It's where my demons hide

Twenty

Ask's synsvinkel;

Jeg har nægtet at indtage det mad de har tilbudt mig, og den eneste grund til jeg har fået væske er fordi de tvinger det ned i mig.

Jeg har ikke sagt et ord, jeg har ikke reageret. Selv da min lærer mester invaderet mine tanker.

Blankt.

Tomt.

Intet.

Han lærte mig at holde mit hoved koldt, han lærte mig at skjule min følelser.

Han lærte mig alting og selvom jeg hader at indrømme det. Så kan man godt bruge det til noget.

Han har talt løst om hvor meget han glæder sig til at få Galen tilbage til livet. Han fryder sig over at hans yndlings drenge snart ville være samlet og nu er der endnu en.

Kenzo.

Jeg ved dog at han kun giver ham opmærksomhed pga alt det her.

Kenzo har vækket ham til live, Kenzo ville vække Galen til live. Han har samlet os igen.

Jeg ved godt at Kenzo ikke ville være hans typisk yndling.

Kenzo følger ordre ja, han arbejder hårdt ja, han er stærk.

Men han er frygtelig til at holde sine følelser i skak, han lader ham komme ind i hans tanker for let.

Han er nem at gennemskue, og selvom lærer mester elsker at havde det nemt. Så er hans yndlings elever altid dem der hader ham, dem der giver ham en udfordring.

Et suk undslap mine læber, jeg tænkte på Lovel.

Jeg savner hans uafbrudt vandfald af snak.

Mine tanker landet på Halt.

Jeg savner ham blive irriteret på Lovel og true med at slå ham.

Mine tanker fløj hen på min søster Karma.

Jeg savner hendes smil og hendes latter.

Evanlyn dukkede op i mine tanker.

Jeg savner hendes stædighed og hendes sarkasme.

Gracy poppet op ud af det blå.

Jeg savner hendes rolighed og hende der flipper ud over Nathan.

Lucien kom også ind i billedet.

Jeg savner hans rolige natur men ham dog være lidt.. Spøjs.

Selvfølgelig tænkte jeg også på Ajax, min nyeste ven.

Jeg savner hans ærlighed, hans sarkasme og ham der prøver at overtage mig til at selvmord, aldrig ville være løsningen.

Damn selv Seth var også blevet en del af de personer jeg savner.

Selvom han er pisse irriterende, selvom  jeg hader når han flirter med mig. Kan jeg ikke lade være med at savne ham, hans opmærksomhed, hans omsorg.

Okay jeg tror jeg skal brække mig pga den tanke nu, urgh.

Jeg kiggede ud fordi jeg kunne hører det blæste kraftigt udenfor, huset pev og kulden kom ind i rummet.

Regnede piskede rasende ned og torden buldrer.

Jeg er ikke bange for uvejr eller noget i den stil. Så sølle er jeg dog ikke. Men jeg kunne føle der var noget galt, dybt nede i min mave.

Det var som om jeg skulle brække mig, jeg var nervøs uden nogen grund.

Det var ikke før jeg hørte et skrig der overdøvet uvejret at jeg vidste hvorfor min krop opførte sig som den gjorde.

"Galen.." Hviskede jeg, jeg blev desperate og hev i lænkerne. Hvis bare jeg kunne.. Bare en lille smule..

Væggen gav efter og jeg faldt ned på gulvet. Lænkerne ramte mit ansigt og jeg fik blod sang i munden.

Jeg tumlede lidt rundt før jeg spyttede noget blod ud.

Det gjorde nas..

Jeg brummede og rejste mig med besvær. Min krop føltes svag, jeg hader at være svag.

Jeg gik et skridt frem mine ben rystede let men jeg ignoreret det. Jeg havde kun et mål, og det mål var at finde ud af om det havde lykkedes dem.

Havde de virkelig vækket Galen?

Jeg skubbede døren op og gik lidt rundt, her var relativt stille. Hvilket undre mig.

Indtil jeg hørte en hæs vejrtrækning inde fra stuen af.

"Ikke rør mig!" Hvæsede en bekendt stemme.

Han lyder akkurat som jeg husker ham..

"Åh Galen, ligeså fetish som altid" Lød min mesters stemme.

Mine lænker raslede højlydt og jeg kunne ikke lade vær med at gispe forskrækket.

Fordi der stod han, foran lærermesteren, høj og stolt som altid imens han rusker de andre folk af ham.

Han puster til sit lange sorte hår og fnyser.

"Galen?" Spurgte jeg, hans drejede sit hoved hastigt mod mig.

"Hvordan er du sluppet ud?" Spurgte Kenzo lettere irriteret.

Galen løftede et bryn "Så det er ikke kun knægten Kenzo der er vokset"

Kenzo brummede irriteret og skulle til at sige noget men mester så advarende på han.

Galen kiggede rundt "Hvor er vi?" Spurgte han og strakte sig. "Og hvorfor er alle vokset så meget på en dag?"

Oh. Han husker ikke han har dræbt sig selv. Han husker ikke han har været død.

"Og hvorfor har Ask lænker på?" Galen så meget forvirret ud.

"Åh Galen, du er gået glip af så meget min dreng" Mester kørte hans hånd igennem Galens hår. Galen fnyste og rystede ham væk.

"Hvad er det jeg helt præcist er gået glip af, kære mester?"

Vent hvis Kenzo kunne vække Galen til live, en dude der ikke havde lyst til at komme til live..

Jeg kiggede på Kenzo der står ved siden af mester, med et smørret smil.

Hvad for nogle kræfter besidder han så ellers?

Som om han kunne føle mit blik kiggede han til siden.

Vi kiggede hinanden i øjnene. Han kom hen til mig og bukkede lige pludselig.

Jeg blev en smule overrasket "Velkommen tilbage til dit personlige helvede Ask. Jeg håber du nyder dit ophold her" Han klappede min skulder og gik forbi mig.

Jeg kiggede efter ham.

Hvorfor gøre du det her?

//Hello allesammen, jeg er tilbage! Jeg har haft travlt selvom man ikke skulle tro det.. Okay jeg har haft travlt med at se film og serier shush jeg ved godt jeg er dovn. Her er et kapitel anyways. Håber I kunne lide kapitlet//