It's where my demons hide

Twenty-four

Ask's synsvinkel;

"Lad os gøre ligesom de gode gamle dage, når I ikke hører efter mig" Sagde mester, jeg fik store øjne da hans mørke aura kom tættere på mig. Jeg pressede mig længere op af væggen. Selvom jeg godt vidste det ikke ville hjælpe den mindste smule. 

Ikke igen, ikke igen, ikke igen. 

Jeg kunne hører Galen bande højlydt, jeg kunne hører mesters hviskende stemme og jeg vidste med det samme. Han var allerede inde i mit hoved. Alt blev mørkt og stille. Jeg faldt længere og længere ned i mørket, der var intet lys jeg desperat kunne række ud efter. Der var kun mørke og atter mørke, jeg ville skrige men det er under min værdighed. Jeg ville ikke give ham den fornøjelse. 

Gode tanker.. Gode tanker..

Jeg rev mig selv i håret, håbede smerten ville trække mig ud herfra. Men det gjorde den selvfølgelig ikke, det ville aldrig være så simpelt.

"Stop med at kæmpe imod" Lød hans stemme, "Du ved det alligevel ikke nytter noget, så stop"

Han har ret, det stopper aldrig. Selv da han døde var han der alligevel. Jeg ville aldrig blive fri for ham. Uanset hvor meget jeg prøver ville han komme tilbage.

Han ville komme kravlende fra flammerne og lave en stor entré. Han ville komme uventet og ikke inviteret. Hans stemme ville komme ind i mit sind, gøre mig langsomt sindssyg. Jeg ville ikke kunne sove og jeg ville glemme hvordan et rigtigt smil føltes.

Jeg er hans yndlings elev, fordi at jeg først gav op under en hård kamp. Det tog ham lang tid før jeg begyndte bare at følge hans mindste ordre. Og selv da han havde knækket mig, kunne jeg stadig sige fra.

Hvis du er en yndlings, er du dømt til at være det resten af dit liv og selv i din død. Han ville ikke give slip på dig. Du er som en sjælden diamant. Sådan beskriver han det i hvert fald selv.

"Stol på mig" Hviskede han.

Kenzo's synsvinkel;

Jeg tog mig til håret og sukkede, jeg skylder mester mit liv og min respekt. Og jeg burde blive bedre til at styre mine vredeproblemer. 

Galen og Ask ville altid havde en helt særlig plads i hans hjerte. Og selvom de truer ham på livet ville han ikke indse at han faktisk er i fare. Så jeg må beskytte ham, fra afstanden. Fordi det tager på kræfterne at skulle få folk til at genopstå. Jeg har stadig ikke samlet alle mine kræfter endnu.

Jeg kiggede op, kunne fornemme øjne på mig. En fjendtlighed.

De er her..

Jeg vendte mig om, jeg må skynde mig at advare dem. Inden det er for sent, men ikke vække mistanke.

Mit hjerte bankede hurtigt, det her kan gå galt på et split sekund.

En pil susede afsted og ramte mig i knæhasen, jeg hvæsede og hoppede på et ben men endnu en pil susede imod mig.

Jeg faldt til jorden og landet med hovedet først. Jeg spyttede jorden ud af munden. Jeg kunne dufte mit eget blod og mit ben gøre sygt ondt.

En fod trampet hårdt på min hånd. "Godt at se dig igen" Sagde Seth. Jeg fnyste, og rullede med øjnene. "Jeg håber du synes det var det værd" Snerrede han og lagde mere vægt på den fod der maste min hånd. Jeg bed mig hårdt i tungen.

De gik videre og ingen så sig tilbage. Jeg mumlede nogle magiske ord og en gylden fugl dukkede op. "Advar dem" Beordret jeg og den susede afsted ligeså snart ordene forlod min mund.

"Jeg skulle havde dræbt dig da jeg havde chancen, Ask" Hvæsede jeg og løftede mig selv op med den raske arm.

Ingens synsvinkel;

Den gyldne fugl susede afsted, kun med et mål, intet kunne slå den ud af dens kurs. En dude stod i køkkenet og var i gang med at skære et æble over da fuglen landet på hans skulder.

Han rynkede sine bryn, "Hvor er Kenzo?" "De kommer, de kommer" Lød Kenzo's hviskende stemme. Han tabte kniven, "Seriøst Louis? Kan du ingen gang holde en kniv?" Spurgte en af de andre drenge. "De kommer! Advar mester, idioter!"

En af dem brasede ind i Galen og Ask's rum. Mester slap hans greb på de to drenge da han fik et chok. "Hvad?" "De kommer" Ask og Galen hostet. Men Ask fik store øjne da han hørte de ord. Alt hans styrke kom tilbage, han kan komme ud, han kan slippe fra dette helvede.

