It's where my demons hide

Twenty-One

Ajax's synsvinkel;

Jeg tsk'et af dæmonerne, idet mindste er Seth begyndt at tag sig sammen og har samlet en håndfuld andre dæmoner.

Gracy skubbede sig væk fra Nathan og stak ham et dræberblik, han sendte hende bare et dumt smil.

Skønt endnu en person der dræber mine hjerneceller, var Seth ikke nok?

"Hvad tænker du på?" Jeg hoppede forskrækket op i luften og så til siden.

Sheila smilede til mig og kom tættere på mig. Jeg gik et par skridt væk fra hende fordi hun er alt for tæt på min personlige boble.

"Du synes det går for langsomt ikke sandt?" Spurgte hun. Jeg løftede et øjenbryn af hende og rystede hendes hånd af mig der var på min ene arm.

"Med at redde Ask, du synes de er for langsomme. De gøre deres bedste men det er ikke godt nok ikke sandt?" Hun trak mig ned så hendes læber var tæt på mine ører.

"Du ved hvad han kan finde på, du ved hvordan han har det. Du kender de aller mørkeste hemmeligheder. Det var dig der var der for ham de sene nætter hvor han skreg sine lunger ud. Det var dig, Ajax"

Jeg huskede på alle de gange jeg krammede ham, Ask og sagde det ikke ville nytte noget.

Alle de gange han slog mig og sagde jeg skulle blande mig udenom.

Ask er min ven, han hjalp mig og jeg hjælper ham.

"Så længe de redder Ask så-" "Hvorfor gøre du det ikke selv? Du ved du kan" Sheila smilede til mig. "Du kan også bede om min hjælp, jeg ville med glæde hjælpe dig men-"

Jeg fnyste "Ikke interesseret" Hun løftede et øjenbryn "Oh?"

Jeg tog min arm til mig og rettede mig op. "Jeg er ikke dum, Sheila. Jeg har ikke en jordisk chance mod de dæmoner alene. De er trænede til at dræbe, de er de bedste af de bedste. Jeg har kun trænet mig selv i hemmelighed for en engel må ikke bruge vold"

Jeg kiggede på Seth der var i gang med at forklare planen.

"Jeg stoler på Seth ville gøre alt for at redde Ask" Sheila nikkede stille.

"Jeg troede du kunne lide mig men du ville sende mig til den vise død?" Sagde jeg ud af det blå.

Hun grinede "Vise død? Du er stærkere end du tror Ajax" Hun gik hen mod Seth og efterlod mig i hjørnet.

"Hun er mærkelig" Jeg kiggede til siden for at se Karma, Ask's søster.

"Er vi ikke alle det?" Spurgte jeg, "Du siger noget" Karma vinkede til Lovel der smilede til hende.

"Ved du hvornår vi tager planen i auktion?" Spurgte jeg og strakte mig "Imorgen" "Godt" Jeg vendte mig om og gik min vej.

Flashback

"Jeg kan ikke det her Ajax, jeg kan ikke, jeg ville ikke" Ask vuggede sig frem og tilbage imens hans arme var omkring hans ben.

Hans vejrtrækning var hurtig og hele hans krop rystet.

Jeg gik i hug og børstede hans hvide hår væk. "Du kan og du vil Ask" Jeg tvang til at kigge på mig.

"Jeg ville hjælpe dig, hele vejen. Fordi det er hvad venner gør, okay?" Han nikkede og jeg krammede ham. "Det skal nok gå"

Jeg sagde det ikke kun til ham men også til mig.

Jeg ville ikke lad endnu en dø. Jeg ville ikke kigge på mere.

Flashback slut.

Jeg åbnede døren og tog en dyb indånding.

Om gud ville det eller ej, så ville jeg redde Ask. Og jeg ville dræbe alle der kommer i vejen.

Selv hvis alle mine fjer bliver sorte og falder af.

Ask's synsvinkel:

Der var stille i værelset, hverken mig eller Galen sagde noget.

De har låst døren, vi kan ikke komme ud.

"Jeg dræbte mig selv?" Spurgte Galen, jeg gav ham min fulde opmærksomhed og nikkede.

Han nikkede imens han satte sit lange hår op.

"I see.." Han sukkede lavt "Undskyld Ask, jeg skulle havde været der. Vi aftalte at gøre det her sammen-"

Jeg rystede på hovedet "Det er fint" Svarede jeg hæst.

"Jeg dræbte mester, jeg skulle bare havde dræbt mig selv efter det"

Galen så overrasket på mig "Du gjorde det?" Jeg nikkede og huskede mesters tilfredse smil.

Selvom han var døden nær havde han stadig hans dumme idiotiske smil. Han følte han havde vundet og det havde han også.

Jeg havde bevist det han ville havde, at jeg var den bedste af de bedste. Uanset hvor meget han prøvede at hjernevaske mig, så havde han ikke nogen magt over mig.

Han elsker magt men elsker når folk strider imod.

"Du var virkelig den stærkeste af os to, du stak af og begyndte et nyt liv. Imens jeg bare stoppede" Sagde Galen.

Jeg fnyste og rystede på hovedet.

"Jeg er alt andet end stærk, Galen" Sagde jeg blot og lagde mig i sengen.

Jeg knyttede min ene næve og tog den op i luften og kiggede på den.

Stærk? What a joke.

Jeg kæmpede for min frihed men hvor langt kom jeg? Seth har sat hans mærke på mig, jeg ejes af ham om jeg kan lide det eller ej. Mærket viser jeg er under ham, jeg er ikke min egen frie person.

Jeg bliver aldrig en fri person, uanset hvad jeg gør.

Jeg ville for evigt være ejet af en eller anden. Det er sikkert bare min skæbne.

Jeg må bare indse at jeg, Ask, er ikke en person der nogensinde får frihed.

Jeg sukkede og kiggede ind i væggen.

Jeg kommer aldrig ud af hans greb igen gør jeg?

//Der er kun fire kapitler tilbage Ö//