It's where my demons hide

Twenty-Three

Kenzo's synsvinkel; 

Jeg bed tænderne sammen imens jeg undskyldte overfor Galen og Ask, mente ikke et ord hvad jeg sagde. Men det ved de godt, men det behøver mester ikke at vide. Jeg skyndte mig ud af rummet, kunne ikke holde ud at være indenfor mere så jeg gik udenfor for at klare mine tanker. 

De ville dræbe ham, de ville gøre ham ondt, men alligevel er de hans yndlings. De respekterer ham ikke og følgere ikke hans ordre, alligevel synes han mere om dem. De kæmper ingen gang mere, de er bare inde på det dumme værelse og har ondt af dem selv. De er ubrugelig men han værdsætter dem som om de var guld værd. 

Hvad har de gjort for at få alt det? Var det ikke mig der lærte magi selvom jeg havde svoret til mig selv jeg aldrig ville gøre det? Var det ikke mig der samlede alle hans gamle elever der stadig ville støtte ham? Var det ikke mig der risikeret alt ved at gå ind i forbrydernes by? Var  det ikke mig der fik ham til at genopstå? Var det ikke mig der fik Galen til at genopstå? Er det ikke mig som er i gang med at kontakte hans forbindelser så han kan få alt sin magt tilbage? Burde det ikke være mig der fik respekten? Mig der blev værdsat, mig der skal være yndlings eleven. 

Men nej, det er det ikke. Jeg stoppede op og sukkede, jeg tog den friske luft ind i mine lunger. Det bliver det aldrig og det har jeg altid på en måde vidst, men jeg havde et lille håb, et meget spinkel håb som jeg holdt desperat fast i. Men han kunne ikke lide min kampgejst mod hans yndlings elever, han kunne ikke lide hvordan jeg aldrig har kunne styre mit temperament. 

"Hvad er det han har gjort ved dig?" Lød Ask's stemme inde i mit hoved. 

Jeg grinede imens jeg tog mig til håret. "Han reddet mig for et helvede, jeg skylder ham mit liv" Hviskede jeg og tog mit til ansigtet. "Jeg skylder ham alt hvad jeg har og kommer til at kunne få, hvorfor forstår I det ikke?" Mumlede jeg og gik i hug. 

Flashback:

"Din uduelige lille tøs" Min far rystede i min lillesøster, han havde fat i hendes hals. Hun begyndte at græde "Stop det, hun er kun en lille pige!" Han skubbede min mor væk "Hold kæft kælling, hun er ikke kommet med noget som helst i lang tid. Hvis hun ville havde aftensmad må hun kraftedeme også deltage!" Han smed hende fra sig, jeg kunne hører mine andre små søskende pibe i et hjørne. Han tog sin hånd op og begyndte at mumle nogle ord, jeg fik store øjne og løb foran hende. "Nej! Far jeg beder dig, ikke gør det her" Han stak mig en syngende lussing. "Shut up Kenzo, du skal ikke blande dig din lille mide" 

Jeg bed mig selv i tungen og kunne føle hele min højre kind brænde. "Jeg har mere med" Sagde jeg og tog nogle penge op af lommen. "Se far, jeg har taget nok med til en uge" Jeg viste ham dem desperat i håbet om han ville lade min lillesøster være. Jeg er den ældste nu hvor han dræbte min storebror for et halvt år siden. Og jeg ville beskytte min familie ligeså meget som han beskyttede os dengang han var i live. Om det så ville koste mig livet, om det så er min far der ville ende med at havde mit blod i hænderne. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Han tog pengene ud af hånden på mig og nikkede. "Det var godt min dreng" Han rodet mig i håret. Han gik forbi og lod som om min lillesøster var usynlig. "Undskyld, undskyld" Jeg vendte mig om og krammede hende "Det er okay Ria, det er okay" Jeg nussede hende i håret men mine øjne var på min fars ryg. 

~~~~~~~

Jeg faldt til jorden og spyttede noget blod ud, for at få penge nok til min lillebrors medicin, er jeg begyndt at tag mange flere kampe. Min krop er fyldt med blå og gule mærker. Men det er lige meget, jeg må vinde hver en kamp og få hver en mønt. For jeg skal forsørge en familie der skal havde mad på bordet, jeg skal sørger for min lillebror kan få sin medicin og jeg skal sørge for at min far bliver tilfreds. Sværdet kom hurtig imod mig men jeg undveg. Jeg har ikke råd til at tabe så jeg har ikke tænkt mig at tabe. 

~~~~~~~~

"Ria, hvor er Roy?" Hun hulkede højt "Ria!" Snerrede jeg irriteret og ruskede i hende. "H-han. F-far han sagde ordene! Roy er død, Roy er død" Jeg fik store øjne og løb ind. Min mor skreg imens hun holdt min lillebror Roy i armene. "Roy vågen nu op, Roy, Roy min lille dreng" Hun krammede ham hårdt ind til sig. "Du har slået ham ihjel!" "Selvfølgelig har jeg det, han var ubrugelig, han var syg, hvorfor spilde vores penge på et barn der er alligevel er dømt til døden? Han havde ingen gang en knivspids magi i sine åre, til at han i det mindste kunne lærer det. Han var ikke værd at sælge, ingen ville købe sådan en svækling. Lad vær med at skrig sådan kvindemenneske" Tsk'et han. 

Han lovede.. Han lovede at holde Roy i live.. Hvis bare jeg betalte, han lovede det.. "Du.. DU lovede" Hviskede jeg, "Kenzo! Min dreng! Hvor er pengene?" Jeg undveg ham. "DU LOVEDE VILLE LAD HAM VÆRE!" Skreg jeg, hans øjne blev mørke. "Pengene Kenzo" "Du lovede, jeg gjorde som du sagde, hele min krop er smadret, jeg har endda betalt for Vega's lærermester så hun kunne lærer magi. Jeg betalte til tiden, der var altid nok, var der ikke? Så hvorfor er han død?!" "Han ville havde været død inden vinteren var omme, han led, medicinen hjalp ikke Kenzo" "MEN DU LOVEDE!" "GIV MIG DE PENGE KNÆGT!" Han tog fat i mig. "Eller din mor bliver den næste til at hører de magiske ord" Hvæsede han. "Jeg hader dig" Snerrede jeg "Det ville undre mig hvis du ikke gjorde" 

~~~~~~~~~

Han ville sælge Ria, han mener han kan få gode penge for hende. "Far, ikke gør det her. Jeg skaffer flere penge, lad Ria vær, please jeg beder dig" "Hun er ikke til nogen nytte, for hun har ingen ide om hvordan hun skal skaffe penge" Ria græd imens hun blev trukket afsted. "Far!" Jeg tog fat i hans arm, han rystede mig af sig. "Gå ud og skaffe nogen penge, knægt. Imens ville jeg finde en god køber" "Nej." "Hvad sagde du?" "Jeg sagde nej." Jeg så ham direkte i øjnene. "Du dræbte Roy fordi han var syg og du dræbte Will da du var træt af hvor tit han sagde dig imod. Du sendte Vega til den lærermester så hun kunne blive ligesom dig, mor slog sig selv ihjel pga dig" "Hun slog sig selv ihjel fordi hun var svag, hun kunne ikke klare presset. Og du er ligesom hende, du er bare alt snak men gøre intet, du prøver ingen gang at lærer magi. Magi som kunne give dig kræfter du har brug for i denne verden" "Jeg afskyer magi" Han grinede af mig og slap mig. "Fint med mig" Han slæbte Ria afsted og jeg skyndte mig efter dem. Håbet nogen ville hjælpe mig og min søster mod vores far men ingen kom til vores undsætning. Fordi det her var hverdag, det er sådan her samfundet er bygget op. "Dig der!" Min far stoppede op og så på manden "Hvad fanden sagde du til mig hvem tror-" Han viste et segl til min far og han blev straks stille. "U-undskyld, jeg vidste ikke at du var jeg mener De var-" "Shush, hvor mange børn har du?" "Fem, my lord" "Hvor meget koster de?" "De er ikke alle til salg, my lord. Men min datter Ria her, hun ville være en god-" "Hvor meget koster de?" "Vega og Kenzo er ikke til salg de tre andre er okay men de to. Er mine små guldklumpe" Han rodet mig i håret og jeg havde lyst til at brække mig. "Forkert svar, magiker" Inden jeg kunne nå at reagere lå min far død på torvet. Ria så ned på vores fars lig og rystede i hele hendes krop. "Jeg giver alle dine søskende et godt hjem, sammen. Men du kommer med mig, jeg har set dig kæmpe og jeg er imponeret" Jeg gik ned i knæ og bøjede mit hoved. "Hvad du ønsker er min lov, hver en befaling og ordre du sender i min vej ville jeg følge. Jeg skylder dig mit liv for du har reddet mit og min families" Sagde jeg. "Jeg kan godt lide din tone, min dreng" Grinede han. "Gentag efter mig; Min sjæl er i din varetægt, du ejer mit sind og mit blod, jeg holder mig kun i live for at tjene, mit sidste åndedræt tilhører dig og jeg ville altid være under dig" Sagde han. "Min sjæl er i din varetægt, du ejer mit sind og mit blod, jeg holder mig kun i live for at tjene, mit sidste åndedræt tilhører dig og jeg ville altid være under dig, my lord" Gentog jeg. "Godt, rejs dig Kenzo, dette er kun starten på et helt nyt eventyr" 

//Jeg havde virkelig store problemer med at udgive dette kapitel i går, intet gad at virke ); Så jeg valgte at prøve igen i dag og det hjalp åbenbart. Næste gang jeg opdatere ville jeg give jer de to sidste kapitler. Denne bog er så tæt på vejens ende, og jeg er så taknemlig for alle dem der har fulgt med.//