Ask's synsvinkel
"God dammit!"
Jeg undveg vasen der blev smidt i min retning. Den ramte væggen og blev knust i flere tusindvis stykker.
Jeg kiggede på ham, kiggede på blodet der flød tættere og tættere på mig. Forlod den livløse krop.
Jeg har set mange døde folk i mit liv som en kriger men aldrig har en død person set mere fredfyldt ud.
"Selvfølgelig en af mine stjerneelever, Galen, din lømmel"
Mester gik i hug og tog sine hænder på Galens ansigt.
"Hvis det skulle lykkedes for en af mine elever. Så skulle det da selvfølgelig være dig. Min stjerneelev"
Jeg fik kuldegysninger og følte et ubehag. Han tog sin kappe af og svøbt Galen ind i den. Han løftede Galen op i hans favn.
"Nu er du den eneste stjerneelev, Ask. Dig og Galen var ellers de bedste elever nogensinde" Han gik tættere på og smilede skævt til mig.
"Dine ord smigrer mig mester" Sagde jeg neutralt.
Han tog sin ene hånd i mit hår og gled den ned af min kind. Hans tommelfinger cirklede stille om min kæbelinje.
"Dig og Galen ville altid være mine yndlings elever"
Jeg sank en klump og mine øjne landet på Galens livløse krop.
Min hals snørrede sig sammen og jeg bed i min læbe.
"Shush. Det skal nok gå Ask" Hviskede han. "Kom lad os begrave Galen, hans begravelse skal være storslået. Ikke sandt?" Han lagde hovedet på skrå.
"Selvfølgelig mester" "Dygtig dreng" Han klappede blidt min kind og gik ud af døren.
Vi gik ned af gangen, der var stilhed indtil han sagde; "Kun de stærkeste ville kunne dræbe sig selv eller mig. Gad vide om du er stærk nok til at gøre en af delene" Han smilede til mig og jeg forblev tavs.
Men en ting stod klart for mig, det ville være ham der ville miste livet ikke mig.
~~~~
Blodet pippet ned af mine pande og på min næse.
Min vejrtrækning var dyb og jeg koncentrer mig, selvom jeg var smurt ind i blod.
Lod jeg ikke mit blik forlade ham.
"Wow, du er dygtig Ask. Se du har ramt mig mange gange. Du er så tæt på" Han grinede og det gav genlyd i hele rummet.
"Men jeg tror det er nok for i dag" Han løftede sin hånd og hans sorte aura kom hurtigt hen mod mig.
Det føltes som om jeg bliver kvalt men jeg rystede på hovedet.
Jeg kastede min kniv og kom hurtigt mod ham og stak mit sværd i hans brystkasse.
Han fik store øjne og hostede blod op. Han bukkede sig ned, blodet ramte marmor gulvet.
JE LEEST
It's where my demons hide
ParanormaalMørket kommer tættere på, og den opsluger alt hvad den kan få fat i. Og mørket er specielt interesseret i en person. Ask.