"De kommer? Fuck. Ask og Galen mine yndlings el-" Ask sparkede mester i maven så han fløj ind i en væg. "Spillet er ude mester" "Oh man, ville du dræbe mig igen? Vær min gæst Ask" Han rejste sig op og alt blev mørkt. Den mørke aura var i hele rummet, det var kvælende.

Mester grinede sit sindssyge grin, han var sikker på sejren var hans. Men i mørket så man Ask's øjne lyse, "Jeg ville dræbe dig så mange gange det tager før du bliver liggende i din forbandet grav" Snerrer Ask. Og så gik helvede løs, fordi Seth og de andre havde nået huset.

~~~~~

Blod, knive og sværd.

Der var begyndt et blodbad, et helvede, en krig i det lille hus. Selvom Seth's 'hær' havde et større antal så nået de ikke mesteren's elever til sokkeholderne. De var håndplukket, de har alle trænet som crazy også før de kom til mester. Men selv de bliver trætte og selvom de er gode så må de indrømme de er i stort undertal og det er svært at overskue. Ask og Galen havde fået den fantastisk opgave at prøve at nedlægge mester. Selvom Ask havde gjort det følte han at mester var blevet stærke efter han er blevet genoplivet. Stuen var der hvor alt kampen var, så Galen og Ask skyndte sig ud i stuen håbet på at mester ville blive forvirret. 

"Ask!" Seth så lettet ud men det varede ikke længe for hoveddøren gik op med et brag. Kenzo støttede sig op af dørkarmen, han havde hevet pilene ud af sine ben. Selvom alt gjorde ondt havde han endelig nået hus. "Jeg er imponeret" Grinede Edward med hans røde vampyr øjne. "Gør det Ask, dræb ham" Kenzo så på ham med sindssyge øjne. "Dræb dem alle, bliv ved med at vær en forræder og utaknemmelig. Jeg genopliver dem igen, i don't care. De er udødelige imens jeg er her" En pil susede mod Kenzo men denne greb han den og svingede tilbage og ramte Halt i skulden. 

Han grinede og kløede sig i håret, alle der kom tæt på ham sendte han ind i væggen. "Og du ved det Ask, så længe jeg lever vil dit mareridt kunne komme i live gang på gang. Men ved du hvad? Lad mig gøre det let for dig" Ask kunne ikke trække vejret det var som om noget kvælet ham "Lad mig bare dræbe dig, hm?" Seth løb mod Kenzo men han blev sendt ud i køkkenet og ramte håndvasken. "Prøv at gør grin med mig nu" Grinede Kenzo, "Kenzo! Slip ham så!" Snerret mester, "Beklager han er en trussel, du kan beholde Galen denne gang" 

Men selvom Kenzo holdt styr på alle hans fjender foran ham, opdaget han aldrig hans fjende der var udenfor og bag ham. Ajax slog ham ned med en stor sten og Kenzo faldt til jorden og tog sig til hovedet. "Jeg ville ønske din far havde været en bedre mand, og jeg ville ønske at din mor havde været stærkere, jeg ville ønske dine brødre stadig levet. Jeg ville ønske du havde en bedre barndom, og jeg ville ønske jeg kunne havde været der. Jeg ville ønske en anden var trådt frem og hjulpet dig. Og jeg ville ønske du kunne se hvad han har gjort ved dig, du overvejer at sige de magiske ord du svor aldrig at bruge. Jeg ville ønske du kan se hvad du har gjort" Sagde Ajax og gik i hug. Kenzo prøvet at rejse sig op, men hele hans krop dunker. "Shut up, du ved ingenting" Hvæsede han, "LAD VÆR MED AT SE SÅDAN PÅ MIG!" Hele huset rystede og alle faldt til jorden eller ind i en væg eller lignende. "Jeg ville dræbe jer alle, fuck it" Kenzo  rejste sig op med besvær. Det eneste han kunne lugte var blod og alt han så var rødt. Han kunne ikke tænke klaret, død, død, død, død, død. Ajax nedlagte ham ved at tag fat i hans ben, han tog fat i Kenzo's hals. 

"SLIP MIG!" Skreg han, "DE SKAL DØ!" Han hostede og hev efter vejret. Ajax kunne mærke hans vinger komme ud jo mere styrke han brugte. Og han vidste at de hvide fjer var i gang med at rådne op. Kenzo's øjne rullede, men inden Ajax dræbte ham så slog han Kenzo ud i stedet for. "Åh Kenzo min dreng" Mester rejste sig op "Du har vist dig værdig" Ask tog Nathan's sværd og svingede den ind i mesters hals, han fik store øjne og faldt til jorden. "Bliv I din grav denne gang" Hvæsede Ask. Det flimreret for hans øjne men inden han kunne nå at falde på jorden greb Seth ham. "Jeg har dig, jeg har dig" Hviskede Seth. 

//Undskyld jeg først opdatere nu, men der har sket så meget herhjemme og over i skolen at det bare stressede mig. Men nu ville jeg give jer de sidste kapitler. Håber I kan lide dem//