It's where my demons hide

Fifteen

Jeg havde trænet med Ajax i et stykke tid og prøvet at ignorere Seth og hans søster Sheila. De er ret larmende, men igen de er også dæmoner. Dæmoner er forfærdelige, yup jeg er forfærdelig. Det har jeg altid godt vidst. 

Jeg hørte et højt nys og jeg kiggede til siden for at se Seth der nyste endnu en gang. "Urgh" Brummede han og rystede på hovedet. 

"Bless you" Sagde Ajax og strakte sig, jeg gjorde det samme. Fordi det var tid til udstrækninger efter en times træning. Min krop prøver stadig at komme sig over sygdommen. 

Jeg hader at være svag..

"Du kan ikke 'bless me' jeg er en dæmon" Sagde Seth og fnyste. Ajax stoppede op og så koldt på ham. "Okay så, fuck you" 

Seth åbnede munden for at lukke den igen, "Fair." Svarede han, jeg rystede på hovedet og satte mig ned på jorden. Ajax satte sig ned ved siden af mig og gabte. "Vi burde snart tag afsted, Ask" Jeg nikkede og rejste mig langsomt op. "I morgen Ajax, i morgen" Lovede jeg ham. 

Sheila tog fat i Ajax's arm og begyndte at snakke med ham. Ajax lignede bare en der gav langsomt op.

"Jeg kommer sådan til at savne dig, min snefnug" Seth krammede mig bagfra. Jeg kunne ikke lad vær med at rulle med mine øjne af ham imens jeg prøvede at fjerne hans arme.

Men som altid var hans greb utroligt stramt.

"SETH!" Vi begge to reageret til Rex's stemme og kiggede til siden.

"Hvad nu?" Sukkede Seth opgivende, jeg kunne mærke hans hænder kravle under min trøje så jeg slog dem væk, han brummede lavt af mig.

"Der er en dæmon inde i centrum, han virker mistænkelig især fordi ingen havde set ham komme ind" Forklaret Rex.

Der skal meget til for at kunne snige forbi Seths vagter.

"Kommer" Sagde Seth og slap mig. "Uuuh det her bliver interessant" Sheila slap Ajax og skyndte sig efter Seth og Rex.

Ajax stillede sig ved siden af mig.

Jeg så Sheila tag en arm om Seth, hun grinede imens han så irriteret ud men han kunne ikke skjule hans smil.

Jeg savner Karma, gad vide hvordan hun har det lige nu?

"Ville du med og se hvad der sker?" Spurgte Ajax, jeg kiggede på ham og nikkede.

Vi kom hen til centrum, folk snakkede med hinanden. Der var en hætteklædt person i midten af flokken. Som sad ned på sine knæ.

"Hvem er du?" Spurgte Seth, dæmonen svarede ham ikke.

Seth gik tættere på dæmonen, "Jeg spurgte hvem fuck er du?" Seth hev hætten ned og jeg genkendte ham med det samme.

"Kenzo?" Spurgte jeg, og gik tættere på.

Kenzo var en af mine mesters elever. Han var dygtig, men hans følelser kom altid frem. Derfor ville han tit tabe en kamp fordi han ikke holdt hovedet koldt.

Han prøvede altid at tilfredsstille vores lærer mester, men han blev aldrig en favorit. Hvilket pisser ham af, jeg kan ikke beskrive hvor mange han havde udfordret mig og Galen. I håbet om at slå os og blive rost af mester. Men det skete aldrig. Han var blot endnu en af eleverne, ikke et mesterværk, blot en lydig slave.

Kenzo's spidse ører bevægede sig, han drejede sit hoved mod mig og vores øjne låste sig fast.

De en gang meget lyse grønne øjne er blevet mørkere gennem årene. For jo mere han gav af sig selv, jo mere kunne mester styre ham.

"Ask!" Han rejste sig op, jeg lagde mærke til han blødte ud af hovedet. Han smilte et koldt smil, man kunne tydeligt se han ikke nød at jeg var her.

"Du har slet ikke ændret dig" Grinede han, "Kender du ham, Ask?" Spurgte Seth og så på mig. Jeg nikkede.

"Kender mig? Du kan tro han kender mig. Det er ham der har givet mig de fleste ar jeg har, du har altid været ih og åh så stærk. Du ser dog syg ud, åh nej. Er du syg Ask?" Han tog sig til brystkassen. Hans stemme lød bekymret men han havde et stort smil på læberne.

Han har hellere ikke ændret sig, han er ligeså bitter som han plejer at være.

"Jeg tror ikke du er særlig populær" Sagde Ajax mumlende.

Det siger han ikke.

Kenzo stod lige pludselig foran mig og vi kiggede hinanden i øjnene. Han er blevet højere siden jeg sidst så ham.

"Wow, dit ansigt irriterer mig stadig helt grænseløst. I guess nogle ting aldrig ændre sig" Grinede han. En af Seths mænd prøvede at tag fat i ham men Kenzo slog dem ned.

"Hvor er I rude. Jeg prøver at tale med min ærkefjende her" Kenzo tog en arm om mig. "Dude, du ved jeg har savnet dig. Hvad siger du til at tag en lille slåskamp. Ligesom de gode gamle dage?" Spurgte han og ruskede lidt i mig. Jeg børstede ham væk og gik et par skridt tilbage.

Jeg rystede på hovedet og bøjede mit hoved. Jeg hørte et fnys fra ham.

"Jeg kan se du er ligeså arrogant som du plejer at være" Grinede Kenzo.

Seth lagde en hånd på Kenzo's skulder. "Du burde gå nu" Brummede Seth.

Kenzo så bare på ham og rystede hans hånd væk. "Og hvad nu hvis jeg ikke har lyst?" Spurgte han koldt.

Seth tog fat i ham igen og fik mørke øjne. "Så ville jeg selv smide dig ud" Snerrede han.

Kenzo begyndte at fnise, men det udviklede sig til en vanvittig latter.

Han tog fat i Seths hals "Jeg ville gerne se dig prøve, leder Seth"

Han er virkelig blevet mere selvsikker..