It's where my demons hide

Thirteen

Efter Ajax var kommet, hvilede jeg mig i to dage. Før mine ben ikke længere lige pludselig blev trætte når jeg gik rundt.

Hvilket betyder jeg meget snart kan komme hjem til mig selv.

Selvom Seth ikke er min mest yndlings dæmon her på jorden. Så er jeg taknemlig for hans gæstfrihed.

Leder Lantson og leder Andrew er taget hjem til deres egne byer igen.

Lige nu er jeg udenfor og sidder på en bænk sammen med Ajax. Han kaster med en lille bold op i luften bare for at gribe den igen.

"Det er sygt varmt" Stønnede Ajax irriteret. Jeg nikkede for at give ham ret.

Jeg kiggede på alle dæmonerne der går rundt og smelter i varmen.

"Er hans stemme vendt tilbage?" Spurgte Ajax, jeg blev stille da han stillede spørgsmålet.

Seth havde givet mig en frihed for ham. Og ligeså snart hans stemme dukkede op igen, løb jeg hen til Seth.

Seth er mine piller mod at blive totalt sindssyg. Og jeg ved ikke om jeg kan vende tilbage til som det var før.

Hvordan kan jeg nogensinde det? Han driver mig så tæt på kanten, hans stemme gøre mig syg indeni. Og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre.

"Hør, jeg ved det er rart at Seth kan fikse det men du kan ikke altid gør dig afhængig af ham. Han ville ikke hele tiden være her, det gøre dit arbejde mere begrænset. Du bliver nødt til at fokusere på din stilling"

Min stilling? Mit arbejde?

Jeg bliver nødt til at fokusere på det? Og ikke mit helbred?

Så er intet jo ændret. Så er det en falsk frihed, jeg har brug for min frihed. Jeg har brug for min egen vilje. Jeg har ikke lyst til at hele tiden skal gøre andre tilfredse end mig selv.

Hvor meget skal jeg giv? Hvor meget skal jeg gøre? Får jeg nogensinde fred? Hvornår er det nok? Hvornår har jeg rodet bod for alle de liv jeg tog? Er det ikke nok at de hjemsøger mig? Jeg havde ikke min egen vilje, jeg havde intet, jeg var bange.

Jeg prøvede på at overleve.

Jeg bad ikke om noget af det her.

Jeg bad ikke om at blive taget fra min mor for at blive en krigere.

Jeg bad ikke Ari om at tag min søster og gøre forfærdelig ting mod hende.

Jeg bad dem ikke at sætte min mor i fangekælderen, så hun kunne dø.

Jeg bad ikke om at blive min mester yndlings.

Jeg bad ikke om han skulle hjemsøge min tænker i hans død.

Jeg bad ikke om noget af det her.

"Ask? Du ser mere bleg ud end du plejer. Og det siger en del" Ajax tog fat i mit håndled. Jeg så på ham, prøvede at holde mit fokus på ham. Men mine tanker vandrede rundt.

Jeg er et monster.

Det ville være så meget nemmere hvis jeg ikke var her.

Ingen ville savne dig, de kommer over det.

"Ask for helvede!" Råbte Ajax, min vejrtrækning var hurtig og jeg kunne ikke holde fokus.

"Kom til mig Ask"

Jeg stoppede forskrækket op, jeg troede Seth havde fået ham væk..

"Din søster er så sød, Ask"

Ad hvorfor er Ari nu inde mit hoved? Føj.

"Min yndlings"

Min mesters stemme hviskede i mit øre.

"Ask, se på mig.." Jeg kiggede ind i Seths øjne. Ajax står bag ham og ser bekymret ud.

"Tag en dyb indånding" Vejledte Seth mig, jeg tog en rystende men dyb indånding.

"Netop, min snefnug og så en udånding" Jeg slap alt ilten og min vejrtrækning blev langsom normal men en smule skælvende.

"Jeg er lige her Ask. Han får ikke lov til at røre dig. Jeg passer på dig. Hør du? Jeg er din allieret, ikke din fjende"

Hans hænder var på mine kinder, "Vi klare det her sammen, Ask" Beroligede han mig.

Jeg lukkede mine øjne og nikkede stille.

Jeg hader at skulle bede om hjælp, jeg hader at være afhængig af andre. Men jeg er desperat.

Jeg åbnede mine øjne igen og så ind i Seths øjne.

Jeg er så fucking desperat at jeg lader en leder af en forbryderisk dæmon by være min medicin.

//The Danish Fiction Awards 2020 er begyndt. Du kan nu nomineret dine yndlings bøger i forskellige kategorier. For at få mere af vide om det skal I bare gå ind på xlesterrx profil og finde bogen der hedder; The Danish Fiction Awards 2020. Der kan du læse alle reglerne. Kommer jeg til at minde jer om det igen? Sikkert, vi skal få det her til at kører og forhåbentlig havde det til at fortsætte//