It's where my demons hide

Seventeen

"Få gang i bålet drenge, vi har en stram tidsplan" Sagde Kenzo.

Jeg vidste jeg ikke skulle havde lyttet til byens læge. Jeg er stadig meget svag efter at være syg og ude af træning.

"Det er sjovt som du slet ikke kæmper imod. Er du blevet svag, Ask? Det bliver mester ikke glad for at hører"

Jeg fnyste af ham "Nej. Jeg gider bare ikke spilde min kræfter på dig" Svarede jeg ham.

Kenzo vendte mig irriteret om og vi nedstirret hinanden.

Han begyndte at grine sit sindssyge grin, jeg rullede med mine øjne og ville gå fra ham men pludselig borede hans klør ind i min hals.

Jeg hev overrasket efter vejret. "Hvor skal du hen? Ask.. Din lille arrogant forræder" Hvæsede han, hans øjne var blevet mørkere.

Hans indre dæmon var ude.

Jeg må virkelig indrømme, at selvom jeg er svækket efter min første sygdom, så er han blevet stærkere gennem de år, jeg ikke har set ham.

Jeg kiggede til siden for at se Seth og hans mænd.

Forbrydernes by er virkelig blevet overtaget af de her gamle krigere.

Det må godt nok være pinligt for Seth.

"Dit fokus burde være her, Ask. Ikke alle andre steder" Jeg kiggede på Kenzo og løftede et øjenbryn af ham.

Han så på min hals, på det mærke Seth gav mig under krigen så ingen ville røre mig for jeg tilhører ham.

Fordi jeg bliver aldrig fri for folk der ville tag et claim på mig. Det er lige godt satans.

"Fantastisk jeg slår to fluer med et smæk" Grinede han.

Alle hans kammerater grinede med og jeg blev smidt ned på jorden. Jeg så irriteret på ham.

Jeg kunne mærke varmen fra det bål de har tændt. Er stadig ikke sikker på hvad de skal bruge et bål til.

"Du har brudt krigerne kodeks, normalt ville man skære tungen af dig men du taler nærmest aldrig alligevel ikke".

Hvorfor snakker skurke så meget? Løvel være den perfekte skurk. Bare kom til sagen og brænd mig ihjel eller hvad end du har tænkt dig!

"Du har vanæret din lærer mester en af de største dæmoner der nogensinde har levet. Og du ved at selvom han er død, kan man godt vække ham til live. Og jeg tror helt klart han ville vågne for dig, hans yndlings elev" Grinede Kenzo.

Hvad fuck mener han med det? Han er død, jeg slog ham selv ihjel. Man kan ikke bare vække folk til live igen.

Kenzo nu rabler det virkelig for dig.

Jegg spyttede efter ham, ligesom Gracy har lært mig man skal gære når en person irritere digm "Fuck dig" Snerrede jeg.

"Jeg glemmer altid du faktisk kan tale" Han hev mig op og fik lig tættere på bålet.

Jeg kæmpede ikke imod, fordi jeg så det som en meget nem udvej for at dø.

I stedet for selvmord bliver jeg dræbt, same same. Det resulterer stadig døden, friheden.

Fri fra min mesters stemme der kun er stille når Seth får ham til at være det.

Fri fra mit eget hoved og tanker.

Fri for skylden følelsen over at havde dræbt så mange, imens jeg var under dæmon kongens varetægt.

Men jo tættere vi kom på bålet, jo højere blev stemmerne.