It's where my demons hide

Elleven

"Aaaaaask~" Jeg sukkede lydløst og kiggede mod døren. Seth stod i døråbningen med en bakke mad og smilede til mig.

Jeg har fået strenge ordre til at blive i min seng og kede mig ihjel. Rex har givet mig en bog så jeg ikke ville kede mig.

Jeg keder mig stadigvæk tho..

"Jeg har mad til dig min elsket snefnug" Han satte bakken på skødet hos mig. Og kyssede mig i håret. Jeg rynkede på min næse, "Jeg har fået en besked fra Gracy"

Jeg kiggede spørgende op på ham.

Hvad står der mon i beskeden?

"Hun siger, Ajax snart kommer. Desværre, han prøver at splitte os ad. Vi er ellers soulmates, min egen" Han lænede sig tættere på, men jeg skubbede hans ansigt væk.

Jeg tog et stykke brød op, og begyndte at guffe det i mig.

"Andrew og Lantson ville være her i to nætter" Jeg nikkede langsomt og spiste videre.

Seth tog sin hånd i mit hår og kørte den igennem det. Jeg kiggede på ham og han smilede blidt til mig, før der kom en bekymrende mine på hans ansigt.

Jeg sukkede fordi jeg vidste han ville sige et eller andet kærligt bekymrende pis.

"Ville du måske.. Tale om det?" Jeg så spørgende og forvirret på ham.

Tale om hvad? Hvor irriterende kærlig du er?

"Dengang du var kriger?" Jeg rystede på hovedet og lagde bakken fra mig da jeg havde mistet appetitten.

"Det er okay" Hvisker Seth og kyssede mig i håret jeg brummede lettere irriteret.

"Jeg går nu, god bedring, husk at spise noget mere" Han gik ud af døren og lukkede den forsigtigt.

Jeg tog mine ben op til mig brystkasse og krammede dem.

Jeg har ikke brug for din medlidenhed. Jeg har ikke brug for dine kærlige ord. Jeg har ikke brug for din beskyttelse.

Jeg kiggede på bogen Rex havde givet mig. Det var en sort bog, der var lettere slidt. De gyldne bogstaver var en smule falmende. Men man kunne stadig se hvad der står; Midnight

Jeg kiggede på bakken med mad. Den var også sort. Tallerkenerne var hvide, der var to skiver brød tilbage. Den anden tallerken havde nogle småkager på. Der var et glas med noget appelsin juice i.

Jeg kiggede lidt rundt i værelset. Har aldrig rigtig givet mig tiden. Det er ret så enkelt. Der er ikke noget særligt herinde. Bare en seng, en kommode og et natbord.

Jeg rejste mig langsomt op og tog bogen op.

Jeg åbnede bogen, siderne var nusset og gulagtige. Det viste bogen var gammel og blev læst i mange gange.

Jeg begyndte at læse ordene og min hjerne begyndte at arbejde med at forstå de ord jeg læste. Imens jeg gjorde det satte jeg mig ned i sengen.

Legenden siger at den første konge dæmon var en engel der havde vendt Gud ryggen. En falden engel. Han tog flere af sine søstre og brødre med i faldet. Ned i dybet til dæmonerne. Det er et mørkt og koldt sted dæmonerne levede. Der var ikke styr på noget dernede. Men Lucifer, den største og første konge over det hele. Fik styr på det hele, de faldne blandet sig med dæmonerne. Gjorde dæmonerne stærkere. Og..

Jeg tsk'et og rullede med øjnene, og bladrer videre da jeg ikke synes det var spændende. Jeg læste videre, men valgte det var ikke noget for mig.

Det der med at sidde ned og læse en bog er i det hele taget ikke noget for mig.

Jeg rejste mig op igen og smed bogen i sengen. Jeg trippede afsted mod døren for at åbne den.

Jeg kiggede ud i gangen for at se ommdr var nogen. Men der var ikke et øje, jeg kunne hører latter nedenunder men det var ikke vigtigt.

Jeg gik ud på gangen og begyndte at gå ned af den. Der var malerier som ikke rigtig lignede noget. I hvert fald ikke i mine øjne.

De røde ligner blod klatter, men hvad ved jeg? Jeg er kriger ikke kunst geni.

Jeg kiggede længe på et maleri, der var en masse klatter maling med masser af farver. Jeg prøvede at se om jeg havde en fantasi til at få det til at ligne noget. Jeg knib mine øjne sammen og lagde hovedet en smule på skrå.

Stadig klatter.

"Hm.. Jeg burde finde en hobby, som hverken indholder kunst eller bøger" Mumlede jeg stille for mig selv.

Jeg gik videre og mine øjne blev fanget på en bestemt dør. Den så ikke speciel ud, den lignede ærligt alle de andre. Men det var som om at noget trak inde i mig for at gå derind.

Jeg nærmede mig døren og trykkede dørhåndtaget langsomt ned. Døren knirkede lavt da jeg skubbede den åben.

Mine øjne scannet det mørke rum. Sorte vægge, mørke gråt sengetøj på den sorte seng. Gardinerne var en meget mørke grå næsten sort. En bog reol med sorte bøger med guld skrift.

Jeg trådte ind i det mørke rum og døren lukkede i bag mig. Jeg gik til det mørke træskrivebord for at se på nogle papirer. Det var tegningerne, jeg kunne genkende Seth på tegningen.

Han stod der sammen med en kvinde og en mand der holder om hinanden. En lille pige står foran Seth og smiler. Den sidste person er også en tøs, hun smiler et lumsk smil.

Så selv Seth har en familie, huh? Eller det vidste jeg godt, men troede ikke han ville være så sentimental, og havde et billede af dem.

Jeg lagde tegningen fra mig og drejer rundt. Der var ikke noget decideret spændende inde på Seths værelse.

Værelset er enkelt og har mange mørke farver. Og så stinker her seriøst af Seth, det er kvælende. Lufter han aldrig ud?!

Jeg satte mig på sengen, da mine ben føltes som om de brændte. Et suk forlod mine læber.

"Sikke en behagelig overraskelse. Min drøm er gået i opfylde~"

Pis! Vidste jeg bare skulle havde skyndt mig væk derfra.