham en hånd. Han så op på mig før han tog imod min hånd. Et suk forlod ham og han slog sine vinger ind så de forsvandt. 

"Gå tilbage til jeres egne ting, I nysgerrige sladrehanke" Brummede Rex, alle begyndte at gøre deres egne ting. 

Jeg så bekymreret på Ajax, og rynkede mine bryn før jeg lagde min hånd på hans kind. 

Selvom jeg har kendt ham i så lidt tid, føler jeg at jeg har kendt ham i evigheder. Han smilede stille til mig "Jeg har det fint, Ask. Du behøver ikke at bekymrer dig om mig" 

Jeg mærkede en arm rundt om mig og jeg blev trukket ind i ens brystkasse. "Du hørte ham Ask, han har det fint. Du behøver ikke at bekymrer dig om ham. Jeg er tør i halsen, bekymrer dig om mig, please~"

Jeg rullede med øjnene af ham og skubbede hans arm væk. Seth stak sin underlæbe ud og så trist ud. 

Jeg himlende med mine øjne da han begyndte at  piv og klage over 'min ufølsomhed'. 

"Heyh Ask.." Han krammede mig bagfra. "Det her er et smukt mærke"

Han kyssede brændemærket han gav mig imens der stadig var krig. Det er på siden af min hals. Så et enhver væsen kan se, hvis jeg har andet end en rullekrave på, at Seth har sat sit claim hos mig. At jeg er hans. 

Jeg hader ham for det, han har sat et claim på mig uden min tilladelse. Ikke at jeg nogensinde ville give ham den but yeah.. 

Jeg skubbede ham væk fra mig, "Seth, alle dine medlemmer ser du bliver rejected om og om igen. Er du ikke pinligt berørt?" Sukkede Rex og tog sig til næseryggen. Som om han var ved at få hovedpine.

Jeg forstår ham godt, jeg får også hovedpine af Seth.

Ajax så på os med armene over kors. "Ville du stadig gå en tur?" Jeg nikkede og gik mod ham.

"Heyh! Ikke stjæl Ask fra mig" Hvinede Seth. "Jeg kan ikke stjæle noget fra dig som aldrig har været dit. Ask er et individuelt væsen"

Jeg grinede da jeg så hvad for nogle blikke de gav hinanden. Jeg dækkede min mund for at dæmpe min latter, jeg kunne mærke smilet under min hånd.

Seth og Rex så chokket ud, men Seth endte med at smile blidt og lægge hovedet på skrå.

"Din latter er smuk" Sukkede han drømmende. "Vi burde skynde os væk Ask, jeg tror snart perverten snart spiser dig" "Heyh! Hvem kalder du pervert?!"