It's where my demons hide

EIGHT

Seth's synsvinkel:

"SETH!" Jeg gik rundt i byen sammen med Rex. Da jeg hørte nogen kalde på mig.

Jeg hørte en hest komme galopperende. Jeg drejede mit hoved Halt og Lovel, Ask's venner kom på nogle heste.

Halt sprang ned med Ask i favnen. "Find en doktor" Jeg rynkede mine bryn og kom tættere på for at se Ask svede helt vildt meget og han vred sig i Halt's favn.

"Find vores doktor, Rex" "Javel" "Få ham ind i mit hus" Halt nikkede og vi skyndte os indenfor.

Halt lagde Ask's forsigtigt ned i den store gæsteseng.

Jeg mærkede mit hjerte gør ondt og min hals blev tør med tanken om Ask havde det skidt.

"Hvad er der sket?" Spurgte jeg og vendte mig mod hans venner der så forvirret og bekymret ud.

"Han fik det lige pludselig dårligt, sådan rigtig skidt" Forklarede Lovel. Jeg nikkede og mine øjne landet på Ask igen. Han så meget mere bleg ud end han plejede og jeg troede ikke det var muligt at blive blegere.

Et suk forlod mine læber og jeg nussede hans ene hånd for at derefter at kysse den blidt.

"Du skal nok klare den, min elskede snefnug" Mumlede jeg.

Han tog en rystende vejrtrækning og rynkede sine bryn og så ud til at være i smerte. Hvilket skar i mit hjerte.

"Heyh Heyh, lad doktoren komme til, beklager leder" Byens doktor skubbede mig væk og satte sig ved Ask.

"Han har aldrig været syg før, Halt" Hviskede Lovel nervøst.

"Jeg ved det Lovel" Mumlede Halt.

"Hvad skal vi gøre?"

"Der er en læge hos ham, det skal nok gå"

"Men-"

"Men hvad?!"

"Halt.. Du så ham, kniven.."

Jeg spidset mine ører for at hører deres samtale bedre.

"Hvad nu hvis, du ved.. Han er tilbage?"

"Han er død, Lovel. Han kan ikke være u-"

"Men Halt-"

Min nysgerrighed overtog mig så denne gang afbrød jeg dem.

"Hvem er død?" Spurgte jeg og havde mine arme krydset.

Halt og Lovel så på mig og så på hinanden derefter. For første gang sagde Lovel ikke en lyd.

"Hvem er død?" Gentog jeg lidt højere og lettere irriteret.

"Han er død så det er ikke vig-" "HVEM FUCK ER VENDT TILBAGE OG ER DØD?" Snerrede jeg.

"Seth!" Snappede byens læge og så strengt på mig. Jeg så undskyldende på ham men han smed os alle tre ud.

Jeg nedstirret dem og de så akavet rundt.

Lovel sukkede dybt "Der var lærere.. Kongen gav os lærere, eller mestrer som vi kaldte dem. Alle startede med den samme mester, mester Lu" Begyndte han at forklare.

"Nu er den sødeste mester, nogensinde" Halt snøftede ved tanken.

Jeg rynkede mine øjenbryn af ham men rystede på hovedet og kiggede på Lovel.

"Så kom der en masse andre mestre, meget højere rank end mester Lu. De udvalgte deres elever. Ask havde stor potentiale og blev valgt af en de mest stærke og kendte mestre. Han blev hurtigt yndlings eleven. Han var den perfekte kriger, den perfekte dukke han kunne vise til de andre mestre. Et mordvåben der ikke stillede spørgsmål, fulgte ordre. Han var stille, hurtig, holdte kortene ind til og en fantastisk kriger" Lovel kiggede på Halt.

"Der var dog et problem.." Mumlede Lovel, "Selvom Ask for det meste altid gjorde hvad han blev fortalt havde han dog også sin egen mening og holdning til tingene. Hvis han synes noget var uretfærdigt, gjorde han noget ved det. Selvom det ikke var mesters ordre" Forklarede Halt for Lovel.

"Men man skulle ikke gå imod hans ordre, han var en stærk men en yderst skræmmende dæmon også for andre dæmoner. Han kunne komme ind i dit hoved, ind i dine tanker, kunne gøre dig sindssyg. Ville knække dig indtil du blindt ville følge ham. Så det gjorde han. Han hjernevasket alle sine elever. De ejede hverken deres egne tanker eller følelser. De var hans. Hvis du ikke blev hans dukke som han kunne manipulere med. Så ville du prøve at dræbe dig selv. Kun en elev har dog fuldført sit selvmord" Lovel kiggede ud af vinduet.

Han lyder forfærdelig.

"Ask har faktisk tre mærker, kongens, hans mesters og dit. Derfor blev Ask så rasende på dig. Han ville ikke havde flere tag et claim på ham. Han ville gerne være sin egen for en gang skyld" Halt stak mig et dræberblik og jeg kløede mig akavet i nakken og grinede lavt.

"Men det er lige meget, fordi han er død. Så han kan ikke vende tilbage"

"Hvordan kan du være sikker på han er død?" Spurgte jeg. "Fordi Ask dræbte ham" "Kun den bedste af den bedste kunne slå ham ihjel. Det var mesterens store ønske at blive slået ihjel af en af sine elever"

Weirdo..

"Han skal nok blive god igen" Vi kiggede alle mod lægen. "Giv ham et par dage. Så ville han være tip top igen" Han strakte sig. "Han reagere så voldsomt fordi han krop ikke er vant til at være syg. Den er forvirret og ikke erfaret om hvad man skal gøre. Så lad ham sove, se til ham et par gange om dagen. Men ellers skal I bare giv ham ro"

Jeg nikkede og sagde ja for hver ting han nævnte.

Jeg fik øjenkontakt med ham og han sukkede opgivende af mig. "Ja du må godt gå ind til ham leder"

Jeg styrtede ind på værelset og sat mig i hug ved sengen tog fat i hans hånd og kyssede den blidt for derefter at nusse den.

"Det hele skal nok gå min elskede snefnug"

//I får det her kapitel som en julegave, jeg håber I havde en god dag i går. I ville også få et ekstra kapitel d. 31. Som en gave til jer fra mig. You know, fra alle os til alle jer xD//