It's where my demons hide

Twelve

"Sikke en behagelig overraskelse. Min drøm er gået i opfylde~"

Pis! Vidste jeg bare skulle havde skyndt mig væk derfra.

~~~~~~~~~~~~~~

Seth kom imod mig og jeg skyndte mig at rejse mig op fra hans seng af. Han smilede skævt af mig g stod pludselig foran mig. "Hvad laver du, min snefnug? Du må med største glæde være i min seng" Han skubbet min brystkasse så jeg faldt ned i sengen. Jeg satte mig hurtigt op i stedet for at lægge ned.

Jeg stoler ikke på Seth og en stor seng..

"Nu skal du ikke misforstå mig Ask, jeg elsker at havde dig i nærheden-"

Ehm ad? Nej tak!

"Men hvad laver du inde på mit værelse?" Spurgte han, jeg trak på skuldrene for at være ærlig vidste jeg det ingen gang selv. "Du ved det ikke?" Jeg nikkede og han satte sig ved siden af mig. Jeg rykkede lidt længere væk fra ham.

Fordi jeg har ikke behov for at hele tiden at være i kontakt med Seth.

"Jeg har savnet dig" Mumlede han og tog mine hænder i sine.

Savnet mig? Han har allerede set mig i dag?

"Men jeg savner dig altid når jeg ikke er sammen med dig" Han lænede sig ind for et kys men jeg rejste mig op og begyndte at gå mod døren. "Heyh! Du såre mine følelser, snefnug!" Hvinede han og krammede mig bagfra. Et opgivende suk forlod mine læber men jeg lod ham kramme mig, for et kort stykke tid.

"Jeg ved du synes det er kedeligt at skal lægge ned men du burde slappe af" Jeg brummede af det han sagde og rullede med øjnene.

Jeg gør hvad jeg vil, han skal ikke fortælle mig hvad til gør!

"Ask, du bliver nødt til at forstå-" "SETH DU HAR ENDNU EN GÆST!" Råbte Rex nedenunder. Seth sukkede lettere irriteret. Han tog min ene hånd og slæbte mig med ned af trapperne. 

"Engel basse! Sikke en ubehagelig overraskelse" Hvinede Seth med en tone lejer der sagde han ikke var tilfreds. "Det er hellere ikke fordi jeg jubler over at se dit grimme fjæs igen" Fnyste Ajax. Jeg udbrød et fnis, imens leder Lantson brød ud i grin. 

"Jeg elsker den kid, må jeg adopterer ham, så jeg kan roast dig hele tiden?" Spurgte Lantson. Jeg fik revet min hånd løs fra Seth's greb og gik hen til Ajax. 

Han sendte mig et smil, "Du burde lægge dig ind i sengen igen, jeg hørte det er første gang du er blevet syg i lang tid. Du burde hvile dig og ikke blive slæbt rundt på, Seth" Ajax så anklagende på Seth. 

Seth fnyste "Jeg passer på min snefnug, jeg slæber ikke rundt på ham" Jeg rullede med øjnene af deres lille fight og satte mig ved siden af Andrew. 

"Du slæber tydeligvis rundt på ham din store-" "Er du sikker på du er en engel? Du er meget ubehøvlet" Snerrede Seth. "Jeg behøver ikke at tale til dig med respekt" Fnyste Ajax.

Jeg sukkede af dem og Lantson skubbede frugtskålen mod mig. Jeg tog en appelsin og begyndte at pille skrællen af.

"Jeg skulle hilse fra Halt og Lovel. De sagde undskyld for de ikke kunne blive" Jeg trak på skuldrene som et; at det var fint nok.

Det gøre mig ikke noget de ikke blev.

"Lucian sagde du skal huske at få frist luft, Gracy sagde du skal huske at hvile, Evanlyn synes du er et stakkels fjols, hendes ord ikke mine. Karma har givet mig suppe med til dig" Ajax tog skål op med et låg på.

"Tak" Mumlede jeg og smilede stille for mig selv. Selvfølgelig synes Evanlyn jeg er et fjols for at blive syg. Ingen af deres beskeder overrasker mig.

"Lu kan da lave suppe til dig" Sagde Seth. Jeg åbnede låget og duften fik mig til at smile stort. Jeg kan ikke huske meget om min mor men jeg kan huske hun altid ville lave denne suppe når vi blev syge.

Hendes ansigt er utydeligt men hendes stemme er så klar, hendes kærlig favn ville jeg aldrig glemme.

"Her er noget suppe, min dreng"

Hun ville putte mig ind i min dyne og kysse mig på panden. Fortælle mig historier hun selv har fundet på. Og synge den samme sang om og om igen, indtil jeg ville falde i søvn.

"Someday I hope, when you become adult. You will remember my words, but don't only live by them. Because you are, your own person. But I hope, in my heart. That you my child, will never forget my voice. Remember I'm always here~"

"Ask?" Jeg rystede på mit hoved og så på dem. "Er du okay?" Spurgte Seth bekymret. "Yeah" Svarede jeg hæst. "Jeg huskede bare et dejligt minde" Forklarede jeg og tog en skefuld af suppen ind i min mund.

Et skønt minde..

//Hvorfor har ingen sagt at jeg glemte at opdaterer den 29. Sidste måned? Jeg er så glemsom.. For at rette op på det ville I få tre kapitler i dag//