FIVE

73 6 0
                                    

"Skal du allerede afsted?" Jeg nikkede.

Ajax stod bag mig.

"Skal du virkelig rejse med englebasse? Kan du ikke vente til I morgen? Eller kan han ikke vente til I morgen?" Seth så skeptisk på Ajax der rullede med øjnene.

"Jeg er ikke gay, det er forbudt når man er en engel" Forsvaret Ajax sig. 

"Det betyder ikke at du ikke er det, desuden er det ikke forbudt længere. Fordi kærlighed er kærlighed" Sagde Rex imens han kiggede på sine negle. Som om denne samtale ikke interesser ham, hvilket den nok hellere ikke gør.

Ajax himlende med øjne og tog en arm om mig "Bare rolig, Ask er I gode hænder" Forsikret han dem om. Jeg løftede et bryn af ham.

Jeg kan godt passe på mig selv..

God dammit, de er godt klar over hvor mange jeg har dræbt, ik'?

De er godt klar over jeg var den bedste kriger hos den gamle dæmon konge, er de ikke? Eller har de helt glemt det?!

Jeg burde træne noget mere.. Folk bliver altid snydt af min spinkle krops bygning. De tror ikke jeg er stærk fordi jeg ligner ikke en der er det.

Jokes on them, jeg kan nedlægge dem på kun få sekunder. Så måske burde jeg ikke træne. De ville havde deres guards down, og boom! Jeg ville slå til. 

"Hænder der er i en forbinding" Brummede Seth.

Det her er akavet.. 

Jeg orker ikke at hører på deres diskussion mere. 

Jeg tog en hånd på Seth's skulder og en hånd på Ajax's skulder.

Prøvede at få dem til at stoppede med at skændes, uden at sige et ord. Da deres skænderier var ved at gå mig på nerverne.

"Fint" Sukkede de begge to.

"Vi ses Ajax"

"Ja ja, vi ses Seth"

Ajax begyndte at gå, Seth tog fat i min arm og hans ansigt kom tæt på min kind.

"Glæder mig allerede til dit næste besøg, min snefnug"

Snefnug?

Hvorfor overrasker det mig ikke rigtigt?

Jeg tog hans hånd væk fra mig og begyndte at gå.

"ELSKER DIG ASK!"

Jeg himlende med øjnene og sukkede dybt.

Ajax så bagud med et skeptisk blik men gik videre.

"Skulle han forestille at være en frygtindgydende leder? Tsk what a joke" Fnyste Ajax og begravede sine hænder i hans lommer.

"Tro mig.. Seth kunne overtage hele landet hvis han ønskede det" Sagde jeg hæst imens jeg kiggede ligeud.

Han orker det bare ikke..

"Hvis du siger det"

~~~~~~~~~~~~

Jeg åbnede døren og lod Ajax komme indenfor. 

Han takkede og tog sine støvler ud. "ASK!" Karma løb ind i min favn. Jeg smilede og svingede min søster rundt imens jeg krammede hende hårdt. 

Hun grinede og jeg satte hende ned, hun sendte mig et stort smil og hendes øjne faldt på Ajax der stod akavet i et hjørne. Han prøvede at gøre sig usynlig så han ikke ville forstyrrer mig og min søster. 

"Hej, mit navn er Karma. Jeg er Ask's søster" Hun rakte ham hendes hånd som han tog imod. "Ajax, Ask's ven.. I guess?" Han kiggede spørgene på mig. Jeg sendte ham et forsigtigt smil og gik ind i stuen for at se Lovel og Halt sidde på sofaen. 

Lovel snakker som sædvanligt som et vandfald, imens Halt ligesom altid ligner en der har lyst til at kvæle ham. "Heyh Ask!" Afbrød Halt, Lovel, jeg nikkede til dem. "Wow. Du ligner en ikke har fået en godnats søvn i laaaaang tid. Drillet Seth dig?" Lovel spurgte om det sidste drillende. 

Gid det var Seth som var irriterende og ikke mine mareridt. 

Jeg rystede på hovedet og kastede mig ned i sofaen ved siden af dem med et stort suk. "Lyd mere døende tak" Grinede Lovel, jeg rakte fuck til ham og lukkede mine øjne. 

Jeg er simpelthen så fucking træt.. 

~~~~~~~~~~~

"Ask.." 

Jeg åbnede mine øjne og opdaget jeg var i et mørkt rum. 

"Ask~" 

Kuldegysninger løb ned af ryggen på mig da jeg hørte den velkendte stemme. 

En person tog fat i mig bagfra men før jeg kunne slå personen ned, havde han låst mine arme og sin anden arm om min hals. Jeg hev efter vejret og vred mig i hans greb. 

"Min stjerne elev, jeg har savnet dig" Mit hjerte bankede hurtigt, det føltes som om det var hoppet op i min hals. "Hvordan har du det haft imens jeg har været væk?" Han strammet grebet på min hals og jeg kom ud med en halvkvalt lyd. 

"Jeg hører du har lavet ballade? Jeg vidste det fra dag et, på et eller andet tidspunkt ville du bryde fri fra de bånd. Men der er et bånd du aldrig ville slippe for, Ask.." 

Jeg kunne mærke jeg begyndte at ryste som om jeg var et skræmt barn.

Inderst inde vidste jeg godt det lige præcis det jeg var. Min største frygt er begyndt at hjemsøge mig igen og jeg føler at han holder bedre fast i mig end nogensinde før. 

"Du ville aldrig slippe for mig, Ask. Jeg ville for evigt være her og du uanset hvad du gør, kan du ikke gøre om på det" 

Jeg mærkede noget ubekendt trille ned af min kind, noget vådt og en smule varmt. "Aweh, Ask, du behøver ikke at græde" Han fjernede det på min kind. Hvilket åbenbart må være en tåre. 

Jeg græder.. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst græd.. Jeg havde helt glemt hvordan det føltes at havde tåre til at trille ned af sine kinder. 

Min vejrtrækning var hurtig, jeg var bange, så forfærdeligt bange. Jeg frygtede for mit liv og frygtede for min forstand. Jeg tog en dyb indånding som rystede let, prøvede at holde hovedet koldt men det hjalp ikke rigtigt. 

Jeg bliver nødt til at tag mig sammen og rive mig ud af det her mareridt. 

Jeg vred rundt i hans favn, han strammet sit greb men jeg blev ved, jeg begyndte at sparke og skrige. 

~~~~~~~~~~

Jeg vågnede op med et sæt, jeg tog mig til hovedet, jeg var badet i sved. 

Jeg kunne min dæmon var på kanten til at tag kontrollen, min dæmon er altid på kanten, vi arbejder godt sammen. Men jeg plejer altid havde kontrollen, men jeg kan mærke kontrollen forsvinder mellem fingrene på mig. 

Jeg fik mine klør ud og borede dem ind i mig selv. 

"Jeg kan ikke holde det ud, jeg kan ikke holde det ud, få det til at stoppe" Hviskede jeg og vuggede mig selv frem og tilbage. 

"FÅ DET TIL AT STOPPE!" Skreg jeg og smed en pude i væggen, jeg rev mig selv i håret. 

Hans stemme var i mit hoved, jeg kunne mærke hans åndedræt, jeg kunne fornemme hans tilstedeværelse. 

Jeg skreg mine lunger ud så jeg ville overdøve ham. 

//Jeg glemte at opdaterer i går, undskyld for det men jeg er meget syg så har ikke haft overskud//

It's where my demons hideWhere stories live. Discover